Besluttet 24. juni, Byrådet, Viborg
Frigivelse af midler til ny daginstitution i Vestbyen (bevillingssag)
Der er tidligere truffet beslutning om at opføre en ny daginstitution i Vestbyen. Med denne sag søges der om frigivelse af 3.253.000 kr. til de indledende undersøgelser, totalrådgiver og den videre projektering. Der er samlet afsat 36,9 mio. kr. til projektet.
Kort fortalt
- Forslaget
- Der frigives anlægsudgiftsbevilling på 3.253.000 kr. til kontoen Ny daginstitution i Vestbyen med rådighedsbeløb på 2.253.000 kr. i 2026 og 1.000.000 kr. i 2027, 2. at udgiften på 2.253.000 kr. i 2026 og 1.000.000 kr. i 2027 finansieres af …
- Projektet udbydes i indbudt fagentreprise som beskrevet i sagsfremstillingen.
- Hvem
- Byrådet, Viborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes. Fraværende: Anders Bertel.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
1. at der frigives anlægsudgiftsbevilling på 3.253.000 kr. til kontoen Ny daginstitution i Vestbyen med rådighedsbeløb på 2.253.000 kr. i 2026 og 1.000.000 kr. i 2027, 2. at udgiften på 2.253.000 kr. i 2026 og 1.000.000 kr. i 2027 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Ny daginstitution i Vestbyen i 2026 og 2027, og
3. at projektet udbydes i indbudt fagentreprise som beskrevet i sagsfremstillingen.
Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget 17. juni 2026
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
1. at der frigives anlægsudgiftsbevilling på 3.253.000 kr. til kontoen Ny daginstitution i Vestbyen med rådighedsbeløb på 2.253.000 kr. i 2026 og 1.000.000 kr. i 2027,
2. at udgiften på 2.253.000 kr. i 2026 og 1.000.000 kr. i 2027 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Ny daginstitution i Vestbyen i 2026 og 2027, og
3. at projektet udbydes i indbudt fagentreprise som beskrevet i sagsfremstillingen.
Sagsfremstilling
Historik
Ved den endelige behandling af Budget 2024–2027 den 11. oktober 2023 (Link til sag nr. 1 i byrådet den 11. oktober 2023), vedtog byrådet et ændringsforslag om, at der i Viborg Vest skal opføres et nyt børnehus på Lupinmarkens nuværende matrikel eller i umiddelbar nærhed heraf. Samtidig blev det besluttet, at Børnehuset Søndergaard og Børnehuset Rørsangervej sammenlægges, med pasningstilbud på begge matrikler. Forvaltningen blev anmodet om at
udarbejde scenarier for den videre tilrettelæggelse, som skulle forelægges Børne- og Ungdomsudvalget.
Sagen blev behandlet i Børne- og Ungdomsudvalget den 2. maj 2024 (Link til sag nr. 5 i Børneog ungdomsudvalget den 2. maj 2024), hvor et forslag om erstatningsbyggeri for Børnehuset Lupinmarken samt bygningsmæssige ændringer ved Børnehuset Søndergaard blev godkendt og sendt i høring. Udvalget besluttede, at den konkrete anvendelse af lokalerne på Søndergaard skulle besluttes lokalt i den sammenlagte institution. Høringen blev gennemført i perioden 3.–28. maj 2024 blandt relevante MED-udvalg, forældreråd og områdebestyrelser.
På mødet den 6. juni 2024 (Link til sag nr. 1 i Børne- og Ungdomsudvalget den 6. juni 2024) , behandlede Børne- og Ungdomsudvalget de indkomne høringssvar. Udvalget fandt ikke, at høringssvarene gav anledning til ændringer af forslaget og besluttede derfor at indstille til byrådet, at høringsforslaget godkendes.
På baggrund af høringen vedtog byrådet den 26. juni 2024 (Link til sag nr. 4 i byrådet den 26. juni 2024), høringsforslaget om erstatningsbyggeri for Børnehuset Lupinmarken og bygningsmæssige ændringer ved Børnehuset Søndergaard.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Den eksisterende bygning, Børnehuset Lupinmarken 7, fra 1997 er oprindeligt opført som en midlertidig bygning og er i meget ringe byggeteknisk stand. Den vurderes ikke at kunne bringes op på et tidssvarende niveau gennem istandsættelse eller til- og ombygning. Børnehusets samlede indretning og størrelse på ca. 650 m2 understøtter heller ikke de nuværende krav til funktioner, plads og personalefaciliteter. Ca. 150 kvadratmeter af Børnehuset ligger i dag som en selvstændig bygning uden direkte forbindelse til det resterende børnehus. De 150 m2 blev også oprindeligt opført som en midlertidig bygning i 2007.
Trods et generelt faldende børnetal i Viborg Kommune viser beregninger, at kapaciteten på dagtilbudsområdet i Viborg by bliver udfordret i de kommende år. Udfordringen gælder særligt vuggestuepladser, hvor der forventes mangel, mens der samlet set ses et overskud af børnehavepladser. Der er et ønske om fortsat at bevare et dagtilbud i Vestbyen, hvor der er lokal opbakning fra forældre i distriktet til en fremtidig placering, som det fremgik af høringssvarene som blev behandlet på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 6. juni 2024.
På den baggrund er det besluttet at nedrive det eksisterende Børnehus Lupinmarken 7 og opføre en ny, samlet og væsentligt bedre indrettet daginstitution, som også kan imødekomme det fremtidige behov. Det nye børnehus planlægges opført i kvalitetsniveau B og samlet på ca. 900 m2 med samme børnetal, som Børnehuset har i dag. Det vil sige med en kapacitet på op til 68 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. I byggeperioden vil børnene blive genhuset.
I den samlede anlægsramme indgår samtidig en renovering af Børnehuset Søndergård samt nedrivning af tilhørende stuehus. Den samlede anlægssum fordeles mellem de to projekter.
Med tanke på projektets størrelse og den begrænsede kompleksitet samt den økonomiske ramme foreslås byggeriet udført i fagentrepriser ved indbudt licitation, jf. tilbudsloven. Ved indbudt licitation inviteres der typisk 3-5 entreprenører inden for de aktuelle håndværksfag, så der fortsat sikres konkurrence samt ligebehandling og gennemsigtighed.
Der søges om frigivelse af midler på 2.253.000 kr. i 2026 og 1.000.000 kr. i 2027 til indledende analyser, herunder brugerworkshops og miljøscreening, med henblik på udarbejdelse af et EUudbud vedrørende totalrådgivning samt indgåelse af totalrådgiveraftale og efterfølgende projektering.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Projektet planlægges gennemført over en 4-årig periode med opstart i 2026, hvor der afholdes indledende workshops og gennemføres brugerinddragelse. Forundersøgelser samt udbud af totalrådgiverydelser forventes afsluttet ved udgangen af 2026, hvorefter der vælges totalrådgiver, og projekteringen igangsættes primo 2027. Håndværkerlicitation forventes afholdt i 4. kvartal 2027. Byggefasen planlægges påbegyndt primo 2028 og forventes at kunne afleveres ultimo 2028 med efterfølgende indkøring af bygningen.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Punkt 22: Udfasning af Olie- og gasfyr 2025 og 2026 (bevillingssag) 25/3012 Fraværende: Anders Bertel
Beslutning
Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes. Fraværende: Anders Bertel
Kilde: Viborg Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 21. Læs den originale sag hos kommunen.