Besluttet 1. oktober, Borger og Netværksrådet, Vejle
Akut- og afklaringspladser - kl. 15.40-16.00
På mødet i februar spurgte Borger- og Netværksrådet ind til akut- og afklaringspladserne på Sukkertoppen. Centerleder Michael Bjerg fra Sukkertoppen deltager og giver en orientering om pladserne.
Kort fortalt
- Hvem
- Borger og Netværksrådet, Vejle Kommune
- Hvornår
- Torsdag 1. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Der orienteres om arbejdet med de kommende afklaringspladser for borgere, der udskrives fra psykiatrien, men som ikke er klar til at vende hjem eller flytte i botilbud. Sukkertoppen har allerede erfaring med målgruppen, og der arbejdes videre med afsæt i disse erfaringer, erfaringer fra Roskilde og den kommende lovgivning. Tanken er, at borgerne tilbydes et afklaringsforløb på op til tre måneder, hvor støttebehov og ressourcer afdækkes i tæt samarbejde med Myndighed, psykiatrien og borgerens netværk.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
DET INDSTILLES,
at Borger- og Netværksrådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Der orienteres om arbejdet med de kommende afklaringspladser for borgere, der
udskrives fra psykiatrien, men som ikke er klar til at vende hjem eller flytte i botilbud.
Sukkertoppen har allerede erfaring med målgruppen, og der arbejdes videre med afsæt i
disse erfaringer, erfaringer fra Roskilde og den kommende lovgivning.
Tanken er, at borgerne tilbydes et afklaringsforløb på op til tre måneder, hvor støttebehov
og ressourcer afdækkes i tæt samarbejde med Myndighed, psykiatrien og borgerens
netværk. Der er samtidig fokus på borgerens selvstændighed i hverdagen og på at skabe
gode overgange fra psykiatrien til Sukkertoppen og videre til eget hjem. Der arbejdes
tidligt med den videre indsats, tæt opfølgning undervejs og en god overlevering til de
medarbejdere, der skal støtte borgeren efter udslusning.
De pårørende skal inddrages fra starten og gennem hele forløbet, da deres viden kan
bidrage til koordineringen omkring borgeren. Borger- og Netværksrådet fremhæver
vigtigheden af dette, da pårørende ofte står med et stort ansvar for vejledning og støtte,
når borgeren kommer hjem. De kommer i praksis til at varetage opgaver, der kan minde
om roller som sygeplejersker, psykologer mv., hvilket kan være en stor belastning og i
sidste ende føre til, at de selv knækker.
Det er endnu ikke endeligt besluttet, hvor mange pladser der afsættes til formålet.
Udgangspunktet er tre ud af Sukkertoppens 10 akutpladser, men pladserne ønskes
anvendt fleksibelt efter behov. Der arbejdes fortsat med målgruppe, visitation og den
konkrete organisering, da lovgivningen og rammerne endnu ikke er endeligt på plads.
Det aftales, at Michael inviteres på et møde i foråret, hvor han kan fortælle mere om
afklaringspladserne.
Borger- og Netværksrådet kvitterer for Michaels orientering og ser positivt på arbejdet
med afklaringspladserne. Rådet fremhæver det forebyggende perspektiv og håber, at
indsatsen kan bidrage til at forebygge, at borgere og pårørende kommer i situationer,
hvor behovet for mere omfattende støtte opstår.
Kilde: Vejle Kommune, Borger og Netværksrådet, referat fra mødet torsdag 1. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.