Besluttet 11. august, Kultur- og Fritidsudvalget, Viborg
Orientering om det fælles fundament for åben skole og dagtilbud
Kultur- og Fritidsudvalget gives med denne sag en orientering om det fælles fundament, der ligger til grund i Viborg Kommune for arbejdet med åben skole og dagtilbud. Orienteringen gives på fællesmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Viborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen blev taget til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Kultur & Udvikling indstiller, 1. at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Historik
Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget godkendte den 8. december 2021 (link til sag nr. 1 i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. december 2021 ), Det Fælles Fundament.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
I Viborg Kommune arbejder skoler og dagtilbud inden for rammerne ’Forskellige i Fællesskab’. Herunder ligger Det Fælles Fundament for Danmarks bedste åbne skole og dagtilbud.
Det Fælles Fundament tilstræber, at alle børn i Viborg Kommunes folkeskoler og dagtilbud bliver en del af Danmarks bedste åbne skole og - dagtilbud igennem forskellige obligatoriskeog tilvalgsforløb inden for følgende temaer:
Historie og kulturarv Bæredygtighed og naturvidenskab Visuel kreativitet Erhvervsliv Kulturliv Idræts- og foreningsliv
Læringsforløbene skal tage afsæt i den pædagogiske læreplan på dagtilbudsområdet og Fælles Mål for folkeskolens fag og emner.
På platformen www.klcviborg.dk fremgår konkrete læringsforløb inden for ovenstående temaer. Læringsforløbene er tilpasset forskellige aldersgrupper, og medarbejdere kan via platformen, tilmelde sig/bestille forskellige forløb. Antal og udbud af forløb varierer hen over året. Ved udgangen af juni 2026 er der 80 forløb for dagtilbud, 352 forløb for grundskolen og 27 forløb for Ungdomsuddannelserne.
Det er muligt for den enkelte gruppe/klasse at søge transportpuljen, så der ikke er transportudgifter forbundet med deltagelse i de enkelte forløb.
Kulturinstitutionerne i Viborg er gennem driftsaftaler med Viborg Kommune forpligtet til at levere indholdet i de aktiviteter, der vedrører indsatserne ”Historie og kulturarv”, ”Visuel kreativitet” og ”Kulturliv”. Aktiviteterne i forbindelse med foreningsliv sker i et samarbejde mellem Viborg Idrætsråd og Kultur og Udvikling.
Kultur- og fritidsområdet har stor gavn af at være en del af det fælles fundament, idet man sikrer, at en stor del af børn i Viborg Kommune kommer i kontakt med de enkelte institutioner og aktiviteter. En stor del af institutionernes økonomi er gennem tilblivelsen af KLC blevet prioriteret til aktiviteter i det fælles fundament. Nogle aktiviteter har været finansieret af fonde, puljer og statslige midler, men langt de fleste er tilvejebragt af de enkelte institutioner.
Orienteringen gives på fællesmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget kl. 13.30-14.30.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede endvidere, at der arbejdes videre med indsatserne i det fælles fundament for åben skole og dagtilbud og at der sættes fokus på indsatser for særlige grupper, herunder udvikling af et potentielt nyt fælles univers for børnekultur i Viborg Kommune.
Kilde: Viborg Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.