Vordingborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Behandlet 1. september, Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger, Vordingborg

Beslutningssag - Ansøgning til Aktivitetspuljen - Husker du? Erindringssaloner om 40´erne 2026

Administrationen indstiller, at udvalget bevilger 58.000 kr. fra Aktivitetspuljen til projekt Erindringssaloner om 40'erne. Beslutning i Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger den 2. juni 2026 Fraværende: Ingen Sagen udsat.

Det socialeKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger, Vordingborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Ansøger er foreningen Erindringsfabrikken. Der ansøges om 58.000 kr. fra Aktivitetspuljen. Det ansøgte beløb
udgør 60 % af det samlede projektbudget på 93.500 kr.
Projektet omfatter afholdelse af otte erindringssaloner med temaet 1940’erne på otte plejecentre i Vordingborg
Kommune i perioden august til december 2026. Erindringssalonerne er kulturelle arrangementer med
inddragelse af musik, sang, historiske genstande og lydklip. Deltagerne inddrages aktivt gennem dialog og
fælles erindringsarbejde. Efterfølgende gennemføres en erindringsworkshop for frivillige og plejepersonale
med henblik på at understøtte det videre erindringsarbejde på plejecentrene.
Målgruppen er primært beboere på plejecentrene. Arrangementerne er desuden åbne for pårørende, frivillige
og lokalbefolkningen. Projektet gennemføres i samarbejde med de deltagende plejecentre.
Erindringsfabrikken varetager projektledelse, koordinering og planlægning samt facilitering af
erindringssaloner og workshop. Foreningen rækker herudover også ud til Frivilligcenter Vordingborg, for at få
hjælp til formidling og inddragelse af frivillige.
I vurderingen af ansøgningen lægges der, jf. kriterierne for Aktivitetspuljen, særligt vægt på aktiviteter, der
bidrager til at øge formidlingen af kunst, kultur og idræt samt at udvikle og understøtte involverende aktiviteter
for borgere i alle aldre. Derudover lægges der vægt på aktiviteter, der demonstrerer det brede tværgående
samarbejde og lokale engagement. Ligeledes medtages det i vurderingen, i hvor høj grad eventet/projektet
opfylder Vordingborg Kommunes politik med et mål om, at alle har mulighed for at deltage aktivt i alle dele af
samfundslivet.
Projektet bidrager til formidling af kultur gennem afholdelse af erindringssaloner med historisk og kulturelt
indhold på kommunens plejecentre. Aktiviteterne er tilrettelagt som involverende arrangementer, hvor
deltagerne aktivt inddrages. Projektet henvender sig primært til ældre borgere, men er samtidig åbent for
pårørende og frivillige, hvilket understøtter deltagelse på tværs af aldersgrupper. Samarbejdet med plejecentre
indikerer lokalt engagement og tværgående samarbejde.
Der er redegjort for egenfinansiering og medfinansiering fra plejecentrene. De ansøgte udgifter vedrører
primært honorar til facilitator og pianist og relaterer sig direkte til projektets gennemførelse. Det ansøgte beløb
ligger inden for Aktivitetspuljens beløbsramme. Projektet vurderes at supplere eksisterende kulturelle tilbud i
kommunen.
Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes med det ansøgte beløb, under forudsætning af, at
foreningen lykkedes med at indgå aftaler med kommunens plejecentre.
Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.)
Bevillingsønske
Drift
Anlæg
Afledt drift
Finansiering
Drift
Afsat rådighedsbeløb
Kassebeholdning

Konto
Erindringssaloner om 40erne

Aktivitetspuljen

Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat,
da et forbrug på kassebeholdningen er – og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn.

Økonomi

Afdeling for Økonomi, IT og HR kan oplyse, at der i budget 2026 resterer et ikke disponeret beløb i
Aktivitetspuljen på 114.622 kr. pr. 12. august 2026.

Indstilling

Administrationen indstiller,
at

udvalget bevilger 58.000 kr. fra Aktivitetspuljen til projekt Erindringssaloner om 40'erne.

Beslutning i Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger den 2. juni 2026
Fraværende: Ingen
Sagen udsat.

Supplerende sagsfremstilling
Supplerende sagsfremstilling til mødet i Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger den 1. september
Administrationen har efter udvalgets ønske undersøgt, om der allerede foregår erindringsaktiviteter på
kommunens plejecentre.
Plejecentrene oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke tilbydes erindringsaktiviteter i kommunen. Dog er
demenssygeplejerskerne i gang med starte et forløb omkring erindringsbiografer, i samarbejde med
biblioteket. De starter på Vintersbølle Plejecenter som pilotprojekt, men håber på at udbrede tilbuddet til
kommunens andre plejecentre i etaper. Planen er, at pilotprojektet starter til efteråret og løber i tre måneder,
med én aktivitet om ugen.
Afdelingslederen for plejecentrene støtter varmt op om nærværende ansøgning om erindringssalonerne. Det
vil skabe fine synergier til den planlagte aktivitet med erindringsbiografen.

Administrationen indstiller,
at

projekt Erindringssaloner om 40'erne støttes med 58.000 kr. fra Aktivitetspuljen.

Beslutning i Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger den 1. september 2026
Fraværende: Ingen
Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Ansøgning til Aktivitetspuljen - Husker du Erindringssalonener om 40´erne 2026
  • Tidsplan - Husker du Erindringssalonener om 40´erne 2026
  • Budget - Husker du Erindringssalonener om 40´erne 2026

Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.