Besluttet 5. oktober, Klima-, Natur- og Miljøudvalget, Vejle
Opsamling på Klimadag i Vejle og Vejle Klimapris 2026
Klima-, natur- og miljøudvalget orienteres om Klimadagen i Vejle, der blev afviklet på Økolariet, 19. september 2026, hvor også Vejle Klimapris blev uddelt. Det indstilles at udvalget drøfter opsamlingen samt en eventuel fortsættelse af Klimadag og Klimapris.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Natur- og Miljøudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Temaet for Klimadag i Vejle 2026 var Del, Byt og Genbrug. Klimadagen samlede 25 stande,
workshops og aktiviteter. Se program i bilag 1. På dagen blev der registreret 900+ deltagere.
Forvaltningen præsenterer en opsamling og evaluering fra dagen, der indeholder feedback fra
gæster, udstillere og samarbejdspartnere, overblik vedr. kommunikation samt økonomi.
Temaet for Vejle Kommunes Klimapris 2026 var Del og Byt. Klima-, Natur- og Miljøudvalget
valgte 6 finalister på udvalgsmødet den 10. august. Alle finalister blev fejret på Klimadagen og
vinderen af Klimaprisen 2026 modtog vandrepokalen. Læs mere om proces og finalister i Bilag
Af hensyn til planlægning anbefaler forvaltningen, at udvalget drøfter hvorvidt der ønskes
Klimadag i Vejle og uddeling af Vejle Kommunes Klimapris i 2027 samt eventuelle ønsker til
tema.
Forvaltningen anbefaler at Klimadagen i lighed med tidligere arrangeres i samarbejde med en
forvaltning, en organisation eller lignende. Valg af tema kan have indflydelse på, hvem der
samarbejdes med.
Forvaltningen foreslår temaer med afsæt i Vejle Kommunes Klimaplan. Det kunne f.eks. være
transport eller kost - til hverdag eller i ferien eller klimatilpasning og beredskab.
Afhængigt af udvalgets drøftelse følger forvaltningen op.
Økonomi
Budget: 175.000 kr
Forventede samlede udgifter: 145.000 kr. ( Endeligt beløb afventer de sidste fakturaer)
Den resterende sum tilbagebetales til klimapuljen.
Klima og resiliensvurdering
Hver dansker udleder i gennemsnit 13 ton CO2 årligt. Heraf kan vi hver især direkte påvirke
CO2 reduktionen ved at træffe flere grønne valg i hverdagen. Klimabevidst adfærd og grønnere
valg har afgørende betydning for at nå Klimaplanens målsætninger. Derfor er det vigtigt, at vi
motiverer, inspirerer og involverer borgerne i den grønne omstilling.
Sagens videre forløb
Sagen skal alene behandles af Klima-, Natur- og Miljøudvalget
Indstilling
TEKNIK- OG MILJØDIREKTØREN INDSTILLER,
at udvalget drøfter opsamlingen samt en eventuel fortsættelse af Klimadag og Klimapris.
Beslutning
Drøftet.
Kilde: Vejle Kommune, Klima-, Natur- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.