Besluttet 18. september, Social- og Sundhedsudvalget, Viborg
Videreudvikling af Sunde Sammen i henhold til folkesundhedslov og sundhedsudfordringer
Sunde Sammen har de seneste år dannet grundlag for Viborg Kommunes tværgående fokus på forebyggelsesindsatser målrettet sundhed. Social- og Sundhedsudvalget blev den 6. maj 2026 præsenteret for resultaterne fra seneste sundhedsprofil ”Hvordan Har Du Det? 2025”.
Kort fortalt
- Forslaget
- Forslag til tids- og procesplan for videreudvikling af Sunde Sammen godkendes.
- Hvem
- Social- og Sundhedsudvalget, Viborg Kommune
- Hvornår
- Fredag 18. september 2026
- Status
- Besluttet. Social- og Sundhedsudvalget godkendte forslag til tids- og procesplan for videreudvikling af Sunde Sammen. Fraværende: Malena Møller Mortensen Pernille Dam Marcussen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Social, Sundhed & Omsorg indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,
1. at forslag til tids- og procesplan for videreudvikling af Sunde Sammen godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Social- og Sundhedsudvalget blev orienteret om borgerrettet forebyggelse, Sunde Sammen og kommende folkesundhedslov den 5. marts 2026 (link til sag nr. 4 i Social- og Sundhedsudvalget den 5. marts 2026).
Derudover blev Social- og Sundhedsudvalget præsenteret for resultater fra sundhedsprofilen ”Hvordan Har Du Det? 2025” den 6. maj 2026 (link til sag nr. 1 i Social- og Sundhedsudvalget den 6. maj 2026).
Inddragelse og høring
Inddragelsesprocessen beskrives i den vedlagte tids- og procesplan.
Beskrivelse
I Viborg Kommune har forebyggelsesindsatser målrettet sundhed været et fokusområde siden 2022. Resultaterne fra sundhedsprofilen ”Hvordan Har Du Det? 2021” viste, at borgernes sundhed var udfordret, særligt for så vidt angår overvægt, søvn, stress, depression, ensomhed og kroniske sygdomme. Sunde Sammen blev på den baggrund udarbejdet på tværs af alle politikområder. Sunde Sammen samordner forebyggelsesindsatser indenfor temaerne overvægt, fysisk aktivitet, kronisk sygdom, mental sundhed samt rygning og nikotin.
Resultater fra ”Hvordan Har Du Det? 2025” viser, at der er sundhedsudfordringer på følgende områder i Viborg Kommune:
Usundt kostmønster Svær overvægt Dårlig søvnkvalitet Stress Trivsel og livskvalitet
Der er således fortsat behov for at styrke indsatsen for at mindske ulighed i sundhed.
Hvor Sunde Sammen bidrager til at løse borgernes individuelle sundhedsudfordringer, peger resultaterne fra ”Hvordan Har Du Det? 2025” på et behov for mere strukturel forebyggelse, forstået som lettere adgang til at træffe sunde valg i hverdagen, samt fokus på ulighed i sundhed i konkrete befolkningsgrupper og geografiske områder.
Kobling til folkesundhedslov og nærsundhedsplan
Den kommende folkesundhedslov, som forventes at træde i kraft 1. juli 2027, fokuserer på strukturel forebyggelse og kommunernes forpligtelse til at arbejde på tværs af velfærdsområder med at styrke folkesundheden og mindske uligheden.
Det forventes derudover, at Sundhedsråd Midts kommende nærsundhedsplan vil beskrive ønsker til kommunal, borgerrettet forebyggelse. Dette på baggrund af dialog med de enkelte byråd og med hel eller delvis finansiering fra sundhedsreformens kommunale investeringsmotor.
For at imødekomme behovene for at arbejde mere målrettet med strukturel forebyggelse og ulighed i sundhed, kan der med fordel arbejdes på en ny måde i Sunde Sammen. Det vil forudsætte en opdatering og udbygning af Sunde Sammen inden for sammenhængsmodellens målsætning 7: Forbedret sundhed og trivsel for alle borgere i Viborg Kommune.
Forslag til tids- og procesplan samt inddragelse
Forvaltningen foreslår, at en videreudvikling af Sunde Sammen sker med inspiration fra andre kommuner og aktører, herunder:
Studiebesøg i henholdsvis Aarhus og Roskilde Kommune. Det bemærkes, at der aktuelt er planlagt studiebesøg i Aarhus Kommune den 5. oktober 2026. Studietur i Roskilde Kommune forventes at blive afholdt i foråret 2027. Temadrøftelser i Social- og Sundhedsudvalget med fokus på de største uligheder i sundhed. Drøftelser med øvrige fagudvalg der har et særligt fokus Sammenhængsmodellens målsætning nr. 7 om Forbedret sundhed og trivsel for alle borgere i Viborg Kommune
Med afsæt i ovenstående tids- og procesplan vil Sunde Sammen kunne videreudvikles i andet halvår 2026 og første halvår 2027. Dette med henblik på politisk godkendelse i andet halvår 2027. Relevante råd og interessenter, herunder f.eks. civilsamfundsorganisationer, boligforeninger, Handicaprådet, Udsatterådet, Integrationsrådet, Ældrerådet, Fritidsrådet og Ungebyrådet vil blive inddraget i videreudviklingen af Sunde Sammen. Se tids- og procesplan for videreudvikling af Sunde Sammen i bilag 1.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Punkt 8: Dagsorden til fællesmøde med de faglige organisationer og Fælles-MED Social, Sundhed & Omsorg
Fraværende: Pernille Dam Marcussen, Malena Møller Mortensen
Beslutning
Social- og Sundhedsudvalget godkendte forslag til tids- og procesplan for videreudvikling af Sunde Sammen.
Fraværende: Malena Møller Mortensen Pernille Dam Marcussen
Kilde: Viborg Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet fredag 18. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.