På dagsordenen 28. oktober, Viborg Ældreråd, Viborg
Aktiviteter for seniorer i Viborg Kommune
Formandskabet for Ældrerådet indstiller, 1. at Ældrerådet drøfter aktiviteter for seniorer i Viborg Kommune.
Kort fortalt
- Forslaget
- Ældrerådet drøfter aktiviteter for seniorer i Viborg Kommune.
- Hvem
- Viborg Ældreråd, Viborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 28. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 28. oktober 2026. Du finder dem på viborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Formandskabet for Ældrerådet indstiller,
1. at Ældrerådet drøfter aktiviteter for seniorer i Viborg Kommune.
Sagsfremstilling
Ældre- og Aktivitetsudvalget har fået udarbejdet en kortlægning af aktiviteter for seniorer i Viborg Kommune. Kortlægningen blev drøftet i Ældre- og Aktivitetsudvalget d. 16. september 2026 (link til punkt nr. 2 på dagsordenen til Ældre- og Aktivitetsudvalgets møde den 16. september 2026) og er vedlagt som bilag.
Kortlægningen rummer en række eksempler på aktiviteter for seniorer i Viborg Kommune. Der findes ikke et samlet overblik over aktiviteter, hvorfor kortlægningen er udarbejdet på baggrund af søgning i forskellige databaser og oversigter. Kortlægningen er derfor ikke en udtømmende liste over aktiviteter.
Kortlægningen viser, at der i Viborg Kommune udbydes et betydeligt antal aktiviteter, som ældre og seniorer kan deltage i. Nogle aktiviteter arrangeres i kommunalt regi eller med kommunalt tilskud, men langt de fleste aktiviteter arrangeres af foreninger o.l. i civilsamfundet.
Kortlægningen omfatter aktiviteter af meget forskellig karakter ift. størrelse, målgruppe og aktiviteternes hyppighed. Nogle aktiviteter arrangeres en gang, nogle for en sæson og andre fortsætter i årevis.
Seniorer har mulighed for at deltage i langt de fleste aktiviteter, der arrangeres på tværs af kommunen. Kun et fåtal af de aktiviteter, der foregår, er forbeholdt seniorer og det er således op til den enkelte borger at vurdere, hvad der er egnede aktiviteter for seniorer. Enkelte kommunale aktiviteter er målrettet bestemte aldersgrupper eller personer med nedsat funktionsniveau. Sidstnævnte vil ofte være seniorer.
Kortlægningen omfatter som udgangspunkt ikke de mange kommercielle aktiviteter, som også har ældre som en del af målgruppen, f.eks. koncerter, fitnesscentre og biografer.
Seniorhuse i Viborg Kommune Ældre- og Aktivitetsudvalget godkendte i september 2025 en ny retningslinje for seniorhusene i Viborg Kommune. Retningslinjen beskriver ansvarsfordelingen mellem kommunen og brugerne og sætter rammer for arbejdet i seniorhusene, herunder sikrer retningslinjen, at der er lige adgang for alle interesserede brugere, og at de frivillige ikke begrænses unødigt i deres virke og brug af husene. Retningslinjen er i øjeblikket under implementering i seniorhusene i samarbejde mellem de lokale styregrupper og kommunen.
Ældre- og Aktivitetsudvalget er ligeledes blevet orienteret om status på det tidligere pensionisthus i Møldrup. Pensionisthuset i Møldrup har tidligere haft aktiviteter på tre adresser i Møldrup (Østergade 8, Nygade 4 og Anlægsgade 1). Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 21. april 2020 at yde tilskud til det nye foreningshus i Møldrup under forudsætning af, at foreningernes aktiviteter blev flyttet til foreningshuset. Beslutningen blev taget efter dialog med de lokale brugere. Efterfølgende har det tidligere kapel på Anlægsgade 1 været anvendt til bl.a. opbevaring af krolfudstyr. Der arbejdes på en anden opbevaringsløsning.
På udvalgsmødet i september 2026 drøftedes desuden det videre arbejde med konstitueringsaftalens hensigtserklæring om etablering af et seniorhus som samlingssted for aktive seniorer. Ældre- og Aktivitetsudvalget traf ikke en beslutning om at etablere et seniorhus.
Jævnfør aftale på seneste fællesmøde mellem Ældrerådet og Ældre- og Aktivitetsudvalget kan seniorhuse og lokaletilskud efter folkeoplysningsloven eventuelt dagsordensættes til et kommende fællesmøde, men udvalget noterede sig, at forvaltningen stiller sig til rådighed for civilsamfundstilbud med behov for understøttelse af og rammer for deres aktiviteter for seniorer.
Foreningers mulighed for understøttelse i forhold til lokalebehov Som nævnt ovenfor giver den nye retningslinje for seniorhusene lige adgang for alle interesserede brugere. Det vil bl.a. sige, at den lokale styregruppe skal gøre det muligt for alle arrangører at afvikle aktiviteter i huset. Hvis det lokalt er vanskeligt at nå til enighed, vil Aktivitet og Udvikling understøtte dialogen herom. Aktivitet og Udviklings medarbejder på opgaven har blandt andet opdateret oversigt over ledige lokaler og tider i hvert seniorhus.
Der er dog også andre muligheder for arrangører af aktiviteter, som har brug for lokaler. Først og fremmest har folkeoplysende foreninger mulighed for at søge om lokaletilskud til leje af lokaler. Folkeoplysende aktiviteter tolkes bredt og omfatter f.eks. også idræt.
Ældrerådet har tidligere påpeget, at for at få lokaletilskud skal en forening være registreret i Viborg Kommune som berettiget til at modtage lokaletilskud. Det kan dog være en udfordring for lokalforeninger, som er en del af en nationalt forankret forening. Ældre- og Aktivitetsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Fritidsrådet er efterfølgende blevet orienteret om denne udfordring.
Dertil har arrangører af aktiviteter med karakter af frivilligt socialt arbejde mulighed for at søge støtte (§ 18-midler) efter enten servicelovens § 18 og ældrelovens § 7. Kriterier for tildeling af støtte er vedlagt som bilag. Kriterierne er senest reviderede i forbindelse med Ældrelovens ikrafttræden, hvor Social- og Sundhedsudvalget (link til punkt nr. 4 på dagsordenen til Socialog Sundhedsudvalgets møde den 14. august 2025) besluttede at udvide kriterierne, så de også omfatter Ældrelovens §7. Der kan f.eks. ansøges om midler til dækning af lokaleleje, til forplejning osv. Der afsættes årligt (2026) 3,66 mio. kr. I 2026 har 77 foreninger fået tildelt midler. Heraf var der 31 foreninger, der har ældre/seniorer som en hel eller delvis målgruppe. Vedlagt som bilag er en oversigt over modtagerne.
Sundhedschef Kristine Stange deltager i drøftelsen.
Kilde: Viborg Kommune, Viborg Ældreråd, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.