Vejle
Skift kommune
KøbenhavnVejleAlle kommuner

Besluttet 18. september, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Vejle

Anlægsbevilling - fremtidens genbrug og ny asfalt på Egtved Genbrugsplads

I Affalds- og Ressourceplan 2025-2037 er der i investeringsoversigten afsat midler til etablering af nye og supplerende løsninger for direkte genbrug samt til opgradering af faciliteter på kommunens genbrugspladser.

AffaldBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Vejle Kommune
Hvornår
Fredag 18. september 2026
Status
Besluttet. Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I Affalds- og Ressourceplan 2025-2037 er der i investeringsoversigten afsat rådighedsbeløb til
henholdsvis etablering af nye og supplerende løsninger for direkte genbrug og opgradering af
faciliteter på genbrugspladserne. På den baggrund søges der med denne sag om to
anlægsbevillinger vedrørende henholdsvis fremtidens genbrug og ny asfaltbelægning på Egtved
Genbrugsplads.
Anlægsbevilling – Fremtidens genbrug:
I Affalds- og Ressourceplan 2025-2037 er der afsat midler til etablering af nye og supplerende
løsninger for direkte genbrug på kommunens genbrugspladser. Som opfølgning på Klima-,
Natur- og Miljøudvalgets arbejde med fremtidens genbrug og den vedtagne model for
fremtidens genbrug i Vejle Kommune søges der om frigivelse af midler til etablering af
salgsbutik på RCV, indretning af genbrugsområderne, etablering af betalingssystemer, udvidet
videoovervågning samt hjælpemidler til håndtering og sortering af genbrugseffekter.
Investeringerne skal understøtte mere genbrug samt skabe trygge, overskuelige og
velfungerende rammer for borgere og medarbejdere.

Anlægsbevilling – Ny asfalt på Egtved genbrugsplads:
I Affalds- og Ressourceplan 2025-2037 er der afsat midler til opgradering af faciliteter på
genbrugspladserne. Som led heri søges der om frigivelse af anlægsmidler til udskiftning af
asfaltbelægningen på Egtved Genbrugsplads.

Den eksisterende asfaltbelægning er nedslidt og kræver fornyelse for at sikre en fortsat sikker
og hensigtsmæssig drift af genbrugspladsen. En ny belægning vil forbedre forholdene for både
borgere, medarbejdere og tung trafik samt bidrage til en mere effektiv drift og vedligeholdelse af
pladsen.

Økonomi

Figur 1 Ny/ændring af anlægsbevilling

Figur 2 Tillægsbevilling til rådighedsbeløb
Opsummering af de bevillingsmæssige konsekvenser:
Sagen medfører, at der gives anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til Fremtidens genbrug og
2,312 mio. kr. til asfalt på Egtved Genbrugsplads. Der afsattes samlet rådighedsbeløb i
2026 på 2,712 mio. kr. og 0,700 mio. kr. i 2027 til de 2 projekter. Udgiften finansieres af
kassen og reguleres via mellemværende mellem Vejle Kommune og Ressource &
Genbrug.
De driftsmæssige konsekvenser af Fremtidens genbrug er medtaget i en særskilt sag til
Klima-, Natur- og Miljøudvalget ift. hvilken model, der vælges.

Høring:
Centralt Budget har ingen bemærkninger af bevillingsmæssig karakter.

Klima og resiliensvurdering
Investeringerne understøtter målsætningerne i Affalds- og Ressourceplan 2025-2037 om at

fremme direkte genbrug og styrke de fysiske rammer på kommunens genbrugspladser. Den
nye model for fremtidens genbrug skal bidrage til, at flere genbrugseffekter forbliver i kredsløb
og dermed understøtte den cirkulære økonomi.

Sagens videre forløb
Sagen skal behandles af Økonomi & Erhvervsudvalget og Byrådet.

Historik
Teknik- og Miljødirektøren indstiller, , den 7. september 2026, punkt 125:
at de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes jf. bevillingsskema under afsnittet Økonomi.

Beslutning fra Klima-, Natur- og Miljøudvalget, den 7. september 2026, punkt 125:
Anbefalet.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Jens Ejner Christensen.

Kilde: Vejle Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet fredag 18. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.