Spring til indholdet
Vejle
Skift kommune
KøbenhavnVejleAlle kommuner

På dagsordenen 9. november, Udsatteråd, Vejle

Natvarmestuen

Voksenudvalget fik på deres udvalgsmøde d. 5. oktober 2026 en status på antallet af overnatninger på Natvarmestuen på Sukkertoppen i 2025-2026. Udsatterådet bliver præsenteret for samme status.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Udsatteråd, Vejle Kommune
Hvornår
Mandag 9. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på vejle.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Natvarmestuen på Sukkertoppen er et uvisiteret aktivitets- og samværstilbud for borgere i
udsatte positioner, som har behov for et sted at samtale, opholde sig eller overnatte i rammer,
hvor der er medarbejdere til stede.
Natvarmestuen på Sukkertoppen åbnede 1. juni 2023 og er normeret til 10 pladser. Tidligere
var placeringen på Horsensvej. Natvarmestuen bemandes sammen med Akuttilbuddet af 3
ansatte.
Vejle Kommunes gadeplansmedarbejdere henviser til Natvarmestuen til borgere, der kan have
behov for det.
Varmestuen har åbent i tidsrummet kl. 21.00 til kl. 8.00 hele året rundt.
Hvem overnatter på natvarmestuen?
Størstedelen af de overnattende gæster er mænd, og borgere tilknyttet Vejle Kommune. En
mindre andel af de overnattende er borgere fra andre kommuner eller borgere fra andre lande.
De tilbydes overnatning ud fra princippet om "at ingen i Vejle Kommune skal sove på gaden"
og orienteres om, at tilbud er målrettet borgere fra Vejle Kommune og får hjælp til at etablere
kontakt til forsorgshjem eller andre tilbud, hvis de ønsker dette.
Den største andel af borgere henvender sig selv til tilbuddet. En mindre andel henvises af
politiet eller den psykiatriske akutmodtagelse. Borgerne værner om deres anonymitet, og
mange ønsker ikke hjælp til deres boligsituation eller anden form for social støtte eller hjælp.
Natvarmestuen har i alt haft 972 overnatninger i 2025.
I bilag fremgår sagen til Voksenudvalget, hvor der er tabeller der giver et overblik over antallet
af overnattende fordelt på måneder, køn og tilknytning til Vejle Kommune.

Deltager i sagens behandling
Handicap-, Social- og Psykiatrichef Line Vandborg Thayssen fremlægger sagen.

Indstilling

DET INDSTILLES

at Udsatterådet tager orienteringen til efterretning.

Kilde: Vejle Kommune, Udsatteråd, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.