Besluttet 5. oktober, Voksenudvalget, Vejle
Budget 2027 - udmøntning af budgetforlig på Voksenudvalget
Den 3. september 2026 blev der i et enigt Byråd i Vejle Kommune indgået budgetforlig for 2027, og Byrådet godkendte budgettet på dets møde den 30. september 2026. Budgetforliget indebærer, at Voksenudvalget varigt får tilført i alt 3,6 mio. kr. til drift.
Kort fortalt
- Hvem
- Voksenudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt Hans Hoffensetz.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Den 3. september 2026 blev der i et enigt Byråd i Vejle Kommune indgået budgetforlig for
2027, og Byrådet godkendte budgettet på dets møde den 30. september 2026.
Budgetforliget indebærer, følgende på Voksenudvalgets område:
Dobbeltdiagnose (drift): 3,3 mio. kr.
Borgere med alvorlige psykiske lidelser og som samtidig har et behandlingskrævende
rusmiddelbrug. Opgaven varetages i dag af Rusmiddel Center Vejle.
Folketinget har besluttet, at Regionen gradvis skal tage over på opgaven. Derfor er
kommunens budget blevet reduceret med 3,3 mio. kr. i 2027.
Udfordringen er, at Regionen ikke har taget over på borgerne i målgruppen. RusmiddelCenter
Vejle har fortsat en væsentlig opgave med at løfte og give et tilbud til borgerne. På den
baggrund er der i budgetforliget afsat 3,3 mio. kr. årligt til dobbeltdiagnoseområdet.
Forligskredsen ønsker at følge opgaven.
Åhusene – boligsocial vicevært (drift): 0,3 mio. kr.
I budgetforliget er der afsat 0,3 mio. kr. årligt til en boligsocial vicevært til Åhusene.
Åhusene, omfatter 22 boliger i trygge omgivelser til unge borgere under 30 år, der er i risiko for
hjemløshed.
Den boligsociale vicevært kan have særligt fokus på de unges trivsel og hverdag og være
opsøgende med rådgivning og støtte til de unge.
Viceværten kan fungere som brobygger mellem de unge, beboerne i boligafdelingen,
lokalområdet og det offentlige system.
Kellers Minde - Renovering af museum (anlæg): 1,5 mio. kr.
I budgetforliget er der afsat et anlægsprojekt på 1,5 mio. kr. til Kellers Minde med henblik på at
renovere museet for at skabe en ny og forbedret museumsoplevelse. Kellers Minde er et
Museum, der formidler historien om samfundets syn på og behandling af borgere med
udviklingshandicap
Fokus på tilgængelighed i ny handicappolitik
Voksenudvalget har igangsat udarbejdelsen af en ny handicappolitik i den sammenhæng har
forligskredsen besluttet, at den nye handicappolitik skal have et fokus på tilgængelighed for
borgere med handicap.
Med sagen skal Voksenudvalget drøfte og udmønte budgetforliget på eget udvalgsområde.
Deltager i sagens behandling
Økonomi- og stabschef Klaus Hyldborg Sørensen fremlægger sagen.
Indstilling
VELFÆRDSDIREKTØREN INDSTILLER,
At Voksenudvalget udmønter budgetforliget med
3,3 mio. kr. årligt til RusmiddelCenter Vejles indsatser til borgere med
dobbeltdiagnose
0,3 mio. kr. årligt til en boligsocial vicevært, Åhusene
1,5 mio. kr. (anlæg) til renovering af Kellers Minde museum
At Voksenudvalget sikrer, at den nye handicappolitik skal have et fokus på tilgængelighed
for borgere med handicap i en ny handicappolitik.
Beslutning
Godkendt
Fraværende:
Hans Hoffensetz
Kilde: Vejle Kommune, Voksenudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.