Besluttet 6. oktober, Kultur- og Idrætsudvalget, Vejle
Kulturpuljen september 2026
I 2026 er der afsat 1.615.200 kr. til Kulturpuljen. Der er fire ansøgningsrunder på et år. I ansøgningsperioden fra 1. maj til 1.september er der indkommet fire ansøgninger over 10.000 kr., med et samlet ansøgt beløb på 298.500 kr. Kultur- og Idrætsudvalget skal på mødet behandle ansøgningerne.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Idrætsudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Mountainbike Club Vejle (MCV) bevilliges i alt 125.000 kr. fordelt på 75.000 kr. i tilskud og 50.000 kr. øremærket til genopretning af spor til afholdelse af National MTB liga - 7. afdeling, og Pia Larsen bevilliges 20.000 kr. til at afvikle forløbet OrdBlind og hva´ så på børnebiblioteket i Bryggen i Vejle.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ansøgninger over 10.000 kr.
Skemaet viser, hvem der har ansøgt over 10.000 kr., som skal behandles på Kultur-og
Idrætsudvalget, og hvor meget der ansøges om.
Tilskud (T) og underskudsgaranti (UG)
POL
Ansøger
Arrangement
Vejle
Mountainbike
Klub
Pia Larsen
Internationalt
mountainbikeløb i
Nørreskoven
Ordblind og hva så
Refashion
Vejle
Julie Ben
Semmane
Ialt
Ansøgt
beløb
Ansøgt
T/UG
T
Målgruppe
Sted
Familier
Vejle
T
Børn
Vejle
ReFashionWeek
2027 – VærDig
Foredrag!
T
Voksne
Vejle
Under Æbletræetpilotprojekt
T
Voksne
Hele
kommunen
Ansøgninger
POL 1 Mountainbike Club Vejle - Internationalt mountainbikeløb i Nørreskoven
Mountainbike Club Vejle (MCV) ansøger om 75.000 kr. i tilskud til afholdelse af National MTB
liga - 7. afdeling. Foruden tilskuddet til afvikling, skal der afsættes et rammebeløb på 50.000 kr.
til genetablering af MTB sporet. Beløbet vil i så fald blive administreret af Natur & Udeliv hos
Teknisk Forvaltning.
Arrangementet afvikles i Nørreskoven, med stævneplads på Vejle Idrætsefterskole,
Ørnebjergvej 28, 7100 Vejle. Faciliteterne har tidligere dannet ramme om DM og flere UCI løb i
den nationale MTB Liga. Nørreskoven er reserveret 10.-13. september 2027.
Foreningen har afholdt succesfulde arrangementer i 2023 og 2025 og er inviteret til at være
vært for 7. afdeling af den Nationale MTB Liga med international deltagelse.
Arrangementet styrker MCVs position som en ledende aktør inden for mountainbike-sporten i
Danmark og positionerer samtidig Vejle Kommune som en central cykeldestination og passer
fint ind i fejringen af 700året. Desuden er der en naturlig forbindelse til EM i Trial Bike der
afholdes tidligere på sommeren.
Arrangementet er central for MCVs ambition om at tiltrække større internationale MTB-events
til Vejle. Da nationale og internationale komitéer baserer deres vurderinger på kvaliteten af
tidligere arrangementer, er en succesfuld afvikling vigtig for at positionere Vejle som vært for
kommende internationale begivenheder. Vi forventer 150-200 deltagere. Arrangementet
henvender sig til en bred målgruppe – cykelinteresserede børn, unge, familier og ældre.
Foreningen vil markedsføre bredt for også at nå personer uden særlig cykel interesse. Den
bynære skov og kompakte løbsrute vurderes at gøre arrangementet særligt publikumsvenligt.
Økonomi:
Det samlede budget er på 103.000 kr. og forventede indtægter på 25.000 i salg af mad og
drikke og 5.000 kr. i overskudsdeling fra Dansk Cykelunion. Kulturpuljen ansøges om 75.000
kr. til afvikling, samt 50.000 kr. til genetablering af spor. I alt skal der reserveres 125.000 kr. i
kulturpuljen.
Ansøgningshistorik:
2025: 120.000 kr. i tilskud til DM i Mountainbike 2025, heraf 50.000 kr. til genetablering af MTB
spor.
2023: 50.000 kr. i tilskud til Shimano liga UCI Cat 1 mountainbikeløb 2023
POL 2 Pia Larsen - Ordblind og hva' så?
Pia Larsen ansøger om 38.000 kr. til at afvikle forløbet OrdBlind og hva´ så på børnebiblioteket
i Bryggen i Vejle. Målgruppen for arrangementet er børn i alderen 12-16 år. Der er plads til 18
børn på forløbet.
Forløbet strækker sig over to måneder i november og december 2026, med fire workshops i
fællesskab og én til én vejledning. Under forløbet laver deltagerne deres helt egen Graphic
Novel, som de får trykt.
Alle deltagere får alt den hjælp de har brug for, for at komme i mål med bogprojektet, hvor
formålet er at rette fokus på ordblindhed, skabe succes oplevelser og fælles platform hvor nye
relationer med andre ordblinde kan etableres.
Ansøger har afholdt forløbet med succes i flere kommuner siden 2023 (se bilag).
Alle skolerne i Vejle får tilsendt information om forløbet. Ansøger har erfaring med at det er
skolernes ordblindelærer som opfordre deres elever til at deltage. Der formidles også via
KultuNaut, Oplev Vejle, og relevante Facebook-grupper og biblioteket.
Økonomi:
Det samlede budget er på 48.000 kr. Indtægter: Alivestyle ApS på 3.000 kr. Egenfinansiering:
Den Lille Forfatter på 7.000 kr..
Forløbet, de trykte bøger, muleposer og citatplakater er alt sammen gratis for deltagerne.
Kulturpuljen ansøges om 38.000 kr.
Ansøgningshistorik:
2026: 10.000 kr. i tilskud til 2 x Citat Workshop, der blev afviklet i skolernes sommerferie.
2026: 8.000 kr. i tilskud til workshop for ordblinde i uge 40 i forbindelse med den internationale
ordblindeuge.
POL 3 Refashion Vejle - "Vær dig foredrag"
Foreninger ansøger Kulturpuljen om 75.5000 kr. i tilskud til den tredje ReFashionWeek i Vejle
under temaet Vær Dig! – en kulturel modeuge om identitet, personlig stil, fællesskab og
værdien i det, vi allerede har. Arrangementet afholdes i Spinderihallerne i februar 2027
Foreninger ansøger Kulturpuljen om 75.5000 kr. i tilskud til ugens hovedevent i
Spinderihallerne, hvor man kombinerer en talk/debat med et kurateret ReFashion modeShow
(se bilag for udkast til program).
Arrangementet henvender sig bredt til unge og voksne på tværs af generationer. Foreningen
ønsker både at nå mennesker, der allerede interesserer sig for mode, design, kultur, genbrug
og kreativitet, og et bredere publikum, som tiltrækkes af hovednavnet, modeshowet og den
kulturelle oplevelse.
Ambitionen er minimum 200 deltagere til hovedeventen, Talk og Refashion show, og at nå ud
til ca. 2.000 borgere samlet set til alle aktiviteter i løbet af ugen.
ReFashionWeek har været afholdt i 2023 og igen i 2025. Begge gange har et hovednavn
været kombineret med et ReFashion Show. I 2023 deltog Anne Glad, og i 2025 Søren Le
Schmidt.
Økonomi: Det samlede budget er på 85.500 kr. heraf er den største udgift på 60.000 kr. til
foredragsholdere. ReFashionVejle har egenfinansiering på 10.000 kr. Det er gratis at deltage i
arrangementet. Kulturpuljen ansøges om differencen på 75.500 kr.
Ansøgningshistorik: Har ikke tidligere ansøgt Kulturpuljen.
POL 4 Julie Ben Semmane - "Under Æbletræet"
Julie Ben Semmane ansøger om 60.000 kr. til det auditive pilotprojekt "Under Æbletræet".
Formålet er at afprøve idéen om at skabe nænsomme, sanselige lydfortællinger, som kan
bringe musikalske og dramatiske kulturoplevelser ud til mennesker, der på grund af sygdom,
diagnoser, funktionsnedsættelser eller begrænset overskud har svært ved at opsøge
traditionelle kulturtilbud.
Pilotprojektet skal undersøge, hvordan lydfortællingerne bedst kan gøres tilgængelige for
forskellige målgrupper på fx plejehjem, bosteder, hospice og andre relevante steder. Som en
del af pilotprojektet vil ansøger udvikle og færdiggøre ca. 8–10 nænsomme lydfortællinger
samt lave en enkel hjemmeside, hvor fortællingerne kan tilgås. Derudover udvikles en enkel
app-prototype til afspilning og der indkøbes en fysisk lyd-device (højtaleren Hørbert), hvor
fortællingerne kan være indlagt, så de kan afspilles med et enkelt tryk.
De enkelte værker varierer i længde fra korte fortællinger på 8–10 minutter til længere forløb på
op til flere timer. Dette gør det dermed muligt at tilpasse lytteoplevelsen til den enkelte borgers
behov, energi og dagsform. Pilotprojektet tager udgangspunkt i velkendte eventyr primært af
H.C. Andersen. Lydeventyrene opbygges som sanselige lydforestillinger med oplæsning i et
roligt og tydeligt tempo, vokale harmonier og klangflader samt naturlyde som fugle, regn, vand,
vind og torden. Instrumenteringen består af kontrabas, klaver og forskellige klang- og
percussive instrumenter. Lydeventyrene skabes i et roligt og sanseligt univers og er særligt
udviklet til brug på plejehjem, bosteder, hospitaler og i private hjem. De vil være frit
tilgængelige for Vejle Kommune via en hjemmeside i projektperioden 2026-2028.
Projektet vil blive formidlet til plejecentre, bosteder, hospitaler og andre relevante institutioner i
Vejle Kommune. Der vil blive arbejdet målrettet på at formidle projektet til lokale
samarbejdspartnere for at sikre at det når helt ud til den enkelte bruger. Der vurderes at være
5.000-6.000 borgere i målgruppen.
Produktion og medvirkende:
Projektet skabes i efteråret 2026 af Julie Ben Semmane, som står for fortælling, vokal og
komposition. Julie er sanger, musiker og fortæller, uddannet fra Det Jyske
Musikkonservatorium. Julie har gennem mere end 11 år arbejdet med sanselige og meditative
koncertformater for både børn og voksne.
Julie samarbejder aktuelt med Teater Katapult i Aarhus om udvikling af scenekunst for
mennesker med demens på plejehjem. Dette arbejde giver hende indsigt i målgruppens behov
og i, hvordan kunstneriske formater kan tilpasses omsorgsrum og skabe meningsfulde
oplevelser for borgere med kognitive udfordringer.
Lyddesignteamet består af: Julie Ben Semmane, Jesper Malling, Jacob Worm Schjødt og
Peter Hellesøe. På udvalgte værker medvirker kontrabassist Søren Østergaard Pedersen og
pianist Mads Klindt.
Økonomi: Det samlede budget er på 82.500 kr. og der er egenfinansiering i form af et
arbejdslegat fra Author på 15.000 kr. og eget indskud på 7.500 kr. Kulturpuljen ansøges om
differencen på 60.000 kr.
Ansøgningshistorik:
2026: Julie Ben Semmane har tidligere ansøgt Kulturpuljen om tilskud til projektet Under
Æbletræet, hvor projektet havde kommerciel karakter i form af opstart af hjemmeside
(virksomhed) med abonnementsordning. Det nuværende projekt vurderes ikke at være
kommercielt, da abonnementsdelen er fjernet og det i stedet er et gratis online kulturtilbud
målrettet en bred gruppe af borgere i Vejle kommune.
2025: 48.000 kr. i tilskud til afholdelse af rolige børnehavekoncerter.
2025: 8.000 kr. i tilskud til afholdelse af rolige plejehjemskoncerter.
Økonomi for Kulturpuljen
Der er i sagen samlet ansøgt for 298.500 kr. Forud for dagens møde er der 335.110 kr. tilbage i
Kulturpuljen for 2026. Hvis det ansøgte bevilliges, resterer der 36.610 kr. i Kulturpuljen.
Klima og resiliensvurdering
Ansøgningen fra ReFashion Vejle har hovedfokus på at inspirere til at genbruge, redesign og
restyling indenfor tøj og mode.
Sagens videre forløb
Sagen skal alene behandles af Kultur- og Idrætsudvalget.
Indstilling
KULTUR- OG SUNDHEDSDIREKTØREN INDSTILLER,
at ansøgningerne til Kulturpuljen drøftes, og
at Kultur- og Idrætsudvalget beslutter hvilke ansøgninger der skal bevilliges midler fra
Kulturpuljen.
Beslutning
Mountainbike Club Vejle (MCV) bevilliges i alt 125.000 kr. fordelt på 75.000 kr. i tilskud og
50.000 kr. øremærket til genopretning af spor til afholdelse af National MTB liga - 7.
afdeling, og
Pia Larsen bevilliges 20.000 kr. til at afvikle forløbet OrdBlind og hva´ så på
børnebiblioteket i Bryggen i Vejle. Kultur- og Idrætsudvalget ønsker en faglig vurdering af
projektet fra Børn- og ungeforvaltningen, og
Der bevilliges 45.000 kr. i tilskud til den tredje ReFashionWeek i Vejle under temaet Vær
Dig!, og
Julie Ben Semmane bevilliges 35.000 kr. til det auditive pilotprojekt "Under Æbletræet".
Kilde: Vejle Kommune, Kultur- og Idrætsudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.