På dagsordenen 22. oktober, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Viborg
Temadrøftelse om gebyrstruktur for erhvervsaffald på Viborg Kommunes genbrugsstationer
Klima-, Miljø- og Naturudvalget præsenteres for forvaltningens foreløbige overvejelser om en mulig ændring af gebyrstrukturen for virksomheders brug af Viborg Kommunes genbrugsstationer.
Kort fortalt
- Forslaget
- Udvalget drøfter forvaltningens oplæg om en mulig fremtidig gebyrstruktur for virksomheders brug af Viborg Kommunes genbrugsstationer.
- Hvem
- Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Viborg Kommune
- Hvornår
- Torsdag 22. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 22. oktober 2026. Du finder dem på viborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima-, Miljø- og Naturudvalget,
1. at udvalget drøfter forvaltningens oplæg om en mulig fremtidig gebyrstruktur for virksomheders brug af Viborg Kommunes genbrugsstationer.
Sagsfremstilling
Historik
Den nuværende gebyrstruktur for virksomhedernes brug af Viborg Kommunes genbrugsstationer bygger på byrådets beslutning af 18. juni 2014 (link til sag nr. 16 på byrådets møde den 18. juni 2014).
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
RevasTag-ordningen bliver erstattet af automatisk nummerpladeregistrering på genbrugsstationerne. Den nye registreringsform giver anledning til at overveje, om den nuværende gebyrstruktur fortsat er hensigtsmæssig.
Forvaltningen arbejder med en mulig model, hvor de nuværende abonnementer og forskellige besøgstakster erstattes af én fælles takst pr. registreret erhvervsbesøg. Samtidig overvejes det, om abonnementet for farligt affald skal erstattes af betaling efter den afleverede mængde.
På mødet præsenterer forvaltningen baggrunden for overvejelserne samt de væsentligste principper og mulige konsekvenser ved en ændret gebyrstruktur. Drøftelsen skal danne grundlag for forvaltningens videre arbejde hen imod en eventuel senere beslutningssag.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Temadrøftelsen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. De økonomiske konsekvenser af en eventuel ændret gebyrstruktur vil blive belyst i en senere beslutningssag.
Juridiske og planmæssige forhold
Temadrøftelsen har ikke i sig selv juridiske eller planmæssige konsekvenser. De juridiske forhold ved en eventuel ændret gebyrstruktur vil blive belyst i en senere beslutningssag.
Kilde: Viborg Kommune, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 22. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.