Besluttet 7. oktober, Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati, Vejle
Landsbyfornyelse Ny Nørup
Nørup Lokalråd har i landsbyvisionen peget på et ønske om forskønnelse og forbedring af centrale byrum langs Hovedgaden i Nørup.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati, Vejle Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Udsat.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I forbindelse med udarbejdelsen af landsbyvisionen for Nørup har borgere og lokalråd peget på
Hovedgaden som et vigtigt udviklingsområde. Særligt er der fokus på forskønnelse og
forbedring af centrale opholds- og ankomststeder langs byens hovedstrøg, herunder området
ved krydset op mod skolen, genbrugsbutikken og det tidligere mejeri.
En forskønnelsesindsats kan bidrage til at styrke byens identitet, understøtte trafiksikkerheden
og skabe mere attraktive og sammenhængende byrum for både borgere og besøgende.
Projektet vil samtidig understøtte flere af landsbyvisionens udviklingsretninger, herunder
bosætning, fællesskab og identitet.
Vejle Kommune har fået tildelt en statslig landsbyfornyelsesramme på 977.302 kr. Midlerne
skal ansøges senest den 2. februar 2027. Ubenyttede midler bortfalder og tilbageføres til
staten.
Der ydes statslig refusion på 60 % af kommunens udgifter til landsbyfornyelsestiltag. En
kommunal medfinansiering på 400.000 kr. vil derfor kunne udløse statslig medfinansiering på
op til ca. 600.000 kr., svarende til et samlet projektomfang på op til ca. 1 mio. kr., afhængigt af
den endelige projektudformning og statslige godkendelse.
Såfremt udvalget ønsker at arbejde videre med projektet, vil Teknik & Miljø udarbejde en
konkret projektbeskrivelse og ansøgning til den statslige landsbyfornyelsesramme.
Ansøgningen skal efterfølgende behandles i Økonomiudvalget og Byrådet.
Vurdering
Forvaltningen vurderer, at en forskønnelsesindsats langs Hovedgaden vil være i god
overensstemmelse med de ønsker og prioriteringer, som er beskrevet i landsbyvisionen for
Nørup. Projektet vil kunne bidrage til at styrke byens identitet og attraktivitet samt skabe
synlige resultater af visionsarbejdet.
Samtidig vurderes projektet at være en god mulighed for at hjemtage statslige midler til
udvikling af lokalsamfundet. Ved en kommunal medfinansiering på 400.000 kr. kan der
potentielt hjemtages yderligere statslige midler til realisering af projektet.
Økonomi
Der reserveres 400.000 kr. fra Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokratis puljer til
kommunal medfinansiering af et landsbyfornyelsesprojekt i Nørup.
Midlerne frigives først endeligt i forbindelse med en efterfølgende politisk behandling af
den konkrete ansøgning og projektbeskrivelse.
Klima og resiliensvurdering
Projektet forventes at bidrage positivt til bymiljøet gennem etablering af grønne elementer og
forbedring af eksisterende byrum. I den videre projektudvikling vil der blive lagt vægt på
klimatilpasning, biodiversitet og bæredygtige materialevalg.
Sagens videre forløb
Sagen skal alene behandles af Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati.
Indstilling
TEKNIK- OG MILJØDIREKTØREN INDSTILLER,
at udvalget reserverer 400.000 kr. til medfinansiering af et landsbyfornyelsesprojekt langs
Hovedgaden i Nørup,
at Teknik & Miljø arbejder videre med en konkret projektbeskrivelse og ansøgning til den
statslige landsbyfornyelsesramme, og
at den endelige ansøgning efterfølgende forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget og
Byrådet.
Beslutning
Udsat.
Kilde: Vejle Kommune, Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.