Besluttet 11. august, Kultur- og Fritidsudvalget, Viborg
Facilitetsanalyse, idræts- og fritidsfaciliteter, analysemodel
Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet, at analysemodel vedr. vedr. idræts- og fritidsfaciliteter genbesøges. På mødet gives oplæg med henblik på drøftelse af evt. justeringer af modellen.
Kort fortalt
- Forslaget
- Kultur- og Fritidsudvalget på baggrund af den givne orientering efterfølgende drøfter om der er behov for at justere analysemodellerne, idet forvaltningen i forlængelse heraf udarbejder endelige forslag til politisk godkendelse på mødet i september 2026.
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Viborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen om analysemodel for facilitetsanalyse vedr. idræts- og fritidsfaciliteter til efterretning. På baggrund af de på mødet faldne bemærkninger genoptages sagen på næste udvalgsmøde.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Kultur & Udvikling indstiller,
1. at Kultur- og Fritidsudvalget på baggrund af den givne orientering efterfølgende drøfter om der er behov for at justere analysemodellerne, idet forvaltningen i forlængelse heraf udarbejder endelige forslag til politisk godkendelse på mødet i september 2026.
Sagsfremstilling
Historik
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede på mødet den 3. marts 2026 (link til sag nr. 4 i Kultur- og Fritidsudvalget den 3. marts 2026) forslag til disponering af pulje til idræts- og fritidsfaciliteter. Disponeringen blev besluttet på grundlag af den analysemodel, som Viborg Idrætsråd i samarbejde med aktørerne på området, har udarbejdet og som er godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget.
Udvalget besluttede, at den samlede analysemodel genbesøges med henblik på at afklare om der er behov for justering af modellen, idet Viborg Idrætsråd anmodes om at komme med oplæg til Kultur- og Fritidsudvalget inden 1. juli 2026.
Udvalget har herudover anmodet om, at analysemodellen for tilskud til energiinvesteringer m.m. i klubhuse og spejderhytter også genbesøges.
Inddragelse og høring
Oplæg i samarbejde med Viborg Idrætsråd.
Beskrivelse
Viborg Idrætsråd har sammen med forvaltningen genbesøgt analysemodellen for facilitetsanalysen og på mødet gennemgås den nuværende analysemodel med forslag til nogle mindre justeringer af modellen. Herudover vil der blive givet et kort oplæg vedr. analysemodel for tilskud til energiinvesteringer m.m. i klubhuse og spejderhytter. Evt. forslag til justering af denne model udarbejdes efterfølgende til politisk behandling på et kommende møde. Morten Erfurth fra Viborg Idrætsråd møder kl. 14.30.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Evt. justeringer af modellen kan have virkning for disponeringen af puljen for 2027/2028.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet, idet forslag til disponering af puljen sker indenfor de budgetrammer for analysen, som Byrådet har godkendt.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen om analysemodel for facilitetsanalyse vedr. idræts- og fritidsfaciliteter til efterretning.
På baggrund af de på mødet faldne bemærkninger genoptages sagen på næste udvalgsmøde.
Kilde: Viborg Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.