Besluttet 19. oktober, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Vejle
Årlig afrapportering af Dagtilbudsanlægspulje
For at styrke kapaciteten på dagtilbudsområdet som følge af et stigende børnetal blev der i budgetforliget for 2024 afsat ekstra anlægsmidler til udvidelse og etablering af daginstitutioner.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi- og Erhvervsudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Mandag 19. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sagen giver Børne- og Familieudvalget en samlet status på disponeringen og anvendelsen af
Dagtilbuds anlægspulje, herunder status på de prioriterede anlægsprojekter, forventet tidsplan
og restbevilling. Puljen blev afsat i forbindelse med budgetforliget for 2024, hvor forligspartierne
besluttede at styrke kapaciteten på dagtilbudsområdet med i alt 155 mio. kr. til udvidelse og
etablering af institutioner. Midlerne er fordelt med 20 mio. kr. i 2024 og 45 mio. kr. årligt i
perioden 2025-2027. Det fremgår af budgetforliget, at der årligt ved årets udgang skal
rapporteres til Økonomi- og Erhvervsudvalget om anvendelsen af midlerne.
Status
Syv projekter er prioriteret. Oversigten herunder viser den samlede disponering:
Kort om projekterne
Nr. 1 - Rosborg Børnehus: Der er opført en ny institution med plads til 42 vuggestuebørn og 78
børnehavebørn. Byggeriet blev afsluttet i december 2025 med efterfølgende åbning i februar
2026. Budgettet for projektet fra denne pulje udgør 10 mio. kr. Det samlede budget udgør i alt
52.8 mio. kr.
Nr. 2 - Ikær – Børnenes Hus: Ny renoveret daginstitution med plads til 110 børn i Give. Første
etape blev taget i brug i april 2024, mens anden og sidste etape åbnede i foråret 2025.
Projektets budget er 15 mio. kr.
Nr. 3 - Tirsbækgård: Loftetagen er indrettet med ca. 50 pladser og blev afleveret i slutningen af
januar 2026. Budgettet til denne ombygning er 10,5 mio. kr.
Nr. 4 - Uhrhøj – ny institution: Projektet omfatter etablering af tre vuggestuegrupper og fire
børnehavegrupper med plads til i alt 120 børn. Byggeriet er i udførelsesfasen og forventes
færdigt i december 2026. Budgettet udgør 45 mio. kr.
Nr. 5 - Søndermarken – ny institution: Den nye institution får en kapacitet på 120 børn. Byggeriet
er gået i gang på byggepladsen i august 2026. Byggeriet forventes færdigt, så de første børn kan
modtages fra januar 2028. Budgettet er på 45 mio. kr.
Nr. 6 - Skovkanten i Nørup-Vandel: Arbejdet med en ca. 600 m² stor udvidelse til grupperum og
personalefaciliteter er påbegyndt. Tilbygningen forventes taget i brug i oktober 2027, og den
efterfølgende ombygning af den eksisterende bygning forventes afsluttet i december 2027.
Budgettet er 22,6 mio. kr.
Nr. 7 - Robert Hus: Institutionerne Solsikken og Tusindfryd flyttes til det tidligere rådhus i Egtved
for at skabe tidssvarende rammer med forbedrede inde- og udearealer, moderne faciliteter og en
styrket sammenhæng mellem afdelingerne. Samtidig udvides vuggestuekapaciteten. Projektets
samlede budget er 12,7 mio. kr., hvoraf 6,7 mio. kr. finansieres af puljen til nye dagtilbud. De
resterende anlægsmidler dækkes med 3 mio. kr. fra puljen til akutpladsoprettelse og provenu fra
salg af de nuværende bygninger. Der anmodes i denne sag om rådighedsbeløb og
anlægsbevilling til projektets gennemførelse. De eksisterende bygninger anvendes indtil Robert
Hus står klar ultimo 2027.
Udisponeret restbevilling
Som følge af den årlige fremskrivning af det bevilgede anlægsbudget er der fortsat en
udisponeret restbevilling på 3,0 mio. kr. Beløbet er endnu ikke frigivet og indgår derfor ikke i de
anlægsprojekter, der aktuelt er prioriteret under puljen.
Klima og resiliensvurdering
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Sagen skal sendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet til orientering.
Historik
Børne- og Ungedirektøren indstiller, den 8. oktober 2026, punkt 103:
at afrapporteringen sendes til orientering i Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet, som
jævnfør budgetforlig 2024, skal modtage afrapportering om anvendelsen af de afsatte
anlægsmidler på dagtilbudsområdet.
Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, den 8. oktober 2026, punkt 103:
Børne- og Familieudvalget godkendte afrapporteringen og sagen sendes videre til orientering
ved Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet.
Børne- og ungedirektøren indstiller, , den 8. oktober 2026, punkt 103:
at afrapporteringen sendes til orientering i Økonomi- og Erhvervsudvalget samt Byrådet, som
jævnfør budgetforlig 2024, skal modtage afrapportering om anvendelsen af de afsatte
anlægsmidler på dagtilbudsområdet.
Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, den 8. oktober 2026, punkt 103:
Børne- og Familieudvalget godkendte afrapporteringen og sagen sendes videre til orientering
ved Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Vejle Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.