Besluttet 27. august, Parasportrådet, Vejle
Workshops, temadage og studieture i valgperioden
Parasportsrådet skal drøfte ønsker og idéer til workshops, temadage, studiebesøg og andre udviklingsaktiviteter i den kommende valgperiode. Formålet er at styrke viden, netværk og samarbejde om udviklingen af parasporten i Vejle Kommune.
Kort fortalt
- Hvem
- Parasportrådet, Vejle Kommune
- Hvornår
- Torsdag 27. august 2026
- Status
- Besluttet. Parasportsrådet drøftede idéer til kommende aktiviteter for medlemmerne. Der blev blandt andet peget på: • Muligheden for at medlemmer af rådet fungerer som frivillige ved arrangementer som fx HelteCup og Den Glade Håndboldskole. • Afholdelse af møder hos relevante samarbejdspartnere og aktører. • Studietur til Malmö Open. • Besøg hos Bredballe Bucks med introduktion til kørestolsrugby. • Besøg på Egmont Højskolen. • Oplæg om HelteCup. • Besøg hos Videnscenter om Handicap.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Parasportsrådet har en central rolle i udviklingen af Vejle som Parasportens Hovedstad og i
arbejdet med at skabe gode rammer for borgere med funktionsnedsættelser. For at
understøtte rådets arbejde kan det være relevant løbende at gennemføre workshops,
temadage, studiebesøg eller andre fælles lærings- og udviklingsaktiviteter.
Aktiviteterne kan bidrage til ny viden, inspiration og erfaringsudveksling mellem rådets
medlemmer, idrætsforeninger, institutioner, kommunale fagområder og øvrige
samarbejdspartnere. Samtidig kan de understøtte rådets strategiske arbejde og bidrage til
udviklingen af konkrete initiativer på parasportsområdet.
Forretningsudvalget har drøftet emnet og besluttet at sende sagen videre til Parasportsrådet
med henblik på en bredere drøftelse af ønsker, behov og prioriteringer.
Parasportsrådet kan blandt andet drøfte følgende temaer og aktiviteter:
Studiebesøg hos kommuner, foreninger eller organisationer med særlige erfaringer
inden for parasport og inklusion.
Workshops om rekruttering og fastholdelse af børn, unge og voksne i parasport.
Temadage om tilgængelighed, faciliteter og deltagelsesmuligheder.
Besøg hos lokale parasportsmiljøer, foreninger og talentmiljøer.
Oplæg om frivillighed, sociale fællesskaber og nye målgrupper.
Inspiration fra nationale og internationale parasportsbegivenheder.
Viden om overgange mellem rehabilitering, fritidsliv og foreningsdeltagelse.
Samarbejde mellem kultur-, sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet.
Drøftelsen skal bidrage til en prioritering af aktiviteter, som kan understøtte rådets arbejde i
den kommende periode.
Økonomi
Eventuelle aktiviteter gennemføres inden for Parasportsrådets afsatte budget eller
finansieres særskilt efter nærmere beslutning.
Formandsskabet indstiller
At Parasportsrådet:
Drøfter ønsker og idéer til workshops, temadage og studiebesøg i den kommende
valgperiode.
Prioriterer relevante temaer og udviklingsområder.
Giver input til, hvilke samarbejdspartnere, organisationer og fagmiljøer der bør
inddrages.
Drøfter om der skal udarbejdes en samlet aktivitetsplan for valgperioden.
Beslutning
Parasportsrådet drøftede idéer til kommende aktiviteter for medlemmerne. Der blev blandt andet peget på:
• Muligheden for at medlemmer af rådet fungerer som frivillige ved arrangementer som fx HelteCup og
Den Glade Håndboldskole.
• Afholdelse af møder hos relevante samarbejdspartnere og aktører.
• Studietur til Malmö Open.
• Besøg hos Bredballe Bucks med introduktion til kørestolsrugby.
• Besøg på Egmont Højskolen.
• Oplæg om HelteCup.
• Besøg hos Videnscenter om Handicap.
Beslutning: Input indgår i den videre planlægning af aktiviteter for valgperioden.
Forretningsudvalget besluttede at sende punktet videre til yderligere drøftelse i
Parasportsrådet.
Kilde: Vejle Kommune, Parasportrådet, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.