Besluttet 7. september, Klima-, Natur- og Miljøudvalget, Vejle
Orientering om studietur til Naturalliancen i Thy 1. oktober 2026
Som led i udviklingsprocessen for signaturprojekt Vejle Ådal og Fjord har forvaltningen organiseret en studietur til Naturalliancen i Thy den 1. oktober 2026 for Klima-, Natur- og Miljøudvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Natur- og Miljøudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Mandag 7. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Visionen for udviklingsstrategien for signaturprojektet Vejle Ådal og Fjord er, at der over de
næste 30 år etableres ca. 15 000 ha sammenhængende natur med afsæt i offentlige og
fondsejede arealer og frivillige aftaler med private lodsejere. Udviklingsstrategiens
kerneelementer er:
Samskabelse af nye virkemidler og forvaltningsmodeller med lodsejere,
Analyse af naturpotentiale, arealanvendelse og finansieringsmodeller,
Etablering af samarbejde med fonde, stat og nabokommuner omkring udvikling af stor,
sammenhængende natur.
Naturalliancen i Thy er et af de første konkrete eksempler på et sådant samarbejde mellem
kommuner, Naturstyrelsen, fonde og private lodsejere. Studieturen giver udvalget en unik
mulighed for at observere et velfungerende naturalliancesamarbejde i praksis, herunder
konkrete metoder til lodsejerinddragelse, organisering, finansiering og naturgenopretning af
store, sammenhængende naturområder. Viden og erfaringer fra Naturalliancen i Thy kan styrke
udviklingsprocessen i Vejle Kommune, sikre et bedre beslutningsgrundlag for udvalget, Byrådet
og de øvrige samarbejdspartnere, der deltager i ekskursionen og dermed bidrage til at realisere
målsætningen om 15.000 ha. store, sammenhængende naturområder i signaturprojekt Vejle
Ådal og Fjord.
Programmet fremgår af bilag 1.
Ud over Klima-, Natur og Miljøudvalget deltager Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati,
Vejle Kommunes Grønne Trepart, Bestyrelsen for Vejle Ådal og Fjord, samt arbejdsgrupperne
under signaturprojekt Vejle Ådal og Fjord deltager.
Udvalget har bevilliget 750.000 kr. fra Klimapuljen til udvikling af signaturprojekt Vejle Ådal og
Fjord og 15. Juni fonden støtter projektet med 500.000 kr., så der i alt er 1,25 mio. kr. i 20262027 til udviklingsprocessen. Studieturen er finansieret disse midler.
Historik
Udvalget godkende Udviklingsstrategi for Signaturprojekt Vejle Ådal og Fjord 1.6.2026 i sag 81.
Klima og resiliensvurdering
Aftale om et Grøn Danmark (Grøn Trepart) opstiller mål for landbrugets bidrag til
klimaindsatsen, genopretning af en god økologisk tilstand i de danske søer, vandløb og
farvande og den danske natur. Udviklingsstrategien for signaturprojekt Vejle Ådal og Fjord
bidrager til omlægningsplanerne for de de Lokale Treparter Lillebælt / Jylland og Vadehavet og
til realiseringen af Vejle Kommunes Klimaplans målsætninger CO2-reduktioner i
landbrugssektoren, samt kvælstofindsatsen i de delvandoplande i treparten, som
signaturprojektet indgår i en del af. Endelig bidrager udviklingsstrategi for signaturprojektet til
realisering af Klimaplanens mål om etablering af 3000 ha skov i kommunen inden 2030 og til
den langsigtede realisering af Biodiversitetsstrategien.
Sagens videre forløb
Sagen skal alene behandles af Klima-, Natur- og Miljøudvalget
Indstilling
TEKNIK- OG MILJØDIREKTØREN INDSTILLER,
at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Vejle Kommune, Klima-, Natur- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.