Stillingtagen til den videre planlægning for Sortebrødre Kirke Stræde 4 i Viborg

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Teknisk Udvalg,
1. at stiftsøvrighedens indsigelse indbringes for By-, Land- og Transportministeren jf. planlovens § 28, stk. 2, og
2. at der samtidig arbejdes videre med planlægningen, herunder om bygherre skal undersøge alternativer for placering af bebyggelse på grunden.

Sagsfremstilling

Historik
Byrådet besluttede den 17. december 2025 (link til sag nr. 15 i byrådet den 17. december 2025), at godkende skitseprojekt 3 og 4 som grundlag for planlægning, at forslag til lokalplan

nr. 620 godkendes med henblik på offentlig høring i 5 uger, og at der holdes borgermøde den 14. januar 2026.
Oversigtskort er i bilag 1.
Inddragelse og høring
Forslag til lokalplan nr. 620 har været i offentlig høring fra den 18. december 2025 til den 22. januar 2026.
Der er i høringsperioden modtaget 23 høringssvar. Høringssvarene er i bilag 2. Et af høringssvarene er en indsigelse fra Viborg Stiftsøvrighed, der har karakter af veto. Indsigelsen fremgår som høringssvar nr. 19 i bilag 2 og kan også ses selvstændigt i bilag 3.
Efter høringsperioden er modtaget 2 høringssvar. Høringssvarene modtaget efter høringsperioden er i bilag 4.
Beskrivelse Indsigelse
Viborg Stiftsøvrighed har indsendt en indsigelse til forslag til lokalplan nr. 620. I indsigelsen påpeges, at den nationale interesse om at sikre ind- og udsyn til Sortebrødre Kirke ikke er varetaget, og at det planlagte byggeri ikke i tilstrækkelig grad er tilpasset det særlige miljø.
Indsigelsen er i bilag 3.
På baggrund af indsigelsen har der været afholdt møde mellem Viborg Stiftsøvrighed og forvaltningen den 16. februar 2026. På mødet blev blandt andet drøftet en mulig tilpasning af projekt og lokalplan. Referat fra mødet er i bilag 5.
Ansøger har herefter tilpasset projektet, som er videresendt til Stiftsøvrigheden den 27. marts 2026. Projektet er blandt andet tilpasset, så:
Bygningen er sænket, så den er 8,5 m høj på det højeste sted i udgangsbyggelinjen. Bygningshøjden er således inden for bygningsreglementets byggeret og under højdegrænsen, hvis der havde været en kirkebyggelinje. Bygningen er trukket 0,5 meter tilbage mod øst og syd fra stien og fra vejen. Bygningen med fladt tag på siden mod nord er fjernet for at bedre indkig til kirken. Højden på havemure omkring det nordøstlige hjørne er reduceret.
Det tilrettede projekt er i bilag 6.

Viborg Stiftsøvrighed har den 27. marts 2026 i et brev meddelt Viborg Kommune, at indsigelsen fastholdes uændret. Brevet er i bilag 7. Brevet blev modtaget, inden det tilrettede projekt blev fremsendt.
Bygherre har været i dialog med Stiftsøvrigheden, der indikerer, at indsigelsen fastholdes. Der har den 25. juni 2026 været afholdt møde mellem kommunen, Stiftsøvrigheden og bygherre. Det var ikke på mødet muligt at nå til enighed om tilpasninger i projektet. Referat fra mødet er i bilag 8.
Stiftsøvrigheden har gjort opmærksom på, at det er muligt at indbringe indsigelsen for ministeren.
Dette kan ske sideløbende med, at bygherre undersøger alternativer for placering af bebyggelse på grunden, der i højere grad varetager hensyn til ind- og udkig til og fra kirken. Forvaltningen har i den forbindelse understreget vigtigheden af, at der bliver tale om en bymæssig bebyggelse, der forholder sig til områdets karakter, herunder at bebyggelse bør opføres i røde tegl og have en bymæssig facade mod Sortebrødre Kirke Stræde.
Såfremt bygherre kan få en positiv tilkendegivelse fra Stiftsøvrigheden af en justeret bebyggelse, så vil dette forventeligt medføre behov for et nyt lokalplanforslag og derfor i første omgang politisk stillingtagen til dette.
Forslag til lokalplan nr. 620
Lokalplanforslaget udlægger området til boligområde og giver mulighed for at etablere et enfamiliehus i en særlig historisk kontekst. Vejadgang skal ske fra Sortebrødre Kirke Stræde.
Lokalplanen sikrer, at ny bebyggelse tilpasses det historiske kvarter, men at bebyggelsen samtidig får et nutidigt udtryk. Lokalplanen indeholder præcise bestemmelser om materialevalg, placering og udformning. Det er en restriktiv lokalplan, der sikrer, at det kun er det ansøgte, der kan etableres på grunden, dog med mulighed for en mindre variation i bebyggelsens omfang, så det er muligt at opføre begge projektforslag.
Lokalplanen giver mulighed for udbygningsalternativ A og B, hvor der arbejdes med samme udgangsbyggelinje, men hvor bl.a. højden, længden og dybden i projektet varierer.
Bygningen skal opføres med facader i tegl (blank mur) i varme røde/rødbrune nuancer, for at skabe sammenhæng til eksisterende bebyggelse i området. Taget skal udføres som symmetrisk saddeltag parallelt med gaden i skærmtegl i rød/rødbrune nuancer.
Bebyggelsen skal placeres indenfor et byggefelt i gadelinje mod Sortebrødre Kirke Stræde og Sct. Leonis Gade.
Forslag til lokalplan nr. 620 er i bilag 9.

Klage over miljøvurdering
Viborg Stiftsøvrighed har påklaget Viborg Kommunes afgørelse om ikke at udarbejde miljørapport. Klagen afventer behandling i Planklagenævnet.
Forvaltningen bemærker, at Viborg Kommune i juli 2023 hørte Viborg Stiftsøvrighed om indstillingen om ikke at miljøvurdere planforslaget. 620. Stiftsøvrigheden meddelte i den forbindelse kommunen i august 2023, at den ikke ville gøre indsigelse herimod, da planforslaget ikke ville kunne få væsentlig indvirkning på miljøet ved Sortebrødre Kirke.
Begrundelsen for ikke at udarbejde miljørapport fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.
Alternativer
Der er jf. byggeloven en byggeret på grunden. Bebyggelsen begrænses dog af en tilstandsservitut, der fastlægger, at der på grunden må opføres en villa i en etage med en placering, der ikke hæmmer udsigten. Ejer kan derfor søge om og få byggetilladelse til bebyggelse i en etage. En bygning i en etage vil ikke være lokalplanpligtig, men byrådet kan vælge at vedtage en lokalplan for at regulere placering og udtryk. Det er forvaltningens vurdering, at en bebyggelse i en etage med fladt tag vil være fremmed i området. Der bør – så vidt muligt – sikres, at bebyggelse tilpasses området i udformning, materialevalg, farver og placering på grunden. Krav om dette forudsætter lokalplanlægning.
Hvis byrådet ønsker at hindre, at der bygges på ejendommen, vil der skulle nedlægges et § 14 forbud med henblik på, at ejendommen udlægges til offentlige formål eller rekreative formål med en lokalplan. Kommunen kan i så fald blive overtagelsespligtig.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Stiftsøvrigheden kan jf. planlovens § 29, stk. 2 komme med indsigelser mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, Stiftsøvrigheden varetager. En indsigelse har karakter af veto, og planforslaget kan først vedtages endeligt, når der er enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.
Hvis de involverede myndigheder ikke kan nå til enighed, kan spørgsmålet jf. planlovens § 28,

stk. 2 indbringes for By-, Land,- og Transportministeren.
Det fremgår af ”oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen”, at det er en national interesse, at kirker er markante kulturhistoriske kendingsmærker i landskabet, og at kommunerne sikrer indsynet til og udsynet fra kirker.
Hvis et byggeri ikke forudsætter lokalplan, er det forvaltningens vurdering, at Stiftsøvrigheden ikke kan nedlægge veto.

Beslutning

Teknisk Udvalg besluttede,
1. at stiftsøvrighedens indsigelse indbringes for By-, Land- og Transportministeren jf. planlovens § 28, stk. 2, og
2. at der samtidig arbejdes videre med planlægningen, herunder at bygherre kan undersøge alternativer for placering af bebyggelse på grunden.
Aksel Rosager Johansen (Ø) stemte imod beslutningen af hensyn til bevaringsværdig kulturarv.