Løft af energimærker i kommunale bygninger 2027 (bevillingssag)

Indstilling

Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 10.414.000 kr. i 2027 til kontoen ”Løft af
energimærke i kommunale bygninger 2027”, og
2. at bevillingen på 10.414.000kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen
”Lovgivning om løft af energimærke i kommunale bygninger”.

Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget 4. november 2026

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet,
1. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 10.414.000 kr. i 2027 til kontoen ”Løft af
energimærke i kommunale bygninger 2027”, og
2. at bevillingen på 10.414.000kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen
”Lovgivning om løft af energimærke i kommunale bygninger”.
Fraværende:
Lone Langballe

Sagsfremstilling

Historik
Byrådet godkendte budgettet for 2027-2030 på deres møde den 7. oktober 2026. I
anlægsbudgettet blev der afsat 41.656.000 kr. til løft af energimærker i kommunale bygninger,
10.414.000 kr. i 2030 (link til sag nr. 1 i Byrådet den 7. oktober 2026).

Inddragelse og høring
Intet.

Beskrivelse
EU’s lovgivning om energieffektivisering af offentlige bygninger stiller skærpede krav til
energirenovering af den kommunale bygningsmasse. Kravene følger blandt andet af
energieffektivitetsdirektivet (EED) og bygningsdirektivet (EPBD) og har til formål at forbedre
bygningernes energieffektivitet samt reducere energiforbruget og CO2-udledningen.
EED indebærer, at en del af den offentlige bygningsmasse skal energirenoveres årligt.
Samtidig medfører EPBD et øget fokus på at løfte den energimæssigt dårligste del af
bygningsmassen. For kommunale bygninger er fastsat et minimumskrav, som sikrer renovering
af de 16 % dårligst præsterende bygninger senest i 2030 og de 26 % dårligst præsterende
senest i 2033.
For at understøtte Viborg Kommunes opfyldelse af de vedtagne krav er der i 2027 afsat
10.414.000 kr. til løft af energimærker i kommunens bygninger. Med denne sag søges beløbet
frigivet, så forvaltningen kan gennemføre de nødvendige analyser og på den baggrund
prioritere og igangsætte konkrete energirenoveringsprojekter.
Analyserne skal afdække, hvilke bygninger og tiltag der skal prioriteres, samt det forventede
ressourcebehov. Ved prioriteringen vil der blandt andet være fokus på bygninger med den
laveste energimæssige ydeevne og det højeste energiforbrug. Energirenoveringerne kan
omfatte forbedring af isolering, tætning, udskiftning af vinduer, opgradering af varmesystemer,
etablering af vedvarende energikilder og intelligente energistyringssystemer. Den endelige
prioritering sker med udgangspunkt i energimærkernes teoretiske beregninger og de gældende
krav.
Tiltagene forventes samlet set at reducere energiforbruget og CO2-udledningen samt forbedre
indeklimaet og komforten i bygningerne. Da bygningerne ikke alene udvælges ud fra det
faktiske energiforbrug, men også på baggrund af deres energimæssige ydeevne og
energimærke, vil investeringerne ikke nødvendigvis medføre en forholdsmæssig
driftsbesparelse.

Alternativer
Intet.

Tidsperspektiv
Energirenoveringerne vil ske løbende gennem 2027

Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.

Juridiske og planmæssige forhold
Intet.