Viborg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 26. august, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Viborg

Etablering af bynær og grundvandsbeskyttende fredskov ved Bjerringbro (bevillingssag)

Naturstyrelsen, Grundfos, Bjerringbro Fællesvandværk og Viborg Kommune indgik i 2022 en aftale om rejsning og finansiering af i alt ca. 100 ha fredskov til sikring af grundvandsresursen i Bjerringbro-området.

Klima og grøntBudget og økonomi

Bydele i sagen: Bjerringbro

Kort fortalt

Forslaget
  • Anlægsudgiftsbevillingen til konto ”Grundvandsskoven ved Bjerringbro” forhøjes med 1.800.000 kr. med rådighedsbeløb på 300.000 kr. pr. år i årene 2026 til 2031
  • Udgiften på 300.000 kr. pr år i årene 2026 til 2031 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2026 til 2031.
Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Viborg Kommune
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima-, Miljø- og Naturudvalget. Torsten Nielsen (Æ) stemmer imod, idet han vurderer, at der ikke er problemer med nitrat i området. Fraværende: Lone Langballe Stine Damborg.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget indstiller til byrådet,
1. at anlægsudgiftsbevillingen til konto ”Grundvandsskoven ved Bjerringbro” forhøjes med 1.800.000 kr. med rådighedsbeløb på 300.000 kr. pr. år i årene 2026 til 2031,
2. at udgiften på 300.000 kr. pr år i årene 2026 til 2031 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2026 til 2031.

Behandling i Klima-, Miljø- og Naturudvalget 13. august 2026

Klima-, Miljø- og Naturudvalget indstiller til byrådet,
1. at anlægsudgiftsbevillingen til konto ”Grundvandsskoven ved Bjerringbro” forhøjes med 1.800.000 kr. med rådighedsbeløb på 300.000 kr. pr. år i årene 2026 til 2031,
2. at udgiften på 300.000 kr. pr år i årene 2026 til 2031 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2026 til 2031.
Jakob Svendsen (Æ) stemte imod beslutningen, idet han vurderer, at der ikke er problemer med nitrat i området.
Steffen Drejer (C) deltog ikke i Klima-, Miljø- og Naturudvalgets behandling af sagen.

Sagsfremstilling

Historik
Den 4. november 2019 vedtog byrådet ”Budgetforslag 2020-23” (link til sag nr. 2 i byrådet den 4. november 2019).
Den 26. marts 2020 (link til sag nr. 12 i Klima- og Miljøudvalget den 26. marts 2020). besluttede Klima- og Miljøudvalget, at ”Pulje til beskyttelse af drikkevand og udvikling af rekreative muligheder” bl.a. anvendes til ”Støtte til beplantning/skovrejsning i drikkevandsindsatsområder”.
Den 10. november 2021 (link til sag nr. 7 i byrådet den 10. november 2021) besluttede byrådet at godkende samarbejdsaftalen give en anlægsudgiftsbevilling på 1.200.000 kr. med rådighedsbeløb på 300.000 kr. i 2022 og hvert af overslagsårene 2023, 2024 og 2025.
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Nordøst for Bjerringbro ligger en af kommunes vigtige grundvandsressourcer, som forsyner Bjerringbro Fællesvandværk med ca. 700.000 m3/år vand. Området er i dag domineret af landbrugsdrift med en høj kvælstofbelastning. Grundvandsmagasinet er sårbart og er derfor udpeget af Miljøstyrelsen som indsatsområde mht. nitrat.
Bjerringbro Fællesvandværk er kommunens næststørste vandværk og en central vandforsyning, som i fremtiden naturligt vil kunne forsyne en række mindre vandværker i Bjerringbro-området.
På den baggrund ønsker Bjerringbro Fællesvandværk at fremtidssikre den sårbare del af sit indvindingsopland ved etablering af ca. 100 ha fredskov i området og har derfor i 2021 indgået en samarbejdsaftale med Naturstyrelsen, Grundfos og Viborg Kommune. Skovrejsningen vil,

foruden grundvandsbeskyttelse, også binde CO2 og bidrage til målsætningen om at reducere kommunens samlede CO2-udledning. Derudover vil projektet også bidrage til Den Grønne Treparts målsætninger om skovrejsning, arealomlægning og drikkevandsbeskyttelse.
Projektområdet fremgår af bilag 1.
Samarbejdsaftalen fremgår af bilag 2.
Skovrejsningsprojektet gennemføres ved, at Naturstyrelsen erhverver jord/ejendomme inden for projektområdet, når det er muligt. Arealerne indrettes og drives som fredskovspligtige arealer. Målet er at skabe et arealmæssigt sammenhængende natur- og skovområde for områdets beboere bestående af både skov og lysåben natur.
Skovrejsningen gennemføres over en årrække, når ejendomme kommer til salg i projektområdet.
Naturstyrelsen har udarbejdet et notat vedrørende status på projektets fremdrift. Notatet fremgår af bilag 3.
Drikkevandsindsatsplanen
Det beskrevne projekt er i overensstemmelse med den vedtagne drikkevandsindsatsplan for området.
Det kan tilføjes, at vandforsyningslovens § 26 giver adgang til at ekspropriere ejendomme for at beskytte drikkevandsinteresser. Viborg Kommune har dog på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at ekspropriere ejendomme inden for projektområdet, da indsatsplanens grænser for, hvornår en indsats skal igangsættes, endnu ikke er overskredet ved Bjerringbro Fællesvandværk.
Finansiering
Projektet finansieres af Naturstyrelsen, Grundfos, Bjerringbro Fællesvandværk og Viborg Kommune med følgende fordeling: 40%, 20%, 20% og 20%. Den samlede beløbsramme er i alt 15 mio. kr.
Der er for Viborg Kommunes vedkommende tale om en samlet beløbsramme på 3.000.000 kr. fordelt på en bevilling på 1.200.000 kr. med rådighedsbeløb på 300.000 kr. i årene 2022 til 2025 samt denne tillægsbevilling på 1.800.000 kr. med rådighedsbeløb på 300.000 kr. i årene 2026 til 2031.
Bjerringbro Fællesvandværk, Grundfos og Viborg Kommunes bidrag opspares på en konto hos Naturstyrelsen. Efterhånden som det bliver muligt at erhverve ejendomme inden for projektområdet, vil midlerne løbende blive forbrugt.

Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Projektet er i første omgang berammet til at forløbe over 10 år (2022-2031), men kan forlænges, hvis der er behov herfor, og samarbejdspartnerne bliver enige om dette.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Hvis det ikke er muligt at opkøbe ejendomme inden for projektområdet, vil midler indbetalt til projektet blive tilbagebetalt til parterne.
Juridiske og planmæssige forhold
Aftalen løber i 10 år, eller indtil parterne er enige om, at formålet med aftalen er udtømt. Projektområde, tidsplan mv. genforhandles efter behov, dog ikke oftere end hvert femte år.
Særligt i forhold til projektområdets nordlige afgrænsning nær Hjorthede skal det nævnes, at etablering af fredskov afkaster en skovbyggelinje på 300 meter, hvor der som udgangspunkt ikke må placeres ny bebyggelse.

Punkt 6: Administrationsgrundlag for Grøn Pulje 25/34415 Fraværende: Lone Langballe, Stine Damborg

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima-, Miljø- og Naturudvalget.
Torsten Nielsen (Æ) stemmer imod, idet han vurderer, at der ikke er problemer med nitrat i området. Fraværende: Lone Langballe Stine Damborg

Kilde: Viborg Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.