Viborg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 24. juni, Byrådet, Viborg

Revision af folkeskolens styrelsesvedtægt

Med henblik på godkendelse i Byrådet behandler Børne- og Ungdomsudvalget udtalelser fra skolebestyrelserne angående revision af styrelsesvedtægten for folkeskolen.

Skoler og børn

Kort fortalt

Forslaget
  • Skolebestyrelsen lokalt kan tildele indtil to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.
  • Det er yderligere pladser, der supplerer pladserne til forældre-, elev- og medarbejderrepræsentanter.
  • Skolebestyrelsen lokalt træffer beslutning om, hvordan muligheden udmøntes i forhold til udpegning af eventuelle repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger, valgperiodens længde etc.

Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Byrådet, Viborg Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes. Pernille Diemar (Ø) stemmer imod. Fraværende: Anders Bertel.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Omsorg foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
1. at skolebestyrelsen lokalt kan tildele indtil to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.
2. at det er yderligere pladser, der supplerer pladserne til forældre-, elev- og medarbejderrepræsentanter.
3. at skolebestyrelsen lokalt træffer beslutning om, hvordan muligheden udmøntes i forhold til udpegning af eventuelle repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger, valgperiodens længde etc.
4. at tilretningen af bilaget til styrelsesvedtægten i forhold til Mønsted-Sparkær Skole tages til efterretning.

Behandling i Børne- og Ungdomsudvalget 2. juni 2026

Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet,
1. at skolebestyrelsen lokalt kan tildele indtil to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.
2. at det er yderligere pladser, der supplerer pladserne til forældre-, elev- og medarbejderrepræsentanter.
3. at skolebestyrelsen lokalt træffer beslutning om, hvordan muligheden udmøntes i forhold til udpegning af eventuelle repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger, valgperiodens længde etc.
4. at tilretningen af bilaget til styrelsesvedtægten i forhold til Mønsted-Sparkær Skole tages til efterretning.

Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget 17. juni 2026

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

Sagsfremstilling

Historik
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede den 3. marts 2026 (sag nr. 5) at sende forslag til ændring af styrelsesvedtægten for folkeskolen til udtalelse i skolebestyrelserne. Børne- og Ungdomsudvalget behandlede udtalelserne den 5. maj 2026 (Sag nr. 6). Udvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på afklaring af, hvad der menes med ”øvrige forhold” i følgende afsnit i sagsfremstillingen fra den 5. maj: ”Samtidig foreslås det, at den enkelte skolebestyrelse afgør, hvordan repræsentanterne udpeges, hvor lang en periode de indgår i bestyrelsen samt øvrige forhold om tildelingen af pladser.”
Inddragelse og høring
Det fremgår af folkeskolelovens § 41, at styrelsesvedtægten kun kan ændres efter høring af skolebestyrelserne, og at vedtægten fastsættes af kommunalbestyrelsen.
Beskrivelse
I styrelsesvedtægten er sammensætning og valg af skolebestyrelser beskrevet. Da MønstedSparkær Skoles afdeling Sparkær nedlægges den 1. august 2026, skal beskrivelsen af skolens bestyrelse rettes i vedtægtens §1 stk. 1. Fællesbestyrelsen har hidtil bestået af 9 forældrerepræsentanter. Fra den 1. august 2026 vil bestyrelsen bestå af 7 forældrerepræsentanter som på de øvrige almene skoler. Forslag til ændringer fremgår af bilag 2.
Fra den 1. august 2026 er der med §42, stk. 2. i folkeskoleloven indarbejdet mulighed for, at: ”Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indtil to pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.”
På mødet den 3. marts 2026 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget at indarbejde i styrelsesvedtægten, at indtil to pladser i skolebestyrelsen kan tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Udvalget præciserede hermed, at det er en mulighed, som bestyrelserne i givet fald kan gøre brug af og ikke skal. Børne- og Ungdomsudvalget besluttede at bede om skolebestyrelsernes udtalelser om denne mulighed.
Skolebestyrelsernes udtalelser fremgår af bilag 1. Udtalelsen fra Overlund Skole er modtaget efter høringsfristens udløb. Flere bestyrelser ser positivt på, at det kan afgøres lokalt i den enkelte bestyrelse, om der tildeles pladser til det lokale erhvervsliv, ungdomsinstitutioner og foreninger. En enkelt bestyrelse mener ikke, at sammensætningen af bestyrelserne bør ændres. En enkelt bestyrelse ønsker en yderligere beskrivelse af bl.a. formålet med at inddrage eksterne parter før, at de kan udtale sig om forslaget. Denne og en anden bestyrelse finder

også, at det kan give interessekonflikter, at eksterne parter indgår i bestyrelsesarbejdet. To bestyrelser efterspørger, at det præciseres, om der er tale om yderligere pladser udover de nuværende pladser til forældre-, elev- og medarbejderrepræsentanter. En enkelt bestyrelse ønsker en præcisering af bl.a., hvor lang en periode repræsentanter for det lokale erhvervsliv etc. vælges for, og om medlemmer fra Børne- og Ungdomsudvalget er valgbare.
På baggrund af skolebestyrelsernes udtalelser anbefales Børne- og Ungdomsudvalget, at det indarbejdes i styrelsesvedtægten, at skolebestyrelserne lokalt kan træffe beslutning om at tildele indtil to pladser til det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelser og foreninger. På baggrund af udtalelserne anbefales det også, at udvalget beslutter, at det er yderligere pladser, der supplerer de nuværende pladser til forældre-, elev- og medarbejderrepræsentanter. Således sikres også, at der fortsat er et flertal af forældrerepræsentanter i henhold til folkeskoleloven. Det fremgår også af folkeskoleloven, at repræsentanter for det lokale erhvervsliv osv. har stemmeret. Det foreslås, at dette indarbejdes i vedtægten, da stemmeretten for de nuværende medlemmer er præciseret. På mødet den 5. maj 2026 udsatte Børne- og Ungdomsudvalget sagen med henblik på afklaring af, hvad der menes med ”øvrige forhold” i følgende i følgende afsnit i sagsfremstillingen til den 5. maj: ”Samtidig foreslås det, at den enkelte skolebestyrelse afgør, hvordan repræsentanterne udpeges, hvor lang en periode de indgår i bestyrelsen samt øvrige forhold om tildelingen af pladser.”
Loven fastsætter ikke nærmere regler for, hvordan pladserne tildeles. Det foreslås derfor, at det som en vejledende ramme indarbejdes i vedtægten, at den enkelte skolebestyrelse selv træffer beslutning om udpegning af repræsentanter, længden af deres funktionsperiode samt andre organisatoriske forhold i forbindelse med tildelingen af pladser. Med ”øvrige forhold” forstås altså forhold, som den enkelte skolebestyrelse finder relevante for den lokale tilrettelæggelse, og der er tale om eksempler til støtte for bestyrelsernes lokale beslutningsproces og ikke en udtømmende opregning. Forslag til ændringer af vedtægten fremgår af bilag 2.
Alternativer
Intet
Tidsperspektiv
Efter mødet i Børne- og Ungdomsudvalget den 2. juni 2026 behandles sagen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17. juni 2026 og i Byrådet den 24. juni 2026. Den ændrede styrelsesvedtægt får virkning for skoleåret 2026/2027 fra den 1. august 2026.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
Juridiske og planmæssige forhold
Intet

Punkt 4: Klimatilpasning af cykelsti i Bjerringbro (bevillingssag) 25/10200 Fraværende: Anders Bertel

Beslutning

Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.
Pernille Diemar (Ø) stemmer imod. Fraværende:

Anders Bertel

Kilde: Viborg Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.