Viborg
Nyt fra byråd og udvalg

På dagsordenen 21. oktober, Teknisk Udvalg, Viborg

Classic Race Viborg - Ændring af tidsramme

Classic Race Viborg ønsker at køre motorløb til kl. 21 på anden løbsdag. Der er tilladelse til at køre til kl. 20 i dag.

Kort fortalt

Forslaget
  • Der må køres motorløb til kl. 21 på anden løbsdag
  • Sagen forelægges politisk, hvis partshøring af naboer resulterer i indvendinger imod arrangementet.
Hvem
Teknisk Udvalg, Viborg Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 21. oktober 2026. Du finder dem på viborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,
1. at der må køres motorløb til kl. 21 på anden løbsdag, og
2. at sagen forelægges politisk, hvis partshøring af naboer resulterer i indvendinger imod arrangementet.

Sagsfremstilling

Historik
Økonomi- og Erhvervsudvalget har på møde 5. november 2025 (link til sag nr. 11 på møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget 5. november 2025) godkendt, at der må køres motorløb til kl. 21 på første løbsdag.
Økonomi- og Erhvervsudvalget har på møde 1. oktober 2024 (link til sag nr. 9 på møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget 1. oktober 2024) godkendt en ny placering af racerbanen til området ved Vognmagervej.
Byrådet har på møde 15. november 2023 (link til sag nr. 11 på byrådet 15. november 2023) godkendt, at Classic Race Viborg kan gennemføre et årligt motorløb i tre dage i maj måned i perioden 2024-2030.
Inddragelse og høring
Forud for hvert motorløb gennemføres en partshøring af ejere og lejere, der får afskåret en kørende adgang til deres ejendom i den periode, hvor der køres motorløb. Der foretages ligeledes partshøring af ejere af ejendomme, der bliver væsentligt påvirket af støj fra motorl​ øbet. Forvaltningen fremsender en dagsorden til Teknisk Udvalg, hvis der er indvendinger imod arrangementet i partshøringerne.
Beskrivelse

Classic Race Viborg blev afholdt anden gang i perioden 22.-24. maj 2026. Området var spærret for trafik fra den 21. maj kl. 16 til den 25. maj 2026 kl. 8. Ærindekørsel var tilladt i perioden efter aftale med Arrangøren, dog med undtagelse af den 22. maj mellem kl. 12-21 samt 23-24. maj mellem kl. 8-20, hvor der blev kørt motorløb.
Classic Race Viborg ønsker at afholde 3. udgave af Classic Race Viborg den 21.-23. maj 2027. Området vil blive helt spærret for trafik fra den 20. maj kl. 16 til den 24. maj 2027 kl. 8. Der vil i denne periode være mulighed for ærindekørsel i området med tilladelse fra Arrangøren, dog med undtagelse af den 21. maj mellem kl. 12-21, den 22. maj fra kl. 8-21 og den 23. maj fra kl. 8-18, hvor der bliver kørt motorløb.
Alternativer
Det fastholdes, at motorløbet afsluttes kl. 20.00 på anden løbsdag.
Tidsperspektiv
Intet
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet
Juridiske og planmæssige forhold
Intet

Kilde: Viborg Kommune, Teknisk Udvalg, dagsorden fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.