Besluttet 5. oktober, Voksenudvalget, Vejle
Handicappolitik: Godkendelse af organisering og procesplan
Voksenudvalget igangsatte arbejdet med en ny handicappolitik på udvalgsmødet den 10. august 2026. Voksenudvalget skal under dette punkt drøfte proces og organisering af arbejdet med en ny handicappolitik, herunder repræsentanter til styregruppen. Sagen sendes i høring i handicaprådet.
Kort fortalt
- Hvem
- Voksenudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet. Forslag til organiseringen og procesplan sendes til høring i Handicaprådet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
På Voksenudvalgets møde den 10. august 2026 drøftede Voksenudvalget, sammen med
Handicaprådet, igangsættelsen af en ny handicappolitik.
Arbejdet med at udforme en ny handicappolitik forventes at forløbe fra august 2026 – februar
Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en justeret procesplan og organisering på
baggrund af de drøftelser, som Voksenudvalget og Handicaprådet havde på udvalgsmødet.
Forslag til organisering af arbejdet er vedhæftet sagen som bilag 1, forslag til procesplan er
vedhæftet som bilag 2 og Vejle Kommunes nuværende handicappolitik er vedhæftet som bilag
Organisering
Velfærdsforvaltningen foreslår på baggrund af Handicaprådet og Voksenudvalgets drøftelser
den 10. august 2026, at der nedsættes en bred styregruppe med repræsentanter fra følgende
udvalg og råd:
1 repræsentant fra Voksenudvalget - Formand for styregruppen
1 repræsentant fra Handicaprådet - Næstformand for styregruppen
1 repræsentant fra Børne- og Familieudvalget
1 repræsentant fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
1 repræsentant fra Arbejdsmarkedsudvalget
1 repræsentant fra Teknisk Udvalg
1 repræsentant fra Kultur- & Idrætsudvalget
2 repræsentanter fra Velfærdsforvaltningen herunder Handicap-, social- og
psykiatrichefen
2 repræsentanter fra Børne- og Ungeforvaltningen
Direktør for Velfærdsforvaltningen
Styregruppens formål er at sætte retning for arbejdet med handicappolitikken, udvælge
relevante arbejdsområder og aktiviteter, og sikre fremdrift i arbejdet.
Foruden en styregruppe nedsættes en arbejdsgruppe, som skal drive det løbende arbejde med
handicappolitikken og understøtte styregruppen med faglige oplæg og konkret udmøntning af
styregruppens beslutninger.
Arbejdet med handicappolitikken bringes løbende op på møder i både fagudvalget og
Handicaprådet, blandt andet med henblik på orientering omkring inddragelsesprocesserne og
temadrøftelser.
Overordnet tidsplan for processen
Tidspunkt
Fase
September 2026 februar 2027
Fase 1: Organisering og opstart
Februar - marts 2027
Fase 2: Offentlig igangsættelse:
Afholdelse af et fyraftensmøde
Marts - september 2027
Fase 3: Udarbejdelse af politikken
Oktober 2027 - februar
Fase 4 Godkendelse af politikken,
herunder høring
Marts - december 2028
Fase 5: Implementering af politikken
Fase 6: Løbende opfølgning
Sagens videre forløb
Procesplan og organisering sendes til høring i Handicaprådet på dets møde den 5. november
Efterfølgende godkender Voksenudvalget procesplan og organisering samt udpeger
repræsentant fra eget udvalg på mødet i 30. november 2026.
Sagen sendes derpå til de øvrige fagudvalg, der på den baggrund udpeger repræsentanter til
styregruppen.
Deltager i sagens behandling
Velfærdsdirektør Anne Mette Lund fremlægger sagen.
Indstilling
VELFÆRDSDIREKTØREN INDSTILLER,
at Voksenudvalget drøfter organiseringen og procesplan
at Voksenudvalget drøfter organiseringen og procesplan
at forslag til organisering og procesplan sendes i høring i handicapområdet.
Beslutning
Drøftet.
Forslag til organiseringen og procesplan sendes til høring i Handicaprådet.
Kilde: Vejle Kommune, Voksenudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.