På dagsordenen 21. oktober, Teknisk Udvalg, Viborg
Østlig omfartsvej ved Viborg (Bevilling)
Placeringen af en kommende motorvej rundt om Viborg er besluttet, hvorfor arbejdet med en østlig omfartsvej ved Viborg genoptages. Derudover er det i forbindelse med budgetforliget 2027-2030 besluttet, at der i 2027 skal igangsættes en VVM-undersøgelse (Vurdring af virkninger på miljøet).
Kort fortalt
- Forslaget
- Planlægningsundersøgelsen opdateres med de nævnte punkter under beskrivelsen
- Der udpeges eventuelle ekstra linjeføringer, der skal undersøges i forbindelse med opdateringen
- Udgiften på 1.500.000 kr. finansieres af rådighedsbeløbet på kontoen ”VVM og anlæg af østlig omfartsvej ved Viborg” med 500.000 kr. i 2026 og 1.000.000 kr. i 2027.
- Hvem
- Teknisk Udvalg, Viborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 21. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 21. oktober 2026. Du finder dem på viborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø foreslår
1. at planlægningsundersøgelsen opdateres med de nævnte punkter under beskrivelsen,
2. at der udpeges eventuelle ekstra linjeføringer, der skal undersøges i forbindelse med opdateringen,
3. der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.500.000 kr. til kontoen ”VVM og anlæg af østlig omfartsvej ved Viborg” med rådighedsbeløb på 500.000 i 2026 og 1.000.000 kr. i 2027,
4. at udgiften på 1.500.000 kr. finansieres af rådighedsbeløbet på kontoen ”VVM og anlæg af østlig omfartsvej ved Viborg” med 500.000 kr. i 2026 og 1.000.000 kr. i 2027.
Sagsfremstilling
Historik
Teknisk Udvalg blev senest orienteret om status for østlig omfartsvej ved Viborg på mødet den 3. juni 2020 (link til sag nr. 15 den 3. juni 2020 i Teknisk Udvalg ), hvor også det videre forløb blev drøftet.
Teknisk Udvalg besluttede på mødet den 6. maj 2026 (link til sag nr. 11 den 6. maj 2026), at udsætte sagen med henblik på en temadrøftelse.
Teknisk Udvalg besluttede på mødet den 12. august 2026 (link til sag nr. 12 den 12. august 2026), at sagen skulle drøftes videre på budgetkonferencen.
I forbindelse med budgetforliget 2027-2030 er det besluttet, at der i 2027 skal igangsættes en VVM-undersøgelse.
Inddragelse og høring
Miljøkonsekvensvurderingen forventes at komme i offentlig høring i foråret/sommeren 2028.
Beskrivelse
I forbindelse med budgetforliget 2027-2030 er det besluttet, at der i 2027 skal igangsættes en VVM-undersøgelse, også kaldet miljøkonsekvensvurdering. Før der skal træffes beslutning om, hvilken linje der skal miljøkonsekvensvurderes, anbefaler forvaltningen, at planlægningsundersøgelsen fra 2019 opdateres jf. nedenstående liste. Derudover er der mulighed for at inkludere yderligere linjeføringer i planlægningsu ndersøgelsen, såfremt dette ønskes. Opdateringen af planlægningsundersøgelsen skal som minimum indeholde følgende:
Grundforudsætninger opdateres, bl.a. trafiktal og udbygning af Taphede og Industriparken Blødbundsarealer undersøges nærmere med jordprøver Forholdene for cyklister og fodgængere undersøges nærmere Belyse og vurdere natur- og klimamæssige forhold og konsekvenser for anlægsprojektet
Planlægningsundersøgelsen vil efterfølgende danne grundlag for valg af linjeføring, der skal miljøkonsekvensvurderes i 2027. Miljøkonsekvensvurderingen vil efterfølgende danne grundlag for en politisk stillingtagen til det videre forløb omkring det konkret anlægsprojekt.
Alternativer
Intet
Tidsperspektiv
Planlægningsundersøgelsen forventes klar i foråret 2027.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Opdateringen af planlægningsundersøgelsen afhænger af, hvor mange linjeføringer, der skal inkluderes i opdateringen. Omkostningerne vil forventes at være omkring 1.500.000 kr. I budgettet er afsat i alt 16.247.000 kr. til VVM og anlæg af østlig omfartsvej ved Viborg i
perioden 2026-2029 (i 2026 prisniveau).
Konto / Budget pr. år (kr.)
VVM og anlæg af østlig omfartsvej ved Viborg 2.875.000 3.372.000 5.000.000 5.000.000
Juridiske og planmæssige forhold
Projektet kræver udarbejdelse af miljøkonsekvensvurdering.
Kilde: Viborg Kommune, Teknisk Udvalg, dagsorden fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.