Besluttet 7. september, Voksenudvalget, Vejle
Danmarkskortet - Omgørelsesprocenter på socialområdet i 2025
Socialministeriet offentliggør årligt et kommuneopdelt danmarkskort med statistik over Ankestyrelsens behandling af kommunale afgørelser efter barnets lov og lov om social service.
Kort fortalt
- Hvem
- Voksenudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Mandag 7. september 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet. Sagen sendes til orientering i Handicaprådet 8. oktober 2026 før endelig behandling i Byrådet. Hans Hoffensetz.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Socialministeriet offentliggjorde i juni 2026 det årlige kommuneopdelte danmarkskort over
Ankestyrelsens behandling af kommunale afgørelser på socialområdet. Danmarkskortet
indeholder statistik over kommunernes afgørelser efter lov om social service og barnets lov,
som Ankestyrelsen har behandlet i 2025, herunder andelen af afgørelser, der er blevet omgjort.
Efter gældende lovgivning skal kommunalbestyrelsen behandle danmarkskortet på et møde
inden udgangen af det år, hvor kortet offentliggøres.
Forud for behandlingen i Byrådet forelægges sagen parallelt for Børne- og Familieudvalget,
Seniorudvalget og Voksenudvalget. Herved får de enkelte udvalg mulighed for at drøfte de dele
af statistikken, der vedrører deres respektive fagområder.
Formålet med behandlingen er at give Byrådet indblik i Ankestyrelsens omgørelser af
kommunens afgørelser på socialområdet samt mulighed for at følge udviklingen over tid og
sammenholde kommunens resultater med udviklingen på landsplan og i andre kommuner.
Ankestyrelsen anvender tre udfaldskategorier ved registreringen af klagesager og beregningen
af omgørelsesprocenten:
Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i kommunens afgørelse og
ændrer eller ophæver denne. Ved en ændring træder Ankestyrelsens afgørelse i stedet for
kommunens afgørelse og er herefter gældende.
Hjemvisning: Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, eller at der
foreligger andre væsentlige mangler, som betyder, at Ankestyrelsen ikke kan tage endelig
stilling til afgørelsen. Sagen sendes derfor tilbage til kommunen til fornyet behandling.
Kommunen skal herefter afhjælpe de konstaterede mangler og træffe en ny afgørelse. En
hjemvisning indebærer således ikke nødvendigvis, at resultatet af den oprindelige afgørelse
var forkert, og den nye afgørelse kan derfor få samme resultat.
Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse, som dermed opretholdes.
Når Ankestyrelsen ændrer, ophæver eller hjemviser en kommunal afgørelse, registreres
afgørelsen som omgjort. Begrebet omgørelse omfatter således både ændrede eller ophævede
afgørelser og hjemviste sager. En hjemvisning indebærer imidlertid ikke nødvendigvis, at
resultatet af kommunens oprindelige afgørelse var forkert, idet den fornyede behandling kan
føre til samme resultat.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at danmarkskortet alene omfatter de afgørelser, der
er påklaget til og efterfølgende behandlet af Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten angiver
således andelen af de klagebehandlede afgørelser, som Ankestyrelsen har ændret, ophævet
eller hjemvist.
Danmarkskortet kan på den baggrund give en indikation af kvaliteten og rigtigheden af den del
af kommunens afgørelser, der efterprøves af Ankestyrelsen. Statistikken giver derimod ikke et
samlet billede af kvaliteten af kommunens myndighedsudøvelse, da den ikke omfatter de
afgørelser, der ikke påklages.
Vejle Kommunens omgørelsesprocenter
Socialområdet generelt
I 2025 behandlede Ankestyrelsen 263 påklagede afgørelser fra Vejle Kommune på
socialområdet. Heraf blev 124 afgørelser ændret, ophævet eller hjemvist, svarende til en
omgørelsesprocent på 47 %.
Til sammenligning var den gennemsnitlige omgørelsesprocent på landsplan 46,8 %.
Den generelle statistik omfatter kommunens afgørelser efter lov om social service og barnets
lov, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen. Statistikken omfatter dermed både de
afgørelser, der indgår i de særskilte statistikker på børnehandicap- og
voksenhandicapområdet, og øvrige afgørelser efter de to love.
Nedenstående tabel sammenholder Vejle Kommunes omgørelsesprocent med
omgørelsesprocenterne i udvalgte kommuner.
Kommune
Antal
Ændringer Hjemvisninger
påklagede Omgørelsesprocent
i procent i procent
afgørelser
Vejle
Aarhus
Kolding
Horsens
Silkeborg
Aalborg
Odense
Skanderborg 119
Landsplan
NB: Tallene er afrundet til hele procent
For socialområdet generelt blev 187 af Vejle Kommunes afgørelser i 2024 behandlet af
Ankestyrelsen. Af disse blev 41 pct. omgjort, dvs. ændret, ophævet eller hjemvist.
Det samlede Danmarkskort for socialområdet generelt kan ses her: Omgørelsesprocenter på
socialområdet i 2025 - Socialministeriet
Børnehandicapområdet
På børnehandicapområdet blev 96 af Vejle Kommunes afgørelser behandlet af Ankestyrelsen.
Af disse blev 60 pct. omgjort. Til sammenligning var den gennemsnitlige omgørelsesprocent på
landsplan 58,6 pct.
Danmarkskortet for børnehandicapområdet omfatter afgørelser efter følgende bestemmelser i
barnets lov:
Hjemmetræning, særlige dagtilbud og særlige klubtilbud: § 82
Merudgifter: § 86
Tabt arbejdsfortjeneste: §§ 87-88
Ledsagelse: § 89
Personlig og praktisk hjælp samt vedligeholdelsestræning: § 90, jf. servicelovens §§ 83
og 86
Afløsning og aflastning: § 90, jf. servicelovens § 84
Nedenstående tabel sammenholder Vejle Kommunes omgørelsesprocent på
børnehandicapområdet med udvalgte kommuner:
Kommune
Antal
Ændringer Hjemvisninger
påklagede Omgørelsesprocent
i procent i procent
afgørelser
Vejle
Aarhus
Kolding
Horsens
Silkeborg
Aalborg
Odense
Skanderborg 37
Landsplan
NB: Tallene er afrundet til hele procent
For børnehandicapområdet specifikt blev 59 af Vejle Kommunes afgørelser i 2024 behandlet af
Ankestyrelsen. Af disse blev 47 pct. omgjort, dvs. ændret, ophævet eller hjemvist.
Det samlede Danmarkskort for børnehandicapområdet specifikt kan ses her:
Omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet i 2025 - Socialministeriet
Voksenhandicapområdet
På voksenhandicapområdet blev 18 af Vejle Kommunes afgørelser behandlet af
Ankestyrelsen. Af disse blev 17 pct. omgjort. Til sammenligning var den gennemsnitlige
omgørelsesprocent på landsplan 43,3 pct.
Danmarkskortet for voksenhandicapområdet omfatter afgørelser efter følgende bestemmelser i
serviceloven:
Kontant tilskud: § 95
Borgerstyret personlig assistance: § 96
Ledsageordning: § 97
Merudgifter: § 100
Nedenstående tabel sammenholder Vejle Kommunes omgørelsesprocent på
voksenhandicapområdet med udvalgte kommuner:
Kommune
Antal
Ændringer Hjemvisninger
påklagede Omgørelsesprocent
i procent i procent
afgørelser
Vejle
Aarhus
Kolding
Horsens
Silkeborg
Aalborg
Odense
Skanderborg 16
Landsplan
NB: Tallene er afrundet til hele procent
For voksenhandicapområdet specifikt blev 19 af Vejle Kommunes afgørelser i 2024 behandlet
af Ankestyrelsen. Af disse blev 26 pct. omgjort, dvs. ændret, ophævet eller hjemvist.
Det bemærkes, at tallene er taget direkte fra damarkskortet, hvorfor en eventuel
uoverensstemmelse skyldes Social-og Boligministeriets afrunding af decimaler.
Det samlede Danmarkskort for voksenhandicapområdet specifikt kan ses her:
Omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet i 2025 - Socialministeriet
Klima og resiliensvurdering
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Sagen behandles i Børne- Familieudvalget, Seniorudvalget og Voksenudvalget og sendes
parallelt til orientering i Handicaprådet før endelig behandling i Byrådet.
Indstilling
BØRNE- OG UNGEDIREKTØREN INDSTILLER,
at danmarkskortet over omgørelsesprocenter efter lov om social service og barnets lov
drøftes og tages til efterretning, og
at sagen behandles i Børne- Familieudvalget, Seniorudvalget og Voksenudvalget og
sendes parallelt til orientering i Handicaprådet 8. oktober 2026 før endelig behandling i
Byrådet.
Beslutning
Drøftet.
Sagen sendes til orientering i Handicaprådet 8. oktober 2026 før endelig behandling i
Byrådet.
Fraværende:
Hans Hoffensetz
Kilde: Vejle Kommune, Voksenudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.