Besluttet 26. august, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Viborg
Budgetlægning 2027-2030 - Basisbudget
Basisbudgettet opsummerer de økonomiske konsekvenser af allerede trufne politiske beslutninger og tekniske tilretninger. Basisbudgettet udgør det økonomiske udgangspunkt for de politiske budgetforhandlinger. I sagen beskrives overordnet de tekniske forudsætninger i basisbudgettet.
Kort fortalt
- Forslaget
- Basisbudgettet godkendes med henblik på, at det kan indgå som grundlag for de videre politiske budgetdrøftelser
- Det besluttes, om mulighedskataloget skal indgå i byrådets videre budgetlægning.
- Hvem
- Økonomi- og Erhvervsudvalget, Viborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter, 1. at basisbudgettet godkendes med henblik på, at det indgår som grundlag for de videre politiske budgetdrøftelser, og 2. at mulighedskataloget indgår i byrådets videre budgetlægning. Fraværende: Lone Langballe.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
1. at basisbudgettet godkendes med henblik på, at det kan indgå som grundlag for de videre politiske budgetdrøftelser, og
2. at det besluttes, om mulighedskataloget skal indgå i byrådets videre budgetlægning.
Sagsfremstilling
Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 18. marts budgetstrategi og den overordnede procesplan for årets budgetlægning (link til sag nr. 25 i Økonomi- og Erhvervsudvalget 18. marts 2026).
Økonomi- og Erhvervsudvalget gjorde på mødet den 17. juni status på udvalgenes budgetforslag (link til sag nr. 20 i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17. juni 2026 ). Udvalget besluttede i den forbindelse, at udvalgenes fremsendte budgetudfordringer og anlægsønsker skulle indgå i byrådets videre budgetlægning.
Inddragelse og høring
Hoved-MED er løbende blevet orienteret om budgetlægningen og arbejdet med budgetstrategiens spor 2 (kasseeftersyn) og 3 (investeringer). Repræsentanter fra medarbejdersiden i Hoved-MED har deltaget i den nedsatte arbejdsgruppe for spor 2 og 3.
Beskrivelse
Basisbudgettet for 2027 til 2030 er nedenfor vist i en resultatopgørelse. Resultatopgørelsen sammenfatter alle kommunens udgifter og indtægter og viser på bundlinjen, hvordan kassebeholdningen påvirkes af budgettet. Budgetforudsætningerne i basisbudgettet er beskrevet mere uddybende i plancherne om basisbudgettet (bilag nr. 1).
Tabel 1. Resultatopgørelse pr. 17. august 2026.
Mio. kr. (minus=indtægter)
Regnskab Forventet
regnskab
Skatter og generelle tilskud -7.468,8 -7.716,3
Serviceudgifter
Overførselsudgifter
Pris- og lønstigninger (drift)
Renter
Resultat før anlæg og afdrag -367,6 m.v.
Anlægsudgifter (skattefinansieret)
Alment boligbyggeri
Jordforsyning
Pris- og lønstigninger (anlæg)
Lånoptagelse
Afdrag på gæld
Likviditetsvirkning af det skattefinansierede område
Forsyningsområdet
Budget Budget Budget Budget 2027 2028 2029 2030
Øvrige finansforskydninger -31,9
Samlet likviditetsvirkning
Likviditet (minus=kasseforbrug)
Likvide aktiver primo
Samlet likviditetsvirkning
Likvide aktiver ultimo
Gennemsnitlig likviditet
Regnskabstal er i løbende priser. Forventet regnskab 2026 er i 2026-priser. I budget 20272030 er udgifter i 2027-priser og indtægter i løbende priser.
Herunder er anført bemærkninger til basisbudgettet.
Skatter og generelle tilskud (indtægter)
Budgettet for skatter, tilskud og udligning er baseret på det statsgaranterede grundlag for 2027. Statsgarantien er beregnet på baggrund af det forventede befolkningstal den 1. januar 2027 i henhold til Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra juni 2026. I overslagsårene er indtægterne beregnet på baggrund af Viborg Kommunes befolkningsprognose, som blev vedtaget af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 22. april, og udviklingen i udskrivningsgrundlaget er indarbejdet med KL’s skøn (link til sag nr. 16 i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 22. april 2026).
I økonomiaftalen for 2027 er det ekstraordinære finansieringstilskud videreført, og det er derfor indarbejdet i basisbudgettet med en indtægt på 51,3 mio. kr. i 2027 og 28,1 mio. kr. i 2028, hvorefter indtægten er udfaset.
Serviceudgifter
Serviceudgifterne udgør 5.124,4 mio. kr. i 2027, hvilket er 30,3 mio. kr. under Viborg Kommunes andel af servicerammen på landsplan. Overholdelsen af servicerammen er underlagt økonomiske sanktioner, så kommunernes bloktilskud reduceres, hvis den aftalte serviceramme overskrides for kommunerne under ét. Der er både sanktioner, hvis budgetterne overskrider den aftalte ramme, og hvis regnskaberne til sin tid overskrider rammen.
Den forventede virkning af sundhedsreformen er indregnet efter KLs skøn. Der er grundet usikkerhed i forhold til de økonomiske konsekvenser af sundhedsreformen for overslagsårene 2027-2029 ikke budgetteret med en mulig gevinst.
Budgetbufferen er øget med 17,5 mio. kr. i 2027, så denne beløber sig til 25,0 mio. kr. i 2027, og 7,5 mio. kr. i hvert af årene 2028-2030.
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 17. juni, at udvalgenes fremsendte
budgetudfordringer skulle indgå i byrådets videre budgetlægning. Disse udfordringer er ikke en del af basisbudgettet.
Konstitueringsaftalens indhold er ligeledes ikke indregnet i basisbudgettet.
Overførselsudgifter
Overførselsudgifterne på 2.085,4 mio. kr. i 2027 er budgetteret på baggrund af ny lovgivning, den aktuelle konjunkturudvikling og budgetopfølgningen pr. 30. april 2026. Der er indregnet en forventet, negativ midtvejsregulering på 35,0 mio. kr. i 2027.
Overførselsområdet er budgetlagt i henhold til de skøn, der indgår i Økonomiaftalen og således, at Viborg Kommunes andel af overførselsudgifter på landsplan udgør 1,77 pct. i budget 2027.
Resultat før anlæg og afdrag m.v. Resultatet før anlæg og afdrag m.v. viser, hvor stort et driftsoverskud, som kommunen har til at dække udgifter til anlæg og afdrag m.v., idet både jordforsyning og forsyningsområdet skal hvile i sig selv set over en årrække.
Basisbudgettet lever ikke op til byrådets målsætning om, at der skal være et resultat før anlæg og afdrag (overskud) på 250 mio. kr. årligt gennemsnitlig over den 4-årige budgetperiode.
Anlægsudgifter
Nettoudgiften til skattefinansieret anlæg er 190,3 mio. kr. i 2027, 216,8 mio. kr. i 2028, 121,6 mio. kr. i 2029 og 45,9 mio. kr. i 2030. Opgjort som bruttoudgifter, dvs. uden indtægter, er de samlede anlægsudgifter inkl. jordforsyning 355,9 mio. kr. i 2027, hvilket er 8,4 mio. kr. under Viborg Kommunes andel af den statslige anlægsramme, der er 364,3 mio. kr.
Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 17. juni, at udvalgenes fremsendte anlægsønsker skulle indgå i byrådets videre budgetlægning. De fremsendte anlægsønsker er ikke en del af basisbudgettet.
Der er fremsendt en ansøgning til lånepuljen vedr. udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet på socialområdet. Udmøntningen af lånepuljen er i udgangspunktet delt i to, hvor puljen for 2027 udmøntes efter sædvanlig lånepuljeproces med ansøgningsfrist den 5. august, mens puljerne vedr. 2028-2030 udmøntes på et senere tidspunkt. Der er ansøgt om tilskud til dækning af udgifter til etablering/udvidelse af kapaciteten med 24 pladser. Det er udmeldt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventer at kunne udsende svar på kommunernes ansøgninger inden udgangen af august måned.
Alment boligbyggeri
Det afsatte beløb i basisbudgettet 2027 på 5,3 mio. kr. vedrører allerede godkendte kvoter og kapitaltilførselssager. Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler på dagens møde kvotetildelingen til almene boliger - nybyggeri og kapitaltilførsler.
Lånoptagelse og afdrag på gæld
Der er ikke indregnet hjemtagelse af et nyt lån til de budgetlagte udgifter, der automatisk er adgang til at låne til. F.eks. udgifter til energirenovering af kommunale bygninger mv.
Affaldsforsyningen
Klima- og Miljøudvalget har på mødet den 4. juni behandlet budgetforslaget for affaldsforsyningen (link til sag nr. 12 i Klima- og Miljøudvalget den 4. juni 2026 ). Forslaget til drifts- og anlægsbudget 2027-2030, takster og mellemværende med Viborg Kommune er indarbejdet i basisbudgettet.
Det forventes, at det samlede mellemværende med Viborg Kommune balancerer umiddelbart før 2029 under forudsætning af, at der ikke kommer yderligere anlægsinvesteringer samt driftsudfordringer end de fremlagte i sagen den 4. juni.
Finansforskydninger
Der er i perioden 2027-2030 indregnet kapitalindskud på samlet 36,5 mio. kr. vedrørende ny brandstation i Viborg.
Likviditet
Basisbudgettet har en positiv virkning for likviditeten i 2027 på 30,2 mio. kr. I årene 2028-2030 viser resultatopgørelsen en negativ likviditet på samlet 136,6 mio. kr. Byrådets målsætning om en gennemsnitlig likviditet på mindst 200 mio. kr. er opfyldt i alle årene. Men udvalgenes budgetudfordringer og anlægsønsker samt konstitueringsaftalens indhold er ikke indregnet i basisbudgettet. En realisering af disse forhold vil belaste servicerammen og medføre et træk på kommunens likviditet, medmindre der samtidig findes finansiering hertil.
Reduktioner i basisbudgettet Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 18. marts en ny budgetstrategi ”Viborg-vejen 2027-2030”, som sigter efter og opfylder behovet for flerårige prioriteringer, der kan sikre balance gennem hele byrådsperioden og realisere konstitueringsaftalens indhold. (link til sag nr. 25 i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18. marts 2026 ).
Budgetstrategien indeholder 3 spor (rammereduktioner, kasseeftersyn og investeringer). For så vidt angår spor 1 er der i basisbudgettet indregnet en årlig reduktion på 0,5 pct. af serviceudgifterne svarende til 24,0 mio. kr. i 2027, 48,0 mio. kr. i 2028 og 72,0 mio. kr. i 2029. Der er ikke indregnet en yderligere reduktion i 2030.
Det fremgår af økonomiaftalen, at kommunerne skal reducere administrationsudgifterne i 2027 med i alt 257 mio. kr. på landsplan svarende til 4,2 mio. kr. for Viborg Kommune. Denne reduktion på 4,2 mio. kr. er ikke indregnet i basisbudgettet.
Der er jf. budgetstrategiens spor 2 udarbejdet et katalog, som et beredskab med muligheder, som byrådet kan bruge, hvis det bliver nødvendigt. Kataloget er behandlet i relevante MED-
udvalg. Mulighedskataloget og en række særlige temaer kan ses i bilag nr. 2.
Etablering af længevarende botilbud er en del af budgetstrategiens spor 3. Der er ikke fremlagt yderligere forslag til investeringer.
Lov- og cirkulæreprogram
De økonomiske virkninger af ny lovgivning (lov- og cirkulæreprogrammet) er som i tidligere år indregnet i basisbudgettet, så ændringer i kommunens bloktilskud modsvares af tilsvarende forøgelser eller reduktioner af de relevante politikområders budgetter.
I bilag nr. 3 kan ses en specifikation af de enkelte poster, der er indregnet i basisbudgettet.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Der er frist for fremsendelse af forslag fra partigrupperne den 21. august. Forslagene og eventuelle svar på spørgsmål, der er stillet i forbindelse med forslagene, vil blive publiceret som en del af materialerne til byrådets budgetkonference.
Der er borgermøde om budgettet den 27. august, og byrådets budgetkonference er den 7. og 8. september.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Punkt 3: Ønske om ændring af tidspunkt for flytning af specialafdelingen fra Bjerringbro Skole til Rødkærsbro
Fraværende: Lone Langballe, Stine Damborg
Beslutning
Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,
1. at basisbudgettet godkendes med henblik på, at det indgår som grundlag for de videre politiske budgetdrøftelser, og
2. at mulighedskataloget indgår i byrådets videre budgetlægning. Fraværende: Lone Langballe
Kilde: Viborg Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.