På dagsordenen 22. oktober, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Viborg
Anvendelse af pulje til bynær natur (bevillingssag)
I forbindelse med budgetforliget 2026 -2029 blev der godkendt en pulje til initiativer, der sikrer og udvikler bynær natur. Der skal frigives en anlægsbevilling for 2026. Udvalget skal tage stilling til anvendelsen af puljen.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Viborg Kommune
- Hvornår
- Torsdag 22. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 22. oktober 2026. Du finder dem på viborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima-, Miljø- og Naturudvalget, 1. at de udarbejdede forslag til anvendelse af puljen i 2026 som grundlag for iværksættelse af projekter inden for bevillingens rammer godkendes, Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget indstiller til byrådet, 2. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 500.000 kr. til kontoen ”Bynær natur” med rådighedsbeløb i 2026 og at udgiften på 500.000 kr. i 2026 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2026 til projektet.
Sagsfremstilling
Historik
Intet.
Inddragelse og høring
Interessenter inddrages løbende i forbindelse med de konkrete projekter.
Beskrivelse
Byrådet har afsat en pulje til bynær natur. Der er på kontoen afsat 500.000 kr. hvert år i årene 2026-2029, i alt 2.000.000 kr. over fire år. Bynær natur kan bidrage til opfyldelse af en række af sammenhængsmodellens mål eksempelvis:
Mere natur samt grøn omstilling og bæredygtig vækst med lokalt ejerskab Vækst i antal turister og overnatninger
Forbedret sundhed og trivsel for alle borgere
Forslag til rammer for anvendelse af puljen
Byrådet har i forbindelse med godkendelsen af budgetforliget ikke formuleret konkrete ønsker til anvendelse af puljen. Forvaltningen foreslår, at anvendelsen af puljen tager udgangspunkt i følgende:
Fremme af lokalt foreslåede projekter Tværfagligt samarbejde om ændring af vedligeholdelse på bynære naturarealer Tiltag der kan understøtte og forbedre biodiversiteten Kortlægning og plejeplaner for beskyttet natur i byzoner Formidling og information om bynær natur via events og kampagner
Forslag til konkrete projekter og initiativer i 2026 og 2027
Med udgangspunkt i ovenstående rammer foreslås puljen konkret anvendt til følgende i 2026 og 2027:
Registrering af bevaringsværdige træer Kortlægning af 3 - 30 – 300 princippet Bynære græsningsprojekter Kortlægning og plejeplaner på kommunalt ejet beskyttet natur i byzoner Borgerdrevne projekter
Med princippet 3 – 30 – 300 menes følgende: Alle skal kunne se minimum tre træer fra deres vindue, der skal være mindst 30 % kronedække i byens kvarterer, og alle skal have højst 300 meter til nærmeste park eller grønne område.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv
Intet.
Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.
Juridiske og planmæssige forhold
Intet.
Kilde: Viborg Kommune, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 22. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.