Spring til indholdet
Viborg
Skift kommune
KøbenhavnViborgAlle kommuner

På dagsordenen 1. december, Børne- og Ungdomsudvalget, Viborg

Afrapportering skoleskift og skolevalgssurvey

Skoler og børn

Kort fortalt

Forslaget
  • Resultaterne fra skoleskiftssurvey for skoleåret 2025/2026 tages til efterretning.
  • Resultaterne fra skolevalgssurvey 2026 tages til efterretning.
Hvem
Børne- og Ungdomsudvalget, Viborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. december 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Er noget forkert her? Skriv til os

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 1. december 2026. Du finder dem på viborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Børn & Unge indstiller

1. at resultaterne fra skoleskiftssurvey for skoleåret 2025/2026 tages til efterretning.
2. at resultaterne fra skolevalgssurvey 2026 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Historik
Det er tredje gang, at der laves en undersøgelse af skolevalg og anden gang, at der laves
undersøgelse af skoleskift. Skolevalgs- og skoleskiftsundersøgelserne afrapporteres til Børneog Ungdomsudvalget én gang årligt, hvor de sidst blev præsenteret på mødet den 26.
november 2025, sag nr. 2.

Inddragelse og høring
Ingen.

Beskrivelse
Skoleskiftssurvey
I januar, april og september 2026 blev en skoleskiftssurvey om årsagerne bag skoleskift
gennemført for forældre med børn, der i skoleåret 2025/2026 har udmeldt sit barn fra en
folkeskole i Viborg Kommune. I denne præsentation har vi slået resultaterne sammen fra de tre
spørgeskemaindsamlinger.
Formålet med undersøgelsen er at afdække årsagerne til barnets skoleskift. Vi har på forhånd
frasorteret skoleskift, der skyldes flytning til overflytningsskole, efterskolestart, specialtilbud,
anbringelser eller flytning til en anden kommune.
Resultater
Der er registreret skoleskift for 310 børn i skoleåret 2025/2026. Vi har modtaget besvarelser for
178 af børnene, hvilket dækker 57,4 %.

Forældrenes besvarelser peger på en række gennemgående årsager til skoleskiftet og forhold,
som skolen kunne have håndteret anderledes. I tabel 1 er en opsummering af de hyppigste.

Tabel 1: Forældrenes vurderinger af årsager til skoleskiftet og skolens indsats
Primær årsag til skoleskiftet

Kunne skolen have gjort noget anderledes?

Barnet mistrivedes eller følte sig utrygt
Mange beskriver mobning, ensomhed
eller andre forhold, som gjorde barnet
ked af det eller utrygt i skolen.

Skolen kunne ikke have gjort mere
I 29% af besvarelserne vurderes det, at skolen
allerede havde gjort, hvad den kunne, eller at skiftet
skyldtes forhold uden for skolens kontrol.

Uro og udfordringer i klassemiljøet
Flere peger på støj, konflikter og
inklusionsproblemer, som påvirkede
både undervisningen og fællesskabet.

Tidligere indsats, dialog og opfølgning
Andre efterlyser, at skolen havde reageret tidligere,
lyttet bedre og fulgt mere konsekvent op.

Bedre ledelse og organisering
Barnet havde behov for andre rammer Flere peger på behov for tydeligere ansvar, større
En del skiftede, fordi barnet havde brug handlekraft og bedre samarbejde fra ledelsen.
for mere individuel støtte eller et mere
specialiseret skoletilbud.

I nedenstående tabel har forældrene tilkendegivet, hvor stor betydning fire adspurgte faktorer
har for skoleskiftet.
Tabel 2: Hvor stor betydning har følgende haft for dit barns skoleskift?
Forholdet og
samarbejdet med
ledelsen på skolen

Det faglige
niveau på
skolen

Mit barns forhold
til lærerne på
skolen

Mit barns forhold til
andre børn på
skolen

Ingen
betydning

Lav
betydning

Nogen
betydning

Stor
betydning

Meget
stor
betydning

Resultaterne følger overordnet samme mønster som sidste år, men andelen, der tillægger de
undersøgte forhold stor eller meget stor betydning, er generelt lavere i år, særligt når det
gælder forholdet til læreren.
Skolevalgssurvey
I oktober 2026 blev forældre til børn, der er startet i 0. klasse i skoleåret 2026/2027 i Viborg
Kommune, spurgt ind til årsagerne bag til- eller fravalg af barnets distriktsskole. Forældre til
børn, der er startet i en kommunal folkeskole, modtog spørgeskemaet sammen med
Forældretilfredshedsundersøgelsen, mens forældre til børn, der er startet på en privat- eller
friskole, modtog spørgeskemaet separat.
Resultater
Der er modtaget besvarelser for 306 børn hvor af 216 har valgt distriktskolen og 90 har valgt
en anden skole end distriktskolen fordelt på andre folkeskoler og privat- og friskoler.
Forældre, der har valgt distriktsskolen,
Forældre, der har fravalgt distriktsskolen,
beskriver ofte, den vigtigste årsag til valget af beskriver ofte, den vigtigste årsag til valget af
skole er:
skole er:
Afstand og en nem hverdag
Små klasser og mindre skolemiljøer
Mange forældre fremhæver den korte afstand Flere begrunder valget med ønsket om færre
til skolen. Beliggenheden gør hverdagen
elever i klassen eller en mindre skole. Skolens
lettere, og flere lægger vægt på gode og
størrelse og rammer er blandt de mest
trygge muligheder for, at barnet selv kan
fremtrædende temaer.
komme til og fra skole.
Barnets trivsel og tryghed
Relationer til andre børn
Forældre fremhæver ønsket om en tryg
Forældre lægger vægt på, at barnet kan
skolegang med ro, gode relationer og fokus på
følges med venner fra børnehaven og starte barnets trivsel. Nogle beskriver egne
sammen med allerede kendte børn.
erfaringer med mistrivsel, mens andre er
Relationerne og fællesskabet med andre
bekymrede for mobning eller uro på
børn i nærområdet er en vigtig del af
distriktsskolen.
skolevalget.
Tid og ressourcer
Den lokale skole og tilhørsforhold
Flere forældre lægger vægt på tid til det
Mange vælger distriktsskolen, fordi den er
enkelte barn, nærværende voksne og
den lokale skole, som familien hører til.
tilstrækkelig bemanding. De efterspørger
Forældrene fremhæver tilknytningen til byen ressourcer til både læring og det sociale samt
og ønsket om, at barnet bliver en del af det
engagerede lærere og en stabil hverdag.
lokale fællesskab.

Blandt dem, der har valgt en anden skole, beskriver knap seks ud af ti valget som et tilvalg af
den valgte skole, mens knap fire ud af ti beskriver det som et fravalg af distriktsskolen. Når
respondenterne, hvis barn ikke er startet på distriktsskolen, spørges til, om distriktsskolen

kunne have gjort noget anderledes, peger de især på mindre klasser, mere tid til børnene samt
større tryghed og trivsel.
Undersøgelsen af skolevalg følger overordnet samme mønster som undersøgelsen for
skolevalg til skoleåret 2025/2026. Andelen af børn på distriktsskolen er stort set uændret i
undersøgelsen.
I bilag 1 findes en uddybende fremstilling af resultaterne fra de to surveys.

Alternativer
Intet.

Tidsperspektiv
Intet.

Økonomiske forhold og konsekvenser
Intet.

Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Kilde: Viborg Kommune, Børne- og Ungdomsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 1. december 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.