Besluttet 7. oktober, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Vejle
Orientering om flytning af budgetposter
Som følge af sundhedsreformen bortfalder den kommunale medfinansiering og finansieringsansvaret for den specialiserede genoptræning og specialiseret rehabilitering flyttes til regionen.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets budget er som resten af Vejle Kommunes budget delt i
to kategorier, under betegnelsen ”indenfor pengeposen” og ”udenfor pengeposen”.
Indenfor pengeposen beskriver driftsbudgettet, altså det budget, som den daglige drift styres
efter. Det samlede korrigerende driftsbudget (indenfor pengeposen) for Sundheds og
Forebyggelsesudvalget er i 2026 148.420.635 kroner. Det fordeler sig på Afdeling for
Genoptræning, Afdeling for Folkesundhed, Forebyggende hjemmebesøg, Sundhedskurser,
Tandplejen og Sundhedskoordinering og Kommunikation.
Uden for pengeposen er et begreb, der bruges i Vejle Kommunes økonomistyringsprincipper
om udgifter og indtægter, som håndteres uden for den almindelige driftsbudgetramme. Det kan
for eksempel være særlige projekter, puljer eller centrale dispositioner, som ikke ligger i de
decentrale budgetter for forvaltningerne. I budget 2026 er følgende poster udenfor
pengeposen: Kommunal medfinansiering, vederlagsfri fysioterapi, specialiseret rehabilitering,
specialiseret genoptræning, færdigbehandlede patienter og hospice. Dertil kommer midler til en
række projekter med ekstern finansiering, samt et mindre beløb til klagesager. Det
korrigerende budget udenfor pengeposen er i 2026 558.088.200 kroner.
I forbindelse med sundhedsreformen bortfalder den kommunale medfinansiering og
finansieringsansvaret for den specialiserede rehabilitering og den specialiserede genoptræning
overgår til regionen. Det giver anledning til at justere placeringen af flere af de øvrige
budgetposter, som hidtil har ligget uden for pengeposen.
Budgettet justeres på følgende måde i 2027:
Budgettet for den vederlagsfri fysioterapi flyttes indenfor pengeposen i Sundheds- og
Forebyggelsesudvalgets budget.
Budgetterne til hospice og færdigbehandlede patienter overføres til Seniorudvalget, da
opgaverne har en tættere sammenhæng med seniorområdet.
I 2027 er budgetposterne der flyttes således:
Vederlagsfri fysioterapi: 27.938.790 kroner
Hospice: 3.249.300 kroner
Færdigbehandlede patienter: 1.204.400 kroner
Klima og resiliensvurdering
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Sagen behandles parallelt i Seniorudvalget i forhold til Seniorudvalgets modtagelse af
budgetposterne beskrevet i sagsfremstillingen.
Indstilling
KULTUR- OG SUNDHEDSDIREKTØREN INDSTILLER,
at Sundheds- og Forebyggelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Vejle Kommune, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.