Besluttet 12. august, Teknisk Udvalg, Viborg
Igangsætning af planlægning for lokalplan nr. 666 tæt-lav boliger ved Lokesvej 1 i Viborg
Viborg Kommune har solgt grunden og køber har på baggrund af et konkret projekt ansøgt om igangsætning af en lokalplan for 12 tæt-lav boliger på Lokesvej 1 i Viborg. Der skal tages stilling til, om der skal igangsættes ny planlægning for området.
Kort fortalt
- Forslaget
- Planlægningen sættes i gang som beskrevet.
- Hvem
- Teknisk Udvalg, Viborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen blev godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,
1. at planlægningen sættes i gang som beskrevet.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet besluttede den 17. december 2025, at sælge Lokesvej 1 efter grunden havde været i udbud. Købet er betinget af endelig vedtagelse af lokalplan for ejendommen (link til sag nr. 41 i Byrådet den 17. december 2025). Teknisk Udvalg besluttede den 4. juni 2025, at udvalget er sindet at igangsætte lokalplanlægning, så området kan anvendes til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav boliger på baggrund af et konkret projekt (link til sag nr. 10 i Teknisk udvalg den 4. juni 2025 ).
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Lokesvej Viborg Aps har ansøgt om, at der igangsættes planlægning for 12 tæt-lav boliger på Lokesvej 1 i Viborg. Oversigtskort er i bilag 1. Ansøgningen er i bilag 2.
Nuværende forhold
Området ligger i byzone.
Grunden har tidligere været anvendt til fritidsklub og udendørs aktivitetsområde og er blevet solgt af Viborg Kommune med henblik på, at der kan etableres et boligområde, der forudsætter en ny lokalplan.
Projektforslaget
Bygherre ønsker at opføre en tæt-lav bebyggelse med 12 boliger i én etage, fordelt på fire mindre enheder. Boligerne etableres på mindre grunde med en mindstestørrelse på 200 m². Der udlægges fælles opholdsarealer svarende til mindst 10 % af det samlede areal.
Parkeringen etableres som fælles parkering for bebyggelsen med mulighed for etablering af overdækket parkering opdelt i tre mindre tagflader.
Vejadgangen vil fortsat ske fra hjørnet af Lokesvej.
Eksisterende planforhold
Lokalplan Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 158, der udlægger ejendommen til offentlige formål institution og fritidsklub.
Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Realisering af projektet kræver, at der vedtages en ny lokalplan.
Kommuneplan
Ejendommen ligger i rammeområde VIBNV.B4.03 i Kommuneplan 2025-2036 der er udlagt til åben-lav og tæt-lav boliger, samt institutioner, der kan indpasses i et boligområde.
Projektforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen.
Arkitektur
Bygherre har været i dialog med forvaltningen omkring projektet, der er tilpasset undervejs, så forvaltningen nu vurderer, at der er tilstrækkelig kvalitet i opholdsarealer og i projektets samlede udformning.
Bebyggelsen opføres som mindre boligenheder med maksimalt tre enheder i hver og med skrå tagflader, hvilket sikrer en skala og arkitektur, der er tilpasset området. Den indbyrdes
placering af bygningerne skaber samtidig variation i bebyggelsens udtryk. Der ønskes mulighed for overdækket parkering, som opdeles i tre mindre enheder for at tilpasse sig områdets karakter og bebyggelsens skala. I projektet arbejdes der med to fælles opholdsarealer. Det nordlige integreres i et grønt areal, som strækker sig ud i det kommunale grønne område mod nord. Dette skaber mulighed for at koble projektområdet på et større sammenhængende stisystem med klippede stiforløb i området.
Principper for planlægningen
Forvaltningen foreslår, at planlægningen tager udgangspunkt i følgende:
Området udlægges til tæt-lav boligbebyggelse Grunde til tæt-lav bebyggelse kan udstykkes med en grundstørrelse på ned til 200 m² under forudsætning af, at parkering etableres som fællesparkering. Bygningshøjde på maks. 8,5 m Etageantal på maks. 2 Bebyggelsesprocent på maks. 40 % Krav om en begrønnet støjskærm langs grundens vestlige afgrænsning som afskærmning for trafikstøj fra Indre Ringvej. Mindst 10 % fælles opholdsarealer med den nødvendige kvalitet Vejadgangen skal ske fra Lokesvej
Miljøvurdering
På baggrund af en screening for miljøvurdering vil forvaltningen vurdere, om der skal udarbejdes en miljørapport. Der skal kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Udkast til tidsplan Forvaltningen forventer følgende tidsplan: Planforslag til vedtagelse Ultimo 2026 Offentlig høring Primo 2027 Endelig vedtagelse Medio 2027
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.
Kilde: Viborg Kommune, Teknisk Udvalg, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.