Besluttet 5. oktober, Klima-, Natur- og Miljøudvalget, Vejle
Udfordringer ved opstart og fremdrift af projekter i Grøn Trepart
Orientering af Klima-, Natur- og Miljøudvalget om forskellige udfordringer ved opstart og fremdrift på projekter i omlægningsplanen for Grøn Trepart. Der foreligger et udkast til et brev til ministeren for Natur og Dyrevelfærd, som Klima-, Natur og Miljøudvalget skal tage stilling til afsendelse af.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Natur- og Miljøudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
De aktuelle barrierer for implementering af de arealomlægningsprojekter, der indgår i
potentialekortet for Vejle Kommune er oplistet i 7 punkter i bilag 1.
Barriererne vedrører først og fremmest usikkerhed omkring nuværende og fremtidige
rammevilkår for både planlægning og implementering af den Grønne Treparts fire
målsætninger for hhv. reduktion af kvælstofudledning, udtagning af lavbundsjord, skovrejsning
og naturgenopretning. De har rod i de aktuelle og langvarige politiske forhandlinger om en ny
natur- og biodiversitetslov, udmøntning af kvælstofreguleringen og en national skovplan og
revision af skovloven. Og efter regeringsdannelsen har det varslede sprøjteforbud skabt stor
usikkerhed blandt lodsejerne. Praktiske udfordringer med statslige sagsbehandlingstider og et
rødglødende marked for tekniske rådgivere gør det også svært at komme i gang.
Barriererne nedsætter tempoet i implementeringen og sår tvivl om kommunerne kan levere
indenfor de tidsrammer der er opstillet i Aftale om et Grøn Danmark (særligt arealudtagning
frem mod 2030).
Vejle Kommunes Grønne Trepart har inviteret Ministeren for Natur og Dyrevelfærd på besøg i
Vejle Ådal for at drøfte barriererne. Ministeriet har takket ja til invitationen, men aftale om
konkret dato afventer at de vender tilbage.
Barriererne drøftes løbende i de Lokale Treparter, som Vejle Kommune er medlem af og
forvaltningen deltager i den Nationale Task Force for Arealudtag. Her er de af de barrierer der
fremlægges i dette notat meldt ind til mere end et år siden – uden at det har først til
nævneværdig handling fra ministeriets side. Se barrierelisten her (senest opdateret september
2025) (se notat i bilag 2)
Se notatet med barrielisten indsendt af Nationale Task Force for Arealudtag i bilag 2.
Forvaltningen foreslår at der udarbejdes et brev fra Klima-. Natur- og Miljøudvalget, som
sammen med barrierelisten sendes til Ministeren for at redegøre for barrierernes betydning for
Vejle Kommunes realisering af omlægningsplanen. Se udkast til brevet i bilag 3.
Økonomi
Ikke relevant
Klima og resiliensvurdering
Aftale om et Grønt Danmark (Grøn Trepart) opstiller mål for landbrugets bidrag til
klimaindsatsen, genopretning af en god økologisk tilstand i de danske søer, vandløb og
farvande og den danske natur. Omlægningsplanen bidrager til realiseringen af Vejle
Kommunes Klimaplans målsætninger CO2-reduktioner i landbrugssektoren, samt
kvælstofindsatsen i de delvandoplande, som kommunen er en del af. Endelig bidrager
omlægningsplanen til realisering af Klimaplanens mål om etablering af 3000 ha skov i
kommunen inden 2030 og til realisering af Biodiversitetsplanen
Sagens videre forløb
Sagen skal alene behandles af Klima-, Natur- og Miljøudvalget
Indstilling
TEKNIK- OG MILJØDIREKTØREN INDSTILLER,
at det godkendes at forvaltningen sender et brev på vegne af Klima-. Natur- og
Miljøudvalget, som sammen med barrierelisten sendes til Ministeren for Natur og
Dyrevelfærd for at redegøre for barrierernes betydning for Vejle Kommunes realisering af
omlægningsplanen.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Vejle Kommune, Klima-, Natur- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.