Besluttet 30. september, Byrådet, Vejle
Valg til EWIIs repræsentantskab
Energi- og forsyningsområdet har en helt central rolle i udviklingen af samfundet – i Trekantsområdet med TREFOR/EWII som en central aktør. TREFOR udspringer af sammenlægning af kommunale forsyningsselskaber i 1999 og er i dag selvejende og forbrugerstyret.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Vejle Kommune
- Hvornår
- Onsdag 30. september 2026
- Status
- Besluttet. Følgende blev foreslået, som de fire kandidater Vejle Kommunes stemmer fordeles på: Følgende blev foreslået, som de fire kandidater Vejle Kommunes stemmer fordeles på: Thyge Havgaard Bjerring, Søren Peschardt, Alex Vejby Nielsen og Svend Erik Nielsen. Pedersen, Jakob Venø Heiwald og Brian Øhrstrøm Hansen. Det blev således godkendt, at Vejle Kommunes stemmer fordeles på de fire kandidater: Thyge Havgaard Bjerring, Søren Peschardt, Alex Vejby Nielsen og Svend Erik Nielsen. 30 stemte for, 3 imod.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
EWII er en betydende regional forsyningsaktør og spiller en central rolle for udviklingen inden
for el, vand og varme. De beslutninger og prioriteringer, der træffes i selskabet, har derfor
direkte betydning for rammerne omkring vækst, velfærd, robusthed og grøn omstilling i Vejle
Kommune.
TREFOR (EWII) blev etableret i 1999 som en fusion af kommunale forsyningsselskaber i
Trekantområdet. De kommunale forsyninger blev overdraget vederlagsfrit. EWII er i dag
organiseret som en selvejende og forbrugerstyret koncern. EWII er en vigtig aktør, der præger
udviklingen inden for el, vand og varme i trekantområdet. De senere år har TREFOR Varme fx
været væsentlige i udbygningen af fjernvarmeudbygningen i blandt andet Bredballe og
Gravens-Ågård. I disse år er der fokus på den manglende udbygning af elnettet – ligesom
drikkevandsområdet har været højt på den politiske dagsorden.
Derfor kunne det være relevant, at kommunen anvender sin stemmeret og bidrager til at vælge
et antal medlemmer til repræsentantskabet – ikke for at være styrende, men for at have en
stemme som forbruger og som organisation med en strategisk interesse i udviklingen af
energiområdet.
Byrådsmedlemmer og andre, som kommunen måtte stemme ind, er ikke underlagt
instruktionsbeføjelse og skal ikke varetage snævre kommunale interesser – men vil styrke det
kommunale perspektiv og de kommunale forbrugeres stemme blandt andre stemmer i
repræsentantskabet.
EWIIs repræsentantskab har 120 medlemmer, 33 af disse vælges blandt forbrugere i Vejle
Kommune. Som medlem af repræsentantskabet opnår man bl.a. indflydelse på valg til
koncernbestyrelsen, idet repræsentantskabet vælger bestyrelsesmedlemmerne blandt sig selv
og udpeger bestyrelsesformanden. Derudover kan repræsentantskabet stille spørgsmål og
fremsætte forslag på repræsentantskabsmøderne og fungerer som direkte talerør til selskabets
øverste ledelse og direktion. Ved sidste valg stemte 12 % af forbrugerne.
Kommunen har ca 200 bygninger med el, vand eller varme fra EWII samt et endnu ukendt
antal stemmer fra tilslutninger af gadebelysning.
Det foreslås, at der udpeges to kandidater fra Byrådet, der tildeles kommunens stemmer. Disse
vil dermed formodentligt opnå valg alene på de stemmer, som tilkommer kommunen som en af
EWIIs største kunder/forbrugere.
Klima og resiliensvurdering
En stabil og robust forsyningsinfrastruktur er en grundlæggende forudsætning for et
velfungerende samfund, og de strategiske valg, der træffes på forsyningsområdet, har stor
betydning for tempoet og retningen i den grønne omstilling. Kommunal repræsentation i EWII's
repræsentantskab kan bidrage til, at hensyn til bæredygtighed, forsyningssikkerhed og
langsigtet energiplanlægning får en stærkere forankring i selskabets strategiske arbejde.
Sagens videre forløb
Sagen skal behandles i Byrådet.
Historik
Emnet er tidligere drøftet i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Kommunaldirektøren indstiller, den 18. september 2026, punkt 176:
At der udpeges to kandidater, som kommunens stemmer fordeles på.
Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, den 18. september 2026, punkt 176:
Udvalget anbefaler, at der udpeges fire kandidater, som kommunens stemmer fordeles på.
Navnene forelægger ved Byrådets møde.
Dan Arnløv tager forbehold for sin stillingtagen til Byrådets behandling af sagen.
Fraværende: Jens Ejner Christensen.
Beslutning
Følgende blev foreslået, som de fire kandidater Vejle Kommunes stemmer fordeles på:
Følgende blev foreslået, som de fire kandidater Vejle Kommunes stemmer fordeles på:
Thyge Havgaard Bjerring, Søren Peschardt, Alex Vejby Nielsen og Svend Erik Nielsen.
For stemte: Martin Sikær, Søren Peschardt, Martin Jensen, Azra Hasanbegovic, Alex
Vejby Nielsen, Morten Skovlund, Anne Sofie Stjernholm, Lena Holm Olesen, Kirsten
Paugan, Tage Jørgensen, Sara Bek, Lars Charlie Mortensen, Mustapha El-Ahmad, Claus
Behrendsen, Bent Olsen, Jens Ejner Christensen, Thomas Hestbæk, Gitte Frederiksen,
Peder Hummelmose, Hans Hoffensetz, Gerda Haastrup Jørgensen, Thyge Havgaard
Bjerring, Camilla Eva Hallenberg, Hanne Lund, Brian Mathiassen, Bo Schnedler
Pedersen, Jakob Venø Heiwald og Brian Øhrstrøm Hansen.
Imod stemte: Dan Arnløv, Dorte Pannicke og Christian Fini.
Det blev således godkendt, at Vejle Kommunes stemmer fordeles på de fire kandidater:
Thyge Havgaard Bjerring, Søren Peschardt, Alex Vejby Nielsen og Svend Erik Nielsen.
Fraværende:
Svend Erik Nielsen, i stedet mødte Jakob Venø Heiwald.
Rune Bønnelykke, i stedet mødte Brian Øhrstrøm Hansen.
Kilde: Vejle Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.