Viborg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 13. august, Landdistriktsudvalget, Viborg

Årets Lokalområde 2026 - udpegning af nominerede

Landdistriktsudvalget udpeger på mødet de tre lokalområder, der går videre i konkurrencen Årets Lokalområde 2026.

Kort fortalt

Forslaget
  • Udvalget udpeger de tre nominerede til Årets Lokalområde 2026 blandt de indsendte forslag.
Hvem
Landdistriktsudvalget, Viborg Kommune
Hvornår
Torsdag 13. august 2026
Status
Besluttet. Landdistriktsudvalget udpegede Birgittelyst, Sdr. Resen og Ulbjerg som nominerede til Årets Lokalområde 2026. Landdistriktsudvalget har valgt tre landsbyer, der viser, at det er det lokale engagement og fællesskab, der skaber udvikling. Fælles for landsbyerne er, at de inspirerer andre i forhold til de daglige møder mellem mennesker, små glæder og lokale værdier. Selv om at man er en mindre landsby, så kan man godt have en stærk fortælling og bosætningsstrategi. Fraværende: Simon Højer.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Landdistriktsudvalget,
1. at udvalget udpeger de tre nominerede til Årets Lokalområde 2026 blandt de indsendte forslag.

Sagsfremstilling

Historik
Genindføring af konkurrencen Årets Lokalområde er indskrevet i konstitueringsaftalen for byrådsperioden 2026-2029.
Inddragelse og høring
Intet
Beskrivelse
Årets lokalområde er tidligere blevet kåret fra 2008-2021 på baggrund af en indstilling og efterfølgende besøg af juryen (Landdistriktsudvalget) i de nominerede lokalområder.
Lokalområder der tidligere har vundet, kan godt deltage igen. Tidligere vinderbyer er:

2008: Sundstrup 2009: Havredal 2010: Tange 2011: Rødding 2012: Hvam 2013: Mønsted 2014: Låstrup 2015: Vejrumbro 2016: Løvel 2017: Vammen 2018: Sparkær 2019: Rødkærsbro 2020: Sdr. Rind-Rindsholm 2021: Bruunshåb og Finderup
Vinderen belønnes med 25.000 kr. og alle tre nominerede kandidater får produceret en præsentationsfilm af byen til en værdi af 15.000 kr.
Konkurrencen har været offentliggjort fra starten af juni til den 2. august og er markedsført via: pressemeddelelse, hjemmeside, separat annonce i Viborg Stifts Folkeblad og alle ugeaviser, omtale og besøg i Radio Viborg, Facebook og via forskellige maillister med kontaktpersoner i lokalområderne. Desuden besøger en repræsentant for de tre nominerede lokalområder Radio Viborg efter udpegning.
Landdistriktsudvalget har valgt bosætning og branding, som overordnet tema. Derfor har byerne skulle forholde sig til følgende i deres indstilling:
Hvad er I særligt stolte af i jeres lokalområde? Hvilke fællesskaber, aktiviteter og traditioner kendetegner området? Hvad vil nye tilflyttere opleve – både i hverdagen og i fritiden? Hvilke styrker har lokalområdet? Hvordan bliver man en del af jeres fællesskab?
Der er indkommet fem indstillinger fra følgende byer:
Løgstrup Sdr. Resen Ulbjerg Stoholm

Birgittelyst
Se bilag 1 for samling af de fem indstillinger. I bilag 2 til 6 ses indstillingerne fra hvert lokalområde.
Alternativer
Intet
Tidsperspektiv
Landdistriktsudvalget besøger søndag den 13. september ca. kl. 9.00–15.00 hvert af de tre nominerede lokalområder i 1½ time. Vinderen kåres på landdistriktskonferencen i Møldrup Sports- og Kulturcenter den 23. september.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Midlerne til initiativet er afsat i udvalgets dispositionssum.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Beslutning

Landdistriktsudvalget udpegede Birgittelyst, Sdr. Resen og Ulbjerg som nominerede til Årets Lokalområde 2026. Landdistriktsudvalget har valgt tre landsbyer, der viser, at det er det lokale engagement og fællesskab, der skaber udvikling. Fælles for landsbyerne er, at de inspirerer andre i forhold til de daglige møder mellem mennesker, små glæder og lokale værdier. Selv om at man er en mindre landsby, så kan man godt have en stærk fortælling og bosætningsstrategi.
Fraværende: Simon Højer

Kilde: Viborg Kommune, Landdistriktsudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.