Vejle
Skift kommune
KøbenhavnVejleAlle kommuner

På dagsordenen 28. oktober, Byrådet, Vejle

Initiativsag fra Bent Olsen, (M) vedr. fredeliggørelse af Kirkegade - Vejle Bys Gågade

Forslag fra Bent Olsen, (M) vedr. fredeliggørelse af Kirkegade - Vejle Bys Gågade.

Trafik og cykler

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Vejle Kommune
Hvornår
Onsdag 28. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Sid med til mødet
Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles onsdag 28. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Ifølge §5 i forretningsordenen fra Teknisk Udvalg kan ethvert medlem senest 8 dage forud for
et ordinært møde indgive en skriftlig anmodning om behandling af en sag.
Henvendelsen af 24. september 2026 fra Bent Olsen, (M), lyder således:
"Vi udnytter ikke Vejle midtbys potentiale optimalt.
Som vedtaget i Vejle Kommunes mobilitetsplan, skal vi prioritere gående og cyklende inden for
vejfirkanten.
Planen skal omsættes til konkrete tiltag, og Kirkegade er et oplagt sted at begynde.
Vi har en oplagt mulighed for – markant - at forbedre Vejles mest prominente plads og gågade
I dag ser og hører vi en stadig stigende støjmængde, farlige situationer mellem hårde og bløde
trafikanter og deraf vigende harmoni.
Bymidtens turister og handlendes fremkommelighed afbrydes, og lysten til at opholde sig i
området bliver deraf mindre.
En fredeliggørelse af Kirkegade vil klart tilføre Rådhustorvet og vores gågade mere værdi. Den
giver bedre muligheder for rekreativt miljø, mindre bekymring for at borgernes børn og
børnebørn kommer i klemme i trafikken og vil give øget mulighed for fx cafédrift på og omkring
pladsen.
Uden biler kan Rådhustorvet i højere grad bruges til arrangementer, marked og ophold, og
pladsen bliver et endnu stærkere samlingssted for hele byen.
Vi skal have modet til at ændre vores trafikvaner, og vi samtidig udvikle og værne om det
handelsliv, Vejle er kendt for.
På Moderaterne i Vejle kommunes og egne vegne foreslår jeg derfor, at Teknisk Udvalg
beslutter:
at forvaltningen udarbejder et eller flere løsningsforslag til at lukke Kirkegade for
gennemkørende biltrafik.
at forvaltningen redegør for de trafikale og økonomiske konsekvenser af hvert løsningsforslag

og fremlægger sagen for udvalget.
at forvaltningen herunder tænker ind, at vejarbejdet på Vesterbrogade forudsættes færdiggjort.
Ligeledes gældende den kommende ombygning af krydset Boulevarden/Damhaven"

Klima og resiliensvurdering
Ikke relevant.

Sagens videre forløb
Sagen skal alene behandles af Teknisk Udvalg.

Historik
Teknik- og Miljødirektøren indstiller,, den 6. oktober 2026, punkt 193:
at udvalget behandler forslaget.
Beslutning fra Teknisk Udvalg, den 6. oktober 2026, punkt 193:
Der blev stemt om forslaget;
For stemte Bent Olsen, Alex Vejby Nielsen og Anne Sofie Stjernholm.
Imod stemte Bo Schnedler Pedersen, Peder Hummelmose, Thyge Havgaard Bjerring og Dorte
Pannicke.
Således faldt forslaget.
Bent Olsen ønskede sagen hævet til byrådet.

Kilde: Vejle Kommune, Byrådet, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.