På dagsordenen 19. oktober, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget, Viborg
Fokusområder, indsatser og indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i 2026-2029
Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget drøftede på møde den 1. juni 2026 politisk råderum og fokusområder for beskæftigelsesindsatsen.
Kort fortalt
- Forslaget
- Fokusområder, indsatser og indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i 2026-2029 godkendes.
- Hvem
- Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget, Viborg Kommune
- Hvornår
- Mandag 19. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 19. oktober 2026. Du finder dem på viborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Beskæftigelse, Økonomi & Personale indstiller til Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget,
1. at fokusområder, indsatser og indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i 2026-2029 godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget drøftede på møde den 1. juni 2026 politisk råderum og fokusområder for beskæftigelsesindsatsen (link til sag nr. 1 i Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget den 1. juni 2026).
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget drøftede politisk råderum og fokusområder for beskæftigelsesindsatsen på møde den 1. juni 2026. På baggrund af udvalgets drøftelse har forvaltningen udarbejdet udkast til fokusområder, indsatser og indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i 2026-2029. Dette under overskriften ”Alle skal i job og uddannelse” (bilag 1) til udvalgets godkendelse.
”Alle skal i job og uddannelse” beskriver udvalgets fokusområder: Virksomhedssamarbejde Uddannelsessamarbejde
Forebyggelse af permanent forsørgelse Sygemeldte Unge Seniorer Integrationsborgere.
Hertil beskrives en række indsatser for hvert fokusområde.
Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget kan via indikatorer følge udviklingen i beskæftigelsesindsatsen. Indikatorerne svarer til de seks nationale mål i beskæftigelsesreformen og understøtter samtidig realisering af Sammenhængsmodellens målsætninger inden for Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde.
Indikatorerne er følgende: Afgang til job og uddannelse Andel, der modtager offentlig forsørgelse Varig tilknytning til arbejdsmarkedet Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet Borgertilfredshed Virksomhedstilfredshed.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tilvejebringer data for de seks indikatorer. Dette sker forventeligt fra den 1. januar 2027, hvorefter udvalget vil få præsenteret baseline. Der tages i målingerne højde for kommunernes rammevilkår. Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget vil efterfølgende årligt modtage en status på målopfyldelsen.
Der henvises til vedlagte borgmesterbrev fra beskæftigelsesministeren (bilag 2), hvor det blandt andet fremgår, at kommunerne i deres resultatopfølgning opfordres til at tage afsat i de seks nationale mål i beskæftigelsesreformen.
Forvaltningen vil på mødet præsentere udkast til fokusområder, indsatser og indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i 2026-2029.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Kilde: Viborg Kommune, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget, dagsorden fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.