Viborg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 24. juni, Byrådet, Viborg

Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg vedtaget i Tillæg nr. 68 til Spildevandsplan 2028 - Erhvervsområde Lundborgvej

Byrådet anmodes om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 68 til Spildevandsplan 2019, som giver mulighed for optagelse af nyt Erhvervsområde ved Lundborgvej i gældende spildevandsplan som separatkloak samt ny spildevandsledning over privat grund til ny erhvervsgrund.

Klima og grøntErhverv og job

Steder i sagen: Lundborgvej

Kort fortalt

Forslaget
  • Det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 68 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.
Hvem
Byrådet, Viborg Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Indstillingen fra Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendes. Fraværende: Anders Bertel.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget indstiller til byrådet,
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 68 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

Behandling i Klima-, Miljø- og Naturudvalget 4. juni 2026

Klima-, Miljø- og Naturudvalget indstiller til byrådet,
1. at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i Tillæg nr. 68 til Spildevandsplan 2019, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget 17. juni 2026

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima-, Miljø- og Naturudvalget.

Sagsfremstilling

Historik
Intet.
Inddragelse og høring

Intet.
Beskrivelse
Tillæg nr. 68 til Spildevandsplan 2019, Erhvervsområde Lundborgvej, danner grundlag for, at den nye erhvervsgrund ved Lundborgvej kan optages i spildevandsplanen som separatkloak, samt at Energi Viborg Vand A/S kan etablere nye spildevandsledninger frem til skelgrænse.
Da der ikke er vejadgang til den nye grund, er det nødvendigt at etablere nye ledninger på private arealer.
For at realisere de planlagte spildevandsanlæg er det en forudsætning, at arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i tillægget, kan erhverves.
Som udgangspunkt ønskes de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom erhvervet gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.
Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet: Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i en vedtaget spildevandsplan. Det skal kunne forventes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, hvis en frivillig aftale ikke indgås.
Udover endelig vedtagelse af ovenstående tillæg til Spildevandsplan 2019 vil ovenstående være opfyldt, hvis byrådet træffer en principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i tillæggene.
Det drejer sig om følgende: Etablering af spildevandsledninger Etablering af regnvandsledninger
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Punkt 9: Færdiggørelse af byggemodning v. Fyrrevej, Ørum (bevillingssag) 25/26365 Fraværende: Anders Bertel

Beslutning

Indstillingen fra Klima-, Miljø- og Naturudvalget godkendes. Fraværende: Anders Bertel

Kilde: Viborg Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.