Vejle
Skift kommune
KøbenhavnVejleAlle kommuner

Besluttet 30. september, Byrådet, Vejle

Arkæologiske undersøgelser, Give

I forbindelse med arkæologiske forundersøgelser af erhvervsområdet ved Askevej i Give, har Vejle Museerne fundet væsentlige fortidsminder i dele af området.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Vejle Kommune
Hvornår
Onsdag 30. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Svend Erik Nielsen, i stedet mødte Jakob Venø Heiwald. Rune Bønnelykke, i stedet mødte Brian Øhrstrøm Hansen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Vejle Kommune gennemførte i 2020 byggemodning af et mindre erhvervsområde ved Askevej i
Give Syd indenfor rammerne af lokalplan nr. 1032. Byggemodningen blev gennemført før det
tidspunkt, hvor det blev fast praksis i kommunen at lade Vejle Museerne foretage arkæologiske
forundersøgelser af de salgbare arealer. En praksis, der har til formål at løfte risikoen for
eventuelle fortidsminder fra køberne af kommunale erhvervsgrunde.
I foråret 2026 indledte forvaltningen drøftelser med den første potentielle køber af erhvervsjord
i området. På denne baggrund godkendte byrådet den 27. maj 2026 i sag nr. 128
anlægsbevilling til gennemførelse af arkæologiske forundersøgelser af området.
Vejle Museerne gennemførte de arkæologiske forundersøgelser af i alt 34.000 m2 erhvervsjord
i området i juni 2026. I området fandt Vejle Museerne væsentlige fortidsminder i ca. 7.600 m2
af det undersøgte område. Se vedhæftede oversigt fra Vejle Museerne. Vejle Museerne
oplyser, at der er fundet spor af bebyggelse fra ældre jernalder i form af flere langhuse samt en
jernudvindingsovn. Der er også fundet pløjespor og bebyggelse, der kan stamme fra
middelalderen. Da fundene således kan være med til at fortælle om bebyggelse, landbrug og
udnyttelse af landskabet i området over en længere periode, har Vejle Museerne udpeget
området til en egentlig arkæologisk undersøgelse. Først, når der er gennemført en egentlig
arkæologisk undersøgelse og registrering af de konstaterede fund, kan arealerne frigives til
salg og bebyggelse.
Vejle Museerne oplyser, at udgiften til arkæologisk undersøgelse af de berørte arealer vil
udgøre 784.000 kr. Arbejdet kan udføres og afsluttes i efteråret 2026. Den potentielle køber
ønsker fortsat at indgå aftale om køb af i alt ca. 7.000 m2 erhvervsjord i området med henblik
på overtagelse i starten af 2027.

Økonomi

Opsummering af bevillingsmæssige konsekvenser vedr. ANLÆG:
Sagen medfører, at der gives anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb på 0,784 mio.
kr. i 2026 til gennemførelse af arkæologiske undersøgelser i området. Udgiften på 0,784
mio. kr. finansieres af budget på Køb/salg ubestemte formål i 2026.

Høring:
Centralt Budget har ingen bemærkninger af bevillingsmæssig karakter.

Sagens videre forløb
Sagen skal behandles i Byrådet.

Historik
Kommunaldirektøren indstiller,, den 18. september 2026, punkt 177:
at Vejle Museerne anmodes om at foretage arkæologiske undersøgelser af de konstaterede
fortidsminder i erhvervsudstykningen ved Askevej, Give, og

at de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes, jf. bevillingsskemaet under afsnittet
Økonomi.

Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, den 18. september 2026, punkt 177:
Anbefales.

Fraværende: Jens Ejner Christensen.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:
Svend Erik Nielsen, i stedet mødte Jakob Venø Heiwald.
Rune Bønnelykke, i stedet mødte Brian Øhrstrøm Hansen.

Kilde: Vejle Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.