Behandlet 1. september, Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger, Vordingborg
Orienteringssag - Årsrapporter 2025, DGI Huset Vordingborg
Administrationen indstiller, at orientering om årsregnskaber og årsrapporter 2025 for Den almennyttige erhvervsdrivende fond DGI Huset Vordingborg tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger den 1. september 2026 Fraværende: Ingen Indstillingen tiltrådt.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger, Vordingborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Årsregnskaber og årsrapporterne for Den almennyttige erhvervsdrivende fond DGI Huset Vordingborg og DGI
Huset Vordingborg inkluderende ledelsesberetning, fremsendes til orientering i Udvalget for Kultur, Idræt og
Foreninger.
Den almennyttige erhvervsdrivende fond DGI Huset Vordingborg blev stiftet den 1. april 2015. DGI Huset
Vordingborg drives som et moderne idræts- og kulturhus med fokus på folkesundhed, fællesskab og
frivillighed. Visionen er at være det primære samlingspunkt for borgere, foreninger, institutioner og
virksomheder i Vordingborg Kommune og omegn.
Årets økonomiske resultat
Omsætningen steg til 24,8 mio. kr. i 2025 (8,6 % stigning fra 2024). Årets resultat blev et overskud på 366.000
kr. efter skat, hvilket revisionen vurderer som tilfredsstillende og udtryk for sund drift. Overskuddet hensættes
til egenkapitalen for at muliggøre kommende vedligeholdelses- og udviklingsopgaver.
Vigtige pointer fra året der gik
44 folkeoplysende foreninger benytter DGI Huset Vordingborg som trænings- og aktivitetsområde. De
respektive lokaler og aktivitetsområder bliver ligeledes benyttet til diverse holdtræning og individuel træning for
DGI Huset Vordingborgs egne aktiviteter.
I 2025 var der 131.596 registrerede medlemsbesøg (8,2 % stigning fra 2024). Det samlede besøgstal
estimeres til 320.000 personer årligt.
Spring- og Bevægelsescentret har haft stigende aktivitet og bruges af både institutioner og foreninger.
PADEL-centeret åbnede i september 2025, og opnåede høj belægning trods forsinket åbning og midlertidig
likviditetsudfordring.
Fysiske rammer og udfordringer
Der er stigende mangel på parkeringspladser, hvilket er en reel kapacitetsudfordring for de mange besøgende.
Udviklingsplanen for området ønskes derfor genbesøgt for at matche de aktuelle behov.
Bestyrelse og ledelse
DGI Huset Vordingborg har samme direktør som i 2023. Bestyrelsen har gennemgået udskiftninger i løbet af
året og består nu af syv medlemmer med bred erfaring fra erhverv, uddannelse og foreningsliv.
Forventninger til fremtiden
Ledelsen forventer fortsat vækst i aktiviteter og besøgstal. Der vil være fokus på optimering af driftsøkonomi
og forbedring af fysiske rammer, herunder løsning af parkeringsudfordringer.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at
orientering om årsregnskaber og årsrapporter 2025 for Den almennyttige erhvervsdrivende fond
DGI Huset Vordingborg tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger den 1. september 2026
Fraværende: Ingen
Indstillingen tiltrådt.
Bilag
- Årsrapport 2025, DGI Huset Vordingborg
Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.