Besluttet 5. oktober, Voksenudvalget, Vejle
Narkotika ud af byen - fælles initiativ med restaurationslivet
Voksenudvalget behandlede på mødet den 10. august 2026 sagen "Initiativ mod narkotika i bylivet". Voksenudvalget besluttede ikke at imødekomme ansøgningen.
Kort fortalt
- Hvem
- Voksenudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt Voksenudvalget ønsker en evaluering af ordningen inden udgangen af 2027 med henblik på at vurdere en evt. fremtidig indsats.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Med denne sag skal Voksenudvalget tage stilling til, om Voksenudvalget ønsker at støtte det
justerede forslag til initiativet "Narko ud af byen".
En gruppe af Vejles restauratører har henvendt sig til Vejle Kommune om økonomisk støtte til
initiativet "Narko ud af byen". Formålet med initiativet er at få narkotika ud af bylivet og skabe
et tryggere natteliv i Vejle.
Baggrund: Kokainforbruget blandt unge og i det danske samfund
Kokain har i mere end et årti været det mest udbredte centralstimulerende illegale rusmiddel i
Danmark, og de seneste undersøgelser peger på, at forbruget fortsat er betydeligt. En
undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden viser eksempelvis, at 24 pct. af de 15-25-årige i en
nattelivsundersøgelse har prøvet kokain, mens 15 pct. har brugt kokain inden for det seneste
år. Til sammenligning viser den bredere befolkningsundersøgelse, at 7 pct. har prøvet kokain,
og 3 pct. har brugt det inden for det seneste år. Tallene illustrerer samtidig, at kokain er særligt
udbredt blandt unge, der færdes i nattelivet.
Spildevandsmålinger understøtter billedet af et omfattende og stigende kokainforbrug. Fra
2024 til 2025 steg kokainmængden i spildevandet i alle seks undersøgte danske byer, og i
København er niveauet fordoblet over de seneste 10 år.
Undersøgelsen viser en tydelig ugeprofil for kokain med markant højere niveauer i
weekenderne end på hverdage.
Vejle indgår først i undersøgelsen fra 2025, og der er derfor endnu ikke sammenligningsdata.
Kilde: ROCKWOOL Fonden og spildevandsrapporten, juni 2026.ROCKWOOL Fondens
undersøgelse om kokainbrug blandt 15-25-årige
Initiativet mod narkotika i Vejles byliv
Voksenudvalget behandlede på dets møde den 10. august 2026 sagen "Initiativ mod narkotika
i bylivet". I sagen søgte en gruppe af Vejles restauratører Vejle Kommune om 50.000 kr. i
økonomisk støtte til initiativet "Narko ud af byen". Voksenudvalget besluttede ikke at
imødekomme forslaget. Her var konklusionen, at kommunen ikke vil give tilskud til
lønomkostninger til vagttimer, men at Voksenudvalget ønskede at være nysgerrig på, hvordan
et samarbejde om kampagnen kunne se ud.
Efterfølgende har repræsentanter fra restauratørerne og medlemmer fra Voksenudvalget
mødtes for at drøfte, hvordan et samarbejde mod narkotika i bylivet kan etableres, samt
repræsentanter fra restauratørerne har mødets med repræsentanter fra Velfærdsforvaltningen
for at drøfte udformning af et justeret forslag.
Initiativgruppen har udarbejdet en handleplan, der indebærer:
En målrettet indsats mod kokain efter anbefaling fra politiet.
Dørmænd og restauratører foretager stikprøver med kokainspyttests. Nægter gæsten at
blive testet, eller er testen positiv medfører det øjeblikkelig afvisning i døren.
På udvalgte mærkedage indsættes ekstra vagtpersonale, som udelukkende skal have
fokus på at teste gæster.
Initiativgruppen ønsker at igangsætte projektet hurtigst muligt, og vil evaluere projektet ved
udgangen af året, måle succesen og vurdere det videre forløb.
Det justerede forslag indebærer følgende:
Restaurationsbranchen skal selv kunne forestå udgifter til ekstra vagter.
Kommunens bidrag består i at indkøbe relevante test. Udgiften til køb af test er 40.000 kr.
Testene indkøbes løbende og beløbet dækker 2026 og 2027.
Opgave varetages af RusmiddelCenter Vejle
Kommunen udarbejder ny pjece og /eller visitkort med oplysninger om, hvor man kan
henvende sig i forhold til behandling for misbrug.
En kontaktperson fra restaurationsbranchen fordeler test til relevante barer, cafeer og
restauranter i byen.
Repræsentanter fra initiativgruppen og Rusmiddelcentret har drøftet, om der skal iværksættes
en ekstra forebyggelses- og oplysningskampagne omkring kokain, der skal køre sideløbende
med at initiativet iværksættes. Her er anbefalingen fra Rusmiddelcenteret, at det ikke er
hensigtsmæssigt pga. de negative effekter oplysningskampagner på netop dette område kan
have. En række internationale undersøgelser peger på udfordringer ved oplysningskampagner
om rusmidler, idet det kan skabe en forståelse af at flere unge bruger det, end hvad der er
virkeligheden. Det kan skabe et usynligt gruppepres, hvor de unge ”justerer deres forbrug
opad” eller begynder på rusmidlerne, i forsøg på at passe ind (Kilde: Sundhedsstyrelsen).
Anbefalingen fra Rusmiddelcenteret er, at der kan udarbejdes en ny pjece og /eller visitkort
med oplysninger om, hvor man kan henvende sig i forhold til behandling for misbrug.
Denne pjece kan udleveres til de personer, der testes positiv i nattelivet.
Økonomi
Udgiften til køb af test er 40.000 kr. og afholdes af RusmiddelCenter Vejles ramme.
Testene indkøbes løbende og beløbet dækker 2026 og 2027.
Deltager i sagens behandling
Chef for Handicap og social & psykiatri Line Vandborg Thayssen og Christopher Schmidt leder
RusmiddelCenter Vejle fremlægger sagen.
Indstilling
VELFÆRDSDIREKTØREN INDSTILLER,
At Voksenudvalget støtter initiativet "Narko ud af byen"
At testmaterialet indkøbes af RusmiddelCenter Vejle
At udgiften til testmaterialet på i alt 40.000 kr. finansieres inden for RusmiddelCenter
Vejles ramme
Beslutning
Godkendt
Voksenudvalget ønsker en evaluering af ordningen inden udgangen af 2027 med henblik
på at vurdere en evt. fremtidig indsats.
Kilde: Vejle Kommune, Voksenudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.