Behandlet 1. september, Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger, Vordingborg
Beslutningssag - Godkendelse af fortsat samarbejde i Kulturstrømmen i 2028
Administrationen indstiller, at tillægsaftale for Kulturstrømmen for 2028 godkendes, under forudsætning af godkendelse i Kulturstrømmens øvrige kommuner. Beslutning i Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger den 1. september 2026 Fraværende: Ingen Indstillingen anbefales.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger, Vordingborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger skal tage stilling til, om Vordingborg Kommune ønsker at videreføre
det tværkommunale kultursamarbejde Kulturstrømmen i 2028. Videreførelsen sker gennem en etårig
tillægsaftale, som viderefører samarbejdets nuværende formål, organisering, aktiviteter og økonomiske
principper. Baggrunden er, at Slots- og Kulturstyrelsen kræver en samlet tilkendegivelse fra alle seks
medlemskommuner senest den 15. januar 2027 for fortsat fælles administration af statslige kulturmidler i 2028.
Tillægsaftalen er godkendt i DPS, den politiske styregruppe for Kulturstrømmen. Sagen fremlægges
enslydende i alle seks medlemskommuner (Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Stevns og Vordingborg).
Tillægsaftalen forventes politisk godkendt i de respektive kommuner i løbet af september og oktober.
Kulturstrømmens projekter og indsatser vurderes samlet set som velfungerende, fagligt stærke og med
tværkommunal forankring. Projekterne har fundet et godt fagligt og organisatorisk leje, samtidig med at de
fortsat rummer muligheder for udvikling inden for samarbejdets eksisterende ramme.
Den nuværende samarbejdsaftale gælder for perioden 2025-2027. Den Politiske Styregruppe har den 4. juni
2026 tilkendegivet, at samarbejdet ønskes videreført i 2028 med afsæt i de eksisterende indsatser, aktiviteter
og økonomiske principper. Tillægsaftalen viderefører derfor samarbejdet i 2028 med afsæt i de eksisterende
indsatser, aktiviteter og økonomiske principper, samtidig med mulighed for mindre justeringer og
videreudvikling inden for den eksisterende ramme.
Tillægsaftalen fortsætter således arbejdet med de to overordnede indsatsområder:
Med kunst og kultur som drivkraft, som omfatter fælles projekter og aktiviteter med børn og unge inden for
blandt andet film, scenekunst, klassisk musik, kunsthåndværk og design, og ungeinvolverende
festivalformater.
Frivillighed og fællesskaber i kunst og kultur, som understøtter lokale og tværkommunale initiativer, udvikling
af frivillige fællesskaber samt unges deltagelse i kulturlivet gennem Kulturstrømmens udviklingspulje.
Flere af projekterne blev udviklet og etableret i den tidligere kulturaftaleperiode 2021–2024 og har i perioden
fundet et fagligt og organisatorisk leje, som giver et stærkt afsæt for en videreførelse i 2028. Samtidig vurderes
indsatserne fortsat at rumme udviklingspotentiale i forhold til fx målgrupper, deltagelse, frivillighed,
fællesskaber og kulturtilbud på tværs af kommunerne.
I 2025 nåede de fælles kulturprojekter mere end 7.300 børn og unge årligt, mens Kulturstrømmen pulje har
understøttet aktiviteter i og på tværs af alle seks kommuner.
Tillægsaftalen giver dermed grundlag for at videreføre samarbejdet på de nuværende vilkår i 2028, samtidig
med at kommunerne på et senere tidspunkt kan tage stilling til et eventuelt fremtidigt samarbejde efter 2028.
Økonomiske konsekvenser
Kommunens deltagelse i Kulturstrømmen videreføres i 2028 inden for de eksisterende økonomiske principper.
Se bilag 1.
I 2026 udgør de seks kommuners samlede bidrag til Kulturstrømmen 6,14 kr. pr. indbygger, svarende til i alt
1,78 mio. kr. fordelt mellem projekter, sekretariat og administration. For Vordingborg Kommune udgjorde
bidraget i 2026 275.262 kr. Det endelige bidrag for 2028 beregnes på baggrund af indbyggertallet pr. 1. januar
2028 og reguleres i overensstemmelse med KL's pris- og lønfremskrivning.
Kulturstrømmen modtager derudover statslige kulturmidler, som fortsat administreres samlet, såfremt
samarbejdet videreføres med den samlede kreds af medlemskommuner. I 2026 udgør de samlede statslige
kulturmidler til Kulturstrømmen:
Finanslovsmidler: 1.732.782 kr. (beløbet fremskrives årligt)
Det Kulturelle Aktstykke: 1.000.000 kr. (beløbet er fast).
Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.)
Bevillingsønske
Konto
Drift
Anlæg
Afledt drift
Finansiering
Drift
Afsat rådighedsbeløb
Kassebeholdning
*Det endelige bidrag for 2028 beregnes på baggrund af indbyggertallet pr. 1. januar 2028 og reguleres i
overensstemmelse med KL's pris- og lønfremskrivning.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at
tillægsaftale for Kulturstrømmen for 2028 godkendes, under forudsætning af godkendelse i
Kulturstrømmens øvrige kommuner.
Beslutning i Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger den 1. september 2026
Fraværende: Ingen
Indstillingen anbefales.
Bilag
- Bilag 1 Samarbejdsaftale om Kulturstrømmen 2025-2027
- Bilag 2 Tillægsaftale om Kulturstrømmen 2028
- Bilag 3 Kulturstrømmen i praksis - aktiviteter, deltagelse og værdiskabelse 2025-2026
Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.