Besluttet 13. august, Social- og Sundhedsudvalget, Viborg
Løn- og ansættelsesgaranti for social- og sundhedshjælpere, der uddanner sig til social- og sundhedsassistenter
Repræsentanter fra Vevo-skolen og Viborg Kommune har udviklet flere tiltag, der skal styrke rekruttering til og fastholdelse på social-, sundheds- og omsorgsområdet.
Kort fortalt
- Forslaget
- Forslag om løn- og ansættelsesgaranti for social- og sundhedshjælpere i Viborg Kommune, der uddanner sig til social- og sundhedsassistenter drøftes og godkendes.
- Hvem
- Social- og Sundhedsudvalget, Viborg Kommune
- Hvornår
- Torsdag 13. august 2026
- Status
- Besluttet. Social- og Sundhedsudvalget drøftede og godkendte forslag om løn- og ansættelsesgaranti for social- og sundhedshjælpere i Viborg Kommune, der uddanner sig til social- og sundhedsassistenter. Social- og Sundhedsudvalget imødeser med forventning en evaluering af prøvehandlingen primo 2028.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,
1. at forslag om løn- og ansættelsesgaranti for social- og sundhedshjælpere i Viborg Kommune, der uddanner sig til social- og sundhedsassistenter drøftes og godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse Baggrund
En arbejdsgruppe med repræsentanter for Vevo-skolen og Viborg Kommune har udarbejdet forslag om tilbud om løn- og ansættelsesgaranti for social- og sundhedshjælpere i Viborg
Kommune, der ønsker at uddanne sig til social- og sundhedsassistent.
Forslaget skal medvirke til at sikre uddannelse og rekruttering af flere social- og sundhedsassistenter fremover.
Viborg Kommune oplevede fra 2024 til 2025 et fald på ca. 25 % i antallet af ansøgere til stillinger som henholdsvis social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Derudover er der færre ansøgere til stillinger som social- og sundhedsassistent end til stillinger som social- og sundhedshjælper.
Forslaget skal medvirke til at sikre de fornødne kompetencer på ældreområdet henset til sundhedsreformen, der forventes at afføde behov for flere social- og sundhedsassistenter.
I 2025 ansatte Viborg Kommune 91 social- og sundhedsassistentelever. Dimensioneringen var på 101.
Beskrivelse af tiltaget
Det foreslås, at social- og sundhedshjælpere i Viborg Kommune tilbydes mulighed for at uddanne sig til social- og sundhedsassistenter, idet de tilbydes løn- og ansættelsesgaranti under uddannelsen.
Tilbuddet gives til social- og sundhedshjælpere, som har de fornødne faglige og personlige kvalifikationer til at uddanne sig videre til social- og sundhedsassistenter.
Det vil være ledere på de enkelte institutioner, der går i dialog med relevante medarbejdere om muligheden for at starte på uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Dette under hensyntagen til kompetencer og den fortsatte drift.
Ved optagelse på uddannelsen får medarbejderne orlov fra deres nuværende stillinger i Viborg Kommune.
Efter gennemført uddannelse stilles ansættelsesgaranti som social- og sundhedsassistent. Afbrydes uddannelsen, garanteres ansættelse som social- og sundhedshjælper. Ansættelsesgarantien gælder inden for Social, Sundhed & Omsorg.
Det kan ikke garanteres, at medarbejderen kan få ansættelse på samme arbejdsplads, på samme timetal og i samme vagtrul.
Under uddannelsen til social- og sundhedsassistent vil medarbejderen blive tildelt et tillæg, der midlertidigt og i uddannelsesperioden kompenserer for lønnedgangen.
Forslaget iværksættes som en prøvehandling i 2027.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Tiltaget vil blive iværksat fra den 1. januar 2027.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Udgiften afholdes inden for Politikområdet Ældreområdet, og får ikke afledte økonomiske konsekvenser for social- og sundhedsområderne.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Beslutning
Social- og Sundhedsudvalget drøftede og godkendte forslag om løn- og ansættelsesgaranti for social- og sundhedshjælpere i Viborg Kommune, der uddanner sig til social- og sundhedsassistenter.
Social- og Sundhedsudvalget imødeser med forventning en evaluering af prøvehandlingen primo 2028.
Kilde: Viborg Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.