Vejle
Skift kommune
KøbenhavnVejleAlle kommuner

Besluttet 5. oktober, Voksenudvalget, Vejle

Hjemløsetællingen 2026

Den nationale hjemløsetælling blev offentliggjort den 30. august 2026. Tællingen viser, at der var 80 personer i hjemløshed i Vejle Kommune i uge 6 i 2026. I 2024 var antallet 97. Dermed er der sket et fald på 17 personer svarende til 17,5 procent.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Voksenudvalget, Vejle Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Den nationale hjemløsetælling blev offentliggjort den 30. august 2026, som viser, at 80
personer er i hjemløshed i Vejle Kommune. Tællingen har foregået siden 2007, og den kommer
hvert andet år.
Definitionen af hjemløshed er baseret på en række forskellige hjemløshedssituationer, der ud
over personer, der overnatter på gaden, blandt andet også omfatter personer, der overnatter
på natvarmestuer, herberger og forsorgshjem, samt personer, der overnatter midlertidigt hos
familie, venner eller bekendte pga. hjemløshed (definition af Det Nationale Forsknings- og
analysecenter for Velfærd, VIVE).
Nedenstående diagram viser antallet af personer i hjemløshed i Vejle Kommune fra 2009 frem
til 2026. Diagrammet er opgjort efter personens hjemkommune. Med hjemkommune menes
den kommune, hvor personen sidst har haft folkeregisteradresse. Det vil også typisk vil være
den kommune, der har forpligtelsen til at dække udgifterne, hvis personen for eksempel er
indskrevet på et herberg i en anden kommune.
Diagram 1: Antal personer i hjemløshed i Vejle Kommune fra 2009-2026.

Diagrammet viser et fald i antal personer i hjemløshed i Vejle Kommune siden 2022, hvor
antallet var 109. I 2024 var antallet 97, mens det er faldet til 80 i 2026. Antallet af personer i
hjemløshed var højest i 2017, hvor der i alt blev registreret 121. Fra 2017 til 2026 er der sket et
fald på næsten 34 procent.

Der kan særligt peges på tre indsatser, der har bidraget til den positive udvikling i Vejle
Kommune:
Housing First, hvor borgere hurtigt får egen bolig kombineret med tæt og fleksibel støtte.
En målrettet indsats for at hjælpe borgere videre fra forsorgshjem til egen bolig, som har
reduceret opholdstiden på tilbuddene.
Et styrket samarbejde med boligorganisationerne, som har gjort det lettere at finde
egnede boliger til personer i hjemløshed.
Danmark og udvalgte kommuner
Der er i alt registreret 6.028 personer i hjemløshed i Danmark i uge 6 i 2026. Det er et uændret
niveau sammenlignet med den forrige kortlægning i 2024. Det betyder, at der på nationalt
niveau næsten er det samme antal borgere i hjemløshed i dag, som for 2 år siden.
Landsgennemsnittet var i 2026 1,0 personer i hjemløshed pr. 1.000 indbyggere, mens tallet i
Vejle Kommune var 0,6. Vejle Kommune har dermed færre personer i hjemløshed end
gennemsnittet på landsplan.
I Region Syddanmark er antallet af hjemløse steget fra 846 i 2024 til 951 i 2026. Det er en
stigning på 105 personer, svarende til 12,4 procent.
Odense har i 2026 153 borgere i hjemløshed, mens antallet var 95 i 2024. Det er en
stigning på 58 borgere, svarende til 61,1 procent.
Esbjerg har i 2026 135 borgere i hjemløshed, mens antallet var 106 borgere i 2024. Det
er en stigning på 29 personer, svarende til 27,4 procent.
Kolding har i 2026 88 borgere i hjemløshed, mens antallet var 65 borgere i 2024. Det er
en stigning på 23 personer, svarende til 35,4 procent.
Tabeller over fordeling af hjemløse borgere fordelt på hjemløshedssituation og alder i
Vejle Kommune
Tabel 1: Personers hjemløsesituation i 2022, 2024 og 2026 hjemmehørende i Vejle Kommune.
Hjemløshedssituation

Gaden

Natvarmestue

Herberg

Hotel

Familie/venner

Udslusning

Fængsel/arrest

Hospital

Andet

Uoplyst

I alt

Sammenlignet med 2024 er antallet af personer i hjemløshed faldet med 17 personer. Der er
særligt sket et fald i antallet af personer, som opholder sig hos familie og venner, mens der er
sket en stigning i antal personer på herberg og natvarmestue.
Tabel 2: Aldersfordelingen af personer i hjemløshed i 2022, 2024 og 2026 hjemmehørende i
Vejle Kommune.
Aldersgruppe

60 år og derover

Uoplyst alder

I alt

Sammenlignet med 2024 er antallet af registrerede hjemløse faldet med 17 personer i 2026.
Udviklingen dækker særligt over færre hjemløse i de midaldrende aldersgrupper, mens antallet
af yngre hjemløse og personer på 60 år og derover stort set er uændret.
I bilag 1 fremgår hjemløsetællingens hovedresultater, mens rapporten fremgår af bilag 2.

Deltager i sagens behandling
Myndighedschef Dennis Jensen præsenterer sagen.

Indstilling

VELFÆRDSDIREKTØREN INDSTILLER,
at Voksenudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Kilde: Vejle Kommune, Voksenudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.