Besluttet 25. februar, Byrådet, Viborg
Opklassificering af private fællesveje på kaserneområdet til kommuneveje
Viborg Kaserne er blevet udmatrikuleret i private fællesveje og bygninger, efter at Viborg Kommune overtog ejendommen. Viborg Kommune har en række kommunale parkeringspladser på hhv. Regimentsvej, Kasernevej og Eksercerpladsen på kasernen. Adgangsvejene til disse foreslås ændret til kommuneveje.
Kort fortalt
- Forslaget
- Kommunen optager de pågældende vejstrækninger og parkeringspladser, som er vist i bilag 1, til kommuneveje.
- Hvem
- Byrådet, Viborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 25. februar 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
1. at kommunen optager de pågældende vejstrækninger og parkeringspladser, som er vist i bilag 1, til kommuneveje.
Behandling i Teknisk Udvalg 27. januar 2026
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,
1. at kommunen optager de pågældende vejstrækninger og parkeringspladser, som er vist i bilag 1, til kommuneveje.
Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget 18. februar 2026
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
De private fællesveje Regimentsvej og Kasernevej betjener primært kaserneområdet, hvor vejene giver adgang til de offentlige parkeringspladser og Oberst J. C. Lunds Plads. Ydermere
er den private fællesvej Kasernevej en gennemgående vej, der forbinder kommunevejene Tingvej og Rødevej. Viborg Kommune ejer både vejareal og parkeringspladser.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Veje og parkeringspladser på kaserneområdet kan straks optages på kommunens vejfortegnelse som kommuneveje. Efterfølgende vil de veje og parkeringspladser på kasernen, der fremgår af vejfortegnelsen, blive udskilt i matrikelkortet forventeligt i 2026.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Vejarealet skal udskilles i matrikelkortet, som skal udføres af en privat praktiserende landinspektør. Udgifterne afholdes fra driftskontoen for matrikulære berigtigelser af kommuneveje.
Det vurderes ikke, at der kommer yderligere udgifter, idet Viborg Kommune i forvejen vedligeholder vejene og parkeringspladser.
Juridiske og planmæssige forhold
Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilke private fællesveje der skal optages som kommuneveje. Beslutninger herom skal træffes på baggrund af en samlet trafikal vurdering og må ikke kun være begrundet i økonomiske forhold. Jf. vejlovens § 15.
Det er forvaltningens vurdering, at der i dette tilfælde udelukkende er tale om trafikale forhold.
Kommunen skal pga. vejlovens § 61 sørge for, at offentlige veje udskilles i matriklen som offentlige vejarealer, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Beslutning
Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.
Kilde: Viborg Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 25. februar 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.