På dagsordenen 3. november, Beskæftigelsesudvalget, Vesthimmerland
Budgetopfølgning pr. 30. september 2026 - Beskæftigelsesudvalget
Budgetopfølgningen for Beskæftigelsesudvalget pr. 30. september 2026 viser et forventet mindre forbrug på 21,573 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det forventede mindre forbrug vedrører primært dagpenge forsikrede ledige.
Budget og økonomiErhverv og job
Kort fortalt
- Hvem
- Beskæftigelsesudvalget, Vesthimmerlands Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på vesthimmerland.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Som en del af den økonomiske styring i Vesthimmerlands Kommune, skal de enkelte udvalg
opgøre forbruget kvartalsvis og komme med skøn for det forventede regnskabsresultat.
Skønnet skal fremsendes til Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget vurderer de indkomne skøn og tager stilling til, om der skal indstilles forslag
til Byrådet om en evt. bevillingsmæssig tilpasning.
Pr. 30. september 2026 viser budgetopfølgningen for Beskæftigelsesudvalget et forventet
mindre forbrug på 21,573 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.
Der er på nuværende tidspunkt ikke beregnet overførsel fra 2026 til 2027.
Budgetopfølgning, samlet
Beløb i 1.000 kr.
Korrigeret budget
Forventet regnskab
Forventet mer-/mindre
forbrug før overførsel til
Driftsudgifter
I alt
Drift
Budgetopfølgningen pr. 30. september 2026 viser et forventet mindre forbrug på driften på
21,573 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.
Budgetopfølgning, drift
Beløb i 1.000 kr.
Oprindeligt
budget
Overførsler fra
Tillægsbevillinger
Korrigeret
budget
Forventet
regnskab
Forventet mer-()/mindreforbrug
Det forventede mindre forbrug driften skyldes primært:
Sygedagpenge - Der forventes et mindre forbrug på 1,783 mio. kr., som skyldes et fald i
antal helårspersoner. Antal helårspersoner i ugerne 0 - 52 uger forventes at have en lille
stigning, hvorimod der forventes et fald i antallet efter 53 uger. Samlet set forventes antal
helårspersoner at falde.
Jobafklaring - Der forventes et mindre forbrug på 3,482 mio. kr., som skyldes, at der er
færre borgere pr. 1. januar 2026 end forventet, og der forventes ikke så stor tilgang, som
budgetteret. Jobafklaringsområdet er et af de områder, der bliver berørte af
beskæftigelsesreformen, idet ordningen ophører pr. 1. januar 2027.
Fleksjob - Der forventes et merforbrug på -9,890 mio. kr., som omfatter fleksjob,
ledighedsydelse og ressourceforløb.
På fleksjobområdet forventes der et merforbrug på -9,759 mio. kr., som skyldes, at der
forventes flere helårspersoner end budgetteret. I andet halvår af 2025 har der været en
større tilgang til fleksløntilskud end forventet, hvilket har fået betydning for 2026, idet
disse ikke var kendte på budgetlægningstidspunktet i 2025 og dermed ikke med i budget
2026. De fleste fleksløntilskud er på 10 timer eller derunder pr. uge, hvilket indikerer, at
nogle har ligget på grænsen til førtidspension istedet for fleksløntilskud. Merforbruget på
fleksjob skal ses i sammenhæng med det fleksbidrag, kommunen får som kompensation
for mistet refusion i refusionsomlægningen, hvor der forventes en merindtægt på 4,266
mio. kr. Dette betyder, at der netto forventes et merforbrug på -5,493 mio. kr.
På området vedrørende ledighedsydelse forventes der et merforbrug på -5,946 mio. kr.
Jo flere borgere der bevilliges fleksløntilskud, jo flere borgere kommer der på
ledighedsydelse. Når en borger er bevilliget fleksløntilskud, kommer borger over på
ledighedsydelse, og hvis borger ophører i fleksløntilskud, vil ydelsen ligeledes være
ledighedsydelse, indtil borger kommer i et nyt fleksløntilskud.
På området ressourceforløb forventes der et merforbrug på -0,214 mio. kr. Der vil ikke
komme flere borgere i ressourceforløb, idet ordningen er ophørt pr. 1. februar 2026 som
en del af beskæftigelsesreformen. Borgere i ressourceforløb fortsætter i deres forløb i
den periode, de er bevilliget.
Integration - Der forventes et mindre forbrug på 5,368 mio. kr., som primært skyldes, at
der er flere indtægter vedrørende grundtilskud og resultattilskud end budgetteret.
På budgetlægningstidspunktet i 2025 blev der for budget 2026 beregnet grundtilskud
frem til og med den 17. marts 2026, hvilket var datoen for udløb af Særloven. Senere på
året i 2025 blev Særloven forlænget til den 17. marts 2027, hvilket har betydet, at der kan
tages grundtilskud hjem for hele 2026.
Derudover er resultattilskuddene blevet gennemgået, og der forventes en merindtægt på
2,259 mio. kr., som bl.a. vedrører tidligere år.
Førtidspension - Der forventes et merforbrug på -7,382 mio. kr., som primært skyldes, at
antallet af tilkendelser af førtidspension først i 2026 er højere end forventet. Ligeledes
skyldes merforbruget, at der blev tilkendt flere førtidspensioner i slutningen af 2025 end
forventet (24), som ikke indgår i budget 2026. Disse har alle helårsvirkning pr. 1. januar
Dagpenge - forsikrede ledige - Der forventes et mindre forbrug på 21,047 mio. kr. I
forbindelse med udarbejdelse af budget 2026 blev der taget udgangspunkt i KL's
udmelding om, hvor meget Vesthimmerlands Kommune forventede at skulle bruge i
2026. KL's skøn for 2026 er lavet ud fra en stigende ledighed fra 2022 til 2025 og dermed
en forventning om en øget ledighed i 2026 dog i mindre grad end oprindeligt forudsat i
2025. Det har siden vist sig, at der ikke har været den forventede stigning i ledigheden i
2025, hvilket har betydet, at Vesthimmerlands Kommune kom ud med et stort mindre
forbrug på udgifter til de forsikrede ledige i regnskab 2025. I forhold til udviklingen af antal
ledige i starten af 2026 er det forventede antal helårspersoner reduceret - dog med en vis
forsigtighed. Det kan pt. konstateres, at ledigheden er svagt stigende, og derfor vil
området blive fulgt nøje med fokus på udviklingen af antal helårspersoner.
Borgerservice - Der forventes et mindre forbrug på 1,429 mio. kr., som primært skyldes
et forventet mindre forbrug på boligydelser og boligsikring. Afvigelsen skyldes, at
udgifterne ikke er steget så meget som KL's overførselsskøn for 2026, som ligger til
grund for budgettet. Der forventes også et mindre forbrug på personlige tillæg, hvilket
primært kan henføres til helbredstillæg til medicin og fodbehandlinger samt varmetillæg,
hvor udgifterne, mod forventning, er lavere sammenholdt med samme periode i 2025.
Der er på nuværende tidspunkt ikke beregnet overførsel fra 2026 til 2027.
Der er kommet en skæv lønfremskrivning, som betyder, at lønbudgetterne på
Beskæftigelsesudvalgets område er opjusteret med 144.829 kr. - jf. Byrådsbeslutning af 17.
september 2026.
Derudover fremgår det af Økonomiaftalen for 2027, at der foretages midtvejsregulering af
overførselsudgifterne i 2026. Dette betyder, at der på Beskæftigelsesudvalgets område vil
være ca. -8,125 mio. kr., som vil blive udmøntet i 4. kvartal 2026 og skal finansieres af
Vesthimmerlands Kommunes kassebeholdning.
Budgetopfølgningen pr. 30. september 2026 på Beskæftigelsesudvalgets område er udarbejdet
således, at den viser behovet af mængder ganget med pris plus de følgeudgifter, der forventes
at være. Dette betyder, at det forventede mindre forbrug på Beskæftigelsesudvalgets område
på 21,573 mio. kr. er uden indregning af midtvejsregulering.
Til driften er der givet tillægsbevillinger vedrørende:
Pr. 31. marts 2026:
Overførsel fra 2025 til 2026 vedrørende UNGVesthimmerland - 896,053 mio. kr.
Overførsel fra 2025 til 2026 vedrørende Administration (borgerrådgiver) - 431,147
mio. kr.
Indtægtsbevilling vedrørende projektet "Ungeløftets initiativ for unge med psykiske
lidelser og unge med udfordringer ud over ledighed" - 1.757,889 mio. kr.
Udgiftsbevilling vedrørende projektet "Ungeløftets initiativ for unge med psykiske
lidelser og unge med udfordringer ud over ledighed" - -1.757,889 mio. kr.
Skæv lønfremskrivning - Lovbestemte ydelser 21.644 kr.
Skæv lønfremskrivning - UNGVesthimmerland 112.706 kr.
Skæv lønfremskrivning - Administration 10.479 kr.
Indtægtsbevilling vedrørende projektet "Opkvalificering af medarbejdere og ledere" 754.000 kr.
Udgiftsbevilling vedrørende projektet "Opkvalificering af medarbejdere og ledere" - 754.000 kr.
Derudover har Vesthimmerlands Kommune modtaget tilsagn fra KL om tilskud til "AI
storskalaprojekt på beskæftigelsesområdet" på ialt 350.000 kr., og tilskuddet er gældende i
perioden 2026-2028. Der vil udover tilskud være en medfinansiering på 350.000 kr.
Forventet konsekvens
Ingen bemærkninger.
Organisering og kommunikation
De enkelte fagudvalg behandler budgetopfølgningen i perioden den 2. til den 4. november
2026 og Økonomiudvalget den 18. november 2026.
Budgetopfølgningerne samles i en fælles dagsorden, der forelægges Økonomiudvalget den 18.
november 2026 og Byrådet den 26. november 2026.
Hvis du som byrådsmedlem ønsker at vide mere om budgetopfølgning, forklares det nærmere i
denne video:
KL's Økonomiunivers video nr. 29
Lovgrundlag
Styrelsesloven og Regulativ for Økonomistyring.
Økonomi
Som redegjort i sagsfremstilling.
Procesplan
Der er i Vesthimmerlands Kommune fastsat regler om tre obligatoriske budgetopfølgninger, der
skal forelægges fagudvalgene og videresendes til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd,
anført nedenfor:
31. marts 2026
30. september 2026
De enkelte fagudvalg kan herudover have besluttet yderligere månedlige budgetopfølgninger
m.v.
Sagen afgøres i
Beskæftigelsesudvalget og indgår derefter i en samlet sagsfremstilling til Økonomiudvalget og
Byrådet for alle udvalg.
Indstilling
at budgetopfølgningen pr. 30. september 2026 tages til efterretning.
at budgetopfølgningen pr. 30. september 2026 med et forventet mindre forbrug på
21,573 mio. kr. henlægges til kassen.
at der gives en indtægtsbevilling på 350.000 kr. vedrørende "AI storskalaprojekt på
beskæftigelsesområdet".
at der gives en udgiftsbevilling på -350.000 kr. vedrørende "AI storskalaprojekt på
beskæftigelsesområdet".
Kilde: Vesthimmerlands Kommune, Beskæftigelsesudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.