Vordingborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 1. september, Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger, Vordingborg

Beslutningssag - Godkendelse af STARS regnskab og årsrapport 2025

Administrationen indstiller, at STARS årsrapport for 2025 godkendes. Beslutning i Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger den 1. september 2026 Fraværende: Ingen Indstillingen tiltrådt.

Budget og økonomiKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger, Vordingborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

STARS fremsender årsrapport med årsregnskab for 2025 til godkendelse hos Udvalget for Kultur, Idræt og
Foreninger med henblik på efterfølgende godkendelse i Slots- og Kulturstyrelsen.
Vordingborg Kommunes tilskud til STARS udgjorde i 2025 1.800.000 kr. og er i 2026 1.916.655 kr.
STARS kommer ud af regnskabsåret 2025 med et overskud på 251.433 kr. Spillestedet har brugt knap
500.000 kr. mere end budgetteret på kunstnerhonorarer, og billetsalget oversteg tilsvarende budgettet med
434.000 kr. Markedsføringsudgifterne er reduceret med små 50.000 kr.
Baren genererede et overskud på 595.089 kr, hvilket er 40 % mere end budgetteret. Tallene afspejler et højt
aktivitetsniveau på spillestedet i 2025. Overskud fra garderobe og udlejning af lokaler bidrager ligeledes til
overskuddet med 30.000 kroner hver over de budgetterede beløb.
STARS afholdt 130 koncerter med entré, hvor rammeaftalen for 2025-2028 dikterer minimum 80 koncerter.
STARS indgik derudover i samarbejde med Vordingborg Festuge og DGI-Huset Vordingborg om en
enkeltstående koncert med D-A-D. Koncerten bidrog til overskuddet med knap 90.000 kr.
Der var 9.487 betalende gæster på STARS i 2025. De frivillige på STARS har gratis adgang til alle koncerter
som ikke er udsolgt. Således er der udstedt 1.101 fribilletter, og derved ender det samlede gæstetal i 2025 på
10.588. Dertil kommer D-A-D koncerten med yderligere 1.742 betalende gæster.
STARS arrangerede seks koncerter ude af huset: På Nørregadeteateret i Maribo, DGI Huset i Vordingborg,
Hårbøllehuset på Møn, Oremandsgaard i Præstø, Bio Møn i Stege og Bio Bernhardt i Præstø. STARS har
fokuseret på lokale artister i formaterne "Alive", "Heartz", "Bunkeren præsenterer" og ved at bruge lokale
bands som opvarmning. Den relancerede månedige Jam-session på SmallSTARS udsolgte næsten samtlige
'jams' i 2025. Formatet, hvor amatørmusikere spiller med husbandet, trækker nye folk på scenen og møderne
skaber netværk imellem de lokale professionelle- og amatørmusikere. STARS har også startet
"Live-laboratoriet" op, hvor amatørbands kan bruge STARS gratis som produktionsøvested for at finpudse
liveudtrykket.
STARS har ca. 130 frivillige, heraf 75 aktive. Frivilligundersøgelsen viser, at der er høj trivsel blandt frivillige.
STARS arbejder også aktivt med forebyggelse og håndtering af krænkelser blandt ansatte og frivillige.
Spillestedet viser stor genrediversitet og fokus på vækstlag og nye talenter. STARS har haft samarbejde med
fx Popkorn Nordic, Vordingborg Gymnasium, Musikskolen, Fejø Freedom Festival, Høst Møn Festival, Vilde
Vulkaner og flere andre aktører og festivaler.
2026 byder bl.a. på fortsat analyse af publikumsdata over tid og samarbejde med genreorganisationer og
energioptimering og renovering af spillestedet blandt andet ved hjælp af en donation på 600.000 kroner til
renovering og energioptimering af lyd og lys i salen fra Nordeafondens renoveringspulje. STARS
egenfinansierer med 150.000 kr.

Indstilling

Administrationen indstiller,
at

STARS årsrapport for 2025 godkendes.

Beslutning i Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger den 1. september 2026
Fraværende: Ingen
Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Årsrapport STARS 2025

Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.