Vejle
Skift kommune
KøbenhavnVejleAlle kommuner

Besluttet 30. september, Byrådet, Vejle

Stormflodsbeskyttelse – godkendelse af anbefalinger til videre arbejde i statslig forundersøgelse

Kystdirektoratet gennemfører i samarbejde med Vejle Kommune i 2026-27 en statslig forundersøgelse af stormflodsbeskyttelse af Vejle by og havn. Undersøgelsen består af fem faser.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Vejle Kommune
Hvornår
Onsdag 30. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Svend Erik Nielsen, i stedet mødte Jakob Venø Heiwald. Rune Bønnelykke, i stedet mødte Brian Øhrstrøm Hansen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Vejle Kommune og Kystdirektoratet har indgået aftale om at udføre en statslig forundersøgelse om
stormflodsbeskyttelse af Vejle by og havn (Byrådssag 83, 25. marts 2026). Forundersøgelsen består af fem
faser, og Kystdirektoratet har nu afsluttet fase 1 og 2. Kystdirektoratet har på baggrund af en analyse af
oversvømmelsesrisiko og klimaudvikling leveret et notat om fremtidigt sikringsniveau og linjeføringer, som
Kystdirektoratet anbefaler at arbejde videre med i forundersøgelsens fase 3 til 5. Analyse og notat er vedlagt
sagen som bilag 1 og 2.
Notatet har været forelagt Klima-, Natur- og Miljøudvalget på møde den 10. august 2026, sag 104, og drøftet
med Kystdirektoratet i referencegruppen for klima den 17. august 2026. Referencegruppen anbefaler Klima-,
Natur- og Miljøudvalget at arbejde videre med Kystdirektoratets anbefalinger.
Referencegruppen tilkendegiver desuden, at nuværende og kommende projekter skal tage højde for denne nye
viden.

Baggrund:
Vejle by og havn er blandt de 11 områder i Danmark, hvor staten gennemfører en forundersøgelse af behovet
for stormflodsbeskyttelse som led i den nationale accelerationspakke for kystbeskyttelse. Formålet er at skabe
et fagligt grundlag for den langsigtede beskyttelse af områder med høj risiko for oversvømmelse.
Forundersøgelsen gennemføres i fem faser og forventes afsluttet medio 2027. Fase 1 og 2 er nu afsluttet med
levering af analyser og anbefalinger vedrørende sikringsbehov, løsningsforslag og linjeføringer. De kommende
faser omfatter udarbejdelse af forprojekt, videre udfoldelse af projektet og efterfølgende overdragelse til Vejle
Kommune.

Resultater:
Kystdirektoratets analyser viser, at oversvømmelsesrisikoen i Vejle forventes at stige markant frem mod år 2100
og 2150 som følge af stigende havniveau. En statistisk beregnet 200-års stormflod svarer i dag til en vandstand
på +1,99 m DVR90, men forventes at stige til +2,50 m DVR90 i år 2100 og +2,88 m DVR90 i år 2150 under det
klimascenarie, som DMI og Miljøstyrelsen anbefaler som planlægningsgrundlag for klimatilpasning (Scenarie

Samtidig viser analyserne, at de potentielle økonomiske skader ved stormflod stiger væsentligt over tid.
Kystdirektoratet vurderer, at skader på ejendomme og virksomheder ved en 200-års stormflod kan vokse fra
200-250 mio. kr. i dag til 1,9-2,3 mia. kr. i 2100 og 3,5-4,0 mia. kr. i 2150, hvis der ikke etableres yderligere
beskyttelse.
Kystdirektoratet beregner skadesomkostninger ud fra en 200-års hændelse, der er mere voldsom end en 100års hændelse, fordi Vejle by indeholder betragtelige værdier i form af bygninger, kritisk infrastruktur og at mange
mennesker vil blive direkte eller indirekte berørt, hvis byen oversvømmes.

Anbefalinger:
På baggrund af de indledende analyser anbefaler Kystdirektoratet, at adaptive anlæg såsom diger og
højvandsmure dimensioneres til et sikringsbehov svarende til en 200-års stormflod i år 2100 (+2,50 m DVR90 +
bølgetillæg), mens anlæg med lang levetid og begrænsede muligheder for senere tilpasning, herunder et
eventuelt sluse- og pumpeanlæg ved Vejle Å og permanente anlæg på fx Nordkajen, dimensioneres til en 200års stormflod i år 2150 (+2,88 m DVR90 + bølgetillæg). Den endelige højde på de konkrete anlæg kendes først,
når man ved præcist, hvilket anlæg der skal bygges hvor og hvor højt et bølgetillæg der skal lægges på.
Anbefalingen understøtter Vejle Kommunes eksisterende adaptive stormflodsstrategi, hvor løsninger kan
udbygges og tilpasses over tid i takt med klimaudviklingen.

Figur 1 Sammenhæng mellem anbefaling til sikringsbehov og adaptiv klimatilpasning for Vejle by og havn.
Figuren illustrerer, hvordan sikringsbehovet for Vejle by og havn stiger over tid på grund af havniveaustigninger,
og hvordan forskellige anlægstyper kan dimensioneres med forskellige planlægningshorisonter.
Kystdirektoratet anbefaler desuden, at forundersøgelsen videreføres med to samlede løsningsvarianter:
1. En sammenhængende stormflodsbeskyttelse uden sluse.
2. En sammenhængende stormflodsbeskyttelse kombineret med et sluse- og pumpeanlæg ved Vejle Ås
udløb.
Begge varianter anbefales udviklet til samme detaljeringsniveau, så de efterfølgende kan sammenlignes på et
ensartet grundlag med hensyn til anlægsøkonomi, samfundsøkonomi, natur- og miljøforhold, drift, robusthed og
risikoreduktion.

Figur 2 Kystdirektoratet anbefaler at undersøge to løsningsvarianter hhv. uden og med en sluse ved
udmundingen af Vejle Å. Den præcise placering af en eventuel sluse fastlægges i de kommende faser.
Kystdirektoratet vurderer samtidig, at hovedparten af de løsningsforslag, som tidligere er udviklet af Vejle
Kommune og Rambøll i forbindelse med beslutning om kommunalt fællesprojekt, udgør et solidt grundlag for
det videre arbejde. Der skal i forbindelse med den næste fase i forundersøgelsen ske koordinering vedrørende
blandt andet Nordkajen, Vejle Erhvervshavn og den fremtidige håndtering af erosionsudfordringer langs Ibæk
Strandvej.

Næste skridt:
Hvis udvalget godkender anbefalingen, igangsætter Kystdirektoratet fase 3 til 5 af den statslige
forundersøgelse. Arbejdet vil omfatte dimensionering af anlæg, tekniske og hydrauliske analyser,
anlægsøkonomi og samfundsøkonomiske vurderinger af de anbefalede løsningsvarianter. Der gennemføres i
fase 4 en fuld cost-benefit analyse, hvor anlægs- og driftsomkostninger sammenholdes med de forventede
gevinster ved oversvømmelsesbeskyttelsen. Projektet overdrages til Vejle Kommune i andet kvartal 2027.
Godkendelsen indebærer ikke beslutning om anlæg, endeligt sikringsniveau, valg af løsning eller finansiering.
Beslutningen betyder alene, at de anbefalede sikringsniveauer og løsningsvarianter indgår som grundlag for
den videre statslige forundersøgelse.
Når den statslige forundersøgelse foreligger i andet kvartal 2027, kan Vejle Kommune tage stilling til, om
resultaterne giver anledning til at justere det vedtagne kommunale fællesprojekt om stormflodsbeskyttelse af
Vejle by og havn. Det kommunale fællesprojekt er indtil videre planlagt med et beskyttelsesniveau på minimum
kote 2 meter, mens Kystdirektoratets anbefalinger peger på, at der i det videre analysearbejde også bør belyses
højere sikringsniveauer. Justeres det vedtagne projekt vil der være behov for også at justere økonomi og
tidsplan.

Økonomi og finansiering:
Kystdirektoratets anbefalinger vedrører alene det tekniske grundlag for det videre arbejde i den statslige
forundersøgelse. Der tages med denne sag ikke stilling til finansiering af et eventuelt fremtidigt
stormflodsbeskyttelsesprojekt.
Der er i forbindelse med tidligere budgetforlig samt bevilling fra statens kystpulje og Realdania afsat 51,7 mio.
kr. til stormflodsbeskyttelse af Vejle by og havn til minimum kote 2 meter. Rambøll har i en rapport fra
september 2025 vurderet, at stormflodsbeskyttelse til kote 2,5 meter vil koste ca. 135 mio. kr. plus 150-200 mio.
kr. til evt. anlæg af sluse/pumpeanlæg ved udmundingen af Vejle å. Skal anlægget være højere end kote 2,5
meter, vil det formodentlig blive dyrere at anlægge. Vejle Erhvervshavn betaler for beskyttelsen af deres egne
arealer.
I følge Kystbeskyttelsesloven kan udgifter til anlæg og drift af stormflodsbeskyttelse pålægges dem, der får nytte
af anlægget (nytteprincippet) via en såkaldt bidragsfordeling. Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der i

efteråret 2026 skal komme med et udspil til en ny model for bidragsfordeling i stormflodsbeskyttelsesprojekter.
Spørgsmålet om finansiering af anlæg, drift og eventuel bidragsfordeling afventer blandt andet den videre
politiske behandling af regeringens udspil fra februar 2026 til Klimatilpasningsplan II og den tilhørende nationale
investeringsplan for kystbeskyttelse. Udspillet lægger op til statslig medfinansiering af anlægsudgifterne til
projekter, der optages i den nationale investeringsplan, men dette er endnu ikke færdigbehandlet af regeringen.

Klima og resiliensvurdering
Sagen understøtter Vejle Kommunes arbejde med klimatilpasning og resiliens ved at skabe grundlag for
langsigtet beskyttelse af borgere, virksomheder, kritisk infrastruktur og byudviklingsområder mod stormflod og
stigende havvand. De anbefalede løsninger bygger videre på den adaptive tilgang i Vejle Kommunes
stormflodsstrategi, hvor klimatilpasningen kan udvikles i takt med ny viden, klimaudvikling og byens fortsatte
udvikling.

Sagens videre forløb
Sagen skal af Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Historik
Teknik- og Miljødirektøren indstiller, , den 7. september 2026, punkt 121:
at Kystdirektoratets anbefalinger til linjeføringer og løsningsvarianter godkendes som grundlag for det videre
arbejde i den statslige forundersøgelse af stormflodsbeskyttelse af Vejle by og havn,
at de videre analyser tager udgangspunkt i Kystdirektoratets anbefalede sikringsniveauer, hvor adaptive anlæg
som diger og højvandsmure dimensioneres til en 200-års stormflod i år 2100 svarende til +2,50 m DVR90 plus
bølgetillæg, mens anlæg med lang levetid og begrænsede muligheder for senere tilpasning dimensioneres til en
200-års stormflod i år 2150 svarende til +2,88 m DVR90 plus bølgetillæg, og
at Kystdirektoratet på den baggrund kan igangsætte fase 3-5 af forundersøgelsen.

Beslutning fra Klima-, Natur- og Miljøudvalget, den 7. september 2026, punkt 121:
Anbefalet.
Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, den 18. september 2026, punkt 185:
Anbefales.

Fraværende: Jens Ejner Christensen.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:
Svend Erik Nielsen, i stedet mødte Jakob Venø Heiwald.

Rune Bønnelykke, i stedet mødte Brian Øhrstrøm Hansen.

Kilde: Vejle Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.