Besluttet 24. juni, Byrådet, Viborg
Klimatilpasning af cykelsti i Bjerringbro (bevillingssag)
Høj vandstand i Gudenåen forårsager lejlighedsvise oversvømmelser af vandløbsnære arealer i dele af Bjerringbro. Et af arealerne er langs Møllebækken, hvor der ligger en cykelsti, der anvendes som skolevej under jernbanen og over Gudenåen.
Trafik og cyklerKlima og grøntBoligerSkoler og børnBudget og økonomi
Bydele i sagen: Bjerringbro
Kort fortalt
- Forslaget
- Der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.648.000 kr. til kontoen ”Klimatilpasning af skolesti i Bjerringbro” med rådighedsbeløb på 300.000 i 2026 og 3.348.000 kr. i 2027
- Udgiften på 300.000 kr. i 2026 finansieres fra driftskontoen for ”Klimatilpasning”
- Udgiften på 3.348.000 kr. i 2027 finansieres af rådighedsbeløbet på 2.248.000 kr., som er optaget på investeringsoversigten for 2027 til projektet.
- Hvem
- Byrådet, Viborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen fra Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendes. Fraværende: Anders Bertel.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget indstiller til byrådet,
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.648.000 kr. til kontoen ”Klimatilpasning af skolesti i Bjerringbro” med rådighedsbeløb på 300.000 i 2026 og 3.348.000 kr. i 2027,
2. at udgiften på 300.000 kr. i 2026 finansieres fra driftskontoen for ”Klimatilpasning”,
3. at udgiften på 3.348.000 kr. i 2027 finansieres af rådighedsbeløbet på 2.248.000 kr., som er optaget på investeringsoversigten for 2027 til projektet. De resterede 1.100.000 kr. finansieres fra driftskontiene ”Indsatsplan for klimatilpasning” med 700.000 kr. og ”Broer og tunneller mv.” med 400.000 kr.
Behandling i Klima-, Miljø- og Naturudvalget 4. juni 2026
Klima-, Miljø- og Naturudvalget indstiller til byrådet,
1. at der gives en anlægsudgiftsbevillingen 3.648.000 kr. til kontoen ”Klimatilpasning af skolesti i Bjerringbro” med rådighedsbeløb på 300.000 i 2026 og 3.348.000 kr. i 2027,
2. at udgiften på 300.000 kr. i 2026 finansieres fra driftskontoen for ”Klimatilpasning”,
3. at udgiften på 3.348.000 kr. i 2027 finansieres af rådighedsbeløbet på 2.248.000 kr., som er optaget på investeringsoversigten for 2027 til projektet. De resterede 1.100.000 kr. finansieres fra driftskontiene ”Indsatsplan for klimatilpasning” med 700.000 kr. og ”Broer og tunneller mv.” med 400.000 kr.
Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget 17. juni 2026
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima-, Miljø- og Naturudvalget.
Sagsfremstilling
Historik
På mødet den 30. april 2024 (link til sag. nr. 6 på Klima- og Miljøudvalgets møde den 30. april 2024) behandlede udvalget en sag om lokale indsatsmuligheder for klimatilpasning ved høj vandstand i Gudenå ved Bjerringbro. Her besluttede udvalget at arbejde videre med et projekt til sikring af cykelstien langs Møllebækken. Udvalget besluttede tillige, at der på nuværende tidspunkt ikke arbejdes videre med de øvrige undersøgte indsatsmuligheder.
Efterfølgende blev der afsat 2,2 millioner kroner på anlægsbudgettet 2027 til klimasikring af skolesti i Bjerringbro.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Som opfølgning på Klima- og Miljøudvalgets beslutning i april 2024 har forvaltningen i samarbejde med rådgivningsfirmaet Rambøll arbejdet videre på et projekt, som sikrer cykelstien langs Møllebækken mod oversvømmelse. Et oversigtskort er vedlagt som bilag 1.
Af tekniske årsager har det været nødvendigt at foretage nogle mindre justeringer af projektet i forhold til det skitseprojekt, som Rambøll udarbejdede i 2023. Der er udarbejdet en mere detaljeret skitse for underføringen ved jernbanen, og det er besluttet at sikre cykelstien med spuns og kantsten/betonelementer i stedet for at hæve cykelstien.
Etablering af en ny passage under jernbanen kræver godkendelse fra Banedanmark (tredjeparts-validering). Arbejdet er igangsat. Viborg Kommune skal afholde alle udgifter i forbindelse med tredjeparts valideringen. Udgiftens størrelse afhænger af de krav, som Banedanmark stiller til projektet. I det omfang udgiften ikke kan afholdes inden for anlægsbevillingen, afholdes denne udgift med driftsmidler til klimatilpasning.
Særligt passagen under jernbanen bliver dyrere end prisoverslaget fra 2023. Og anlægspriserne har været præget af markante stigninger de seneste år. På den baggrund har forvaltningen fået Rambøll til at lave et nyt prisoverslag for opgaven. Prisoverslaget for anlægsopgave og rådgiveromkostninger er på 3,6 millioner kroner, hvilket er 1,4 millioner
kroner over den afsatte anlægsbevilling. Det reviderede skitseprojekt inkl. prisoverslag og forslag til tidsplan er vedlagt som bilag 2. Der vurderes ikke at være muligheder for at mindske projektudgifterne.
Alternativer
Udvalget kan beslutte at udsætte eller skrinlægge projektet. Den nuværende passage under jernbanen er gammel og nedslidt og skal under alle omstændigheder renoveres.
Tidsperspektiv
Forudsat der afsættes de nødvendige midler og forudsat, at Banedanmark godkender projektet, kan det udføres medio 2027. Det forventes, at alle arbejder kan udføres i løbet af 13-15 uger.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Punkt 5: Forslag til Vandforsyningsplan 2026 22/22367 Fraværende: Anders Bertel
Beslutning
Indstillingen fra Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendes. Fraværende: Anders Bertel
Kilde: Viborg Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.