Behandlet 1. september, Udvalget for Lystbådehavne, Turisme og Bymidter, Vordingborg
Beslutningssag - Udkast til Masterplan for bymidten i Vordingborg
Administrationen indstiller, at udkast til tre nøgleprojekter i masterplanen danner grundlag for andet inddragelsesrul.
Kort fortalt
- Forslaget
- Beboernes situation
- Universel design
- Fleksibel brug hen over året
- Hvem
- Udvalget for Lystbådehavne, Turisme og Bymidter, Vordingborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I samarbejde med rådgiver arbejder administrationen med udarbejdelse af en masterplan for bymidten i
Vordingborg.
I foråret 2026 blev gennemført første rul af en bred inddragelse af byens aktører og borgere jf. vedlagte
procesplan.
Den 3. marts 2026 blev der afholdt et borgermøde i form af en workshop for byens borgere og parter i regi af
Stormødet i Byforum Vordingborg.
Den 12. og 13. maj 2026 var der inviteret til i alt 3 workshops - en workshop for byens unge, en workshop for
Bycentrums medlemmer og en workshop for medlemmerne af Byforum Vordingborg.
Med udgangspunkt i kommentarer og input fra alle workshops har rådgiver videreudviklet masterplanen og
tegnet på forslag til 3 konkrete delprojekter som her kaldes nøgleprojekter. Med denne sag forelægges 1.
udkast til masterplanen (vedlagt), som skal danne udgangspunkt for andet inddragelsesrul.
Det andet inddragelsesrul med workshops for bymidteaktørerne, er planlagt til den 14.-18. september 2026.
Inddragelsen sker med fokus på kvalificering af de 3 nøgleprojekter.
Rådgiver vil herefter færdiggøre den samlede masterplan, som vil bliver præsenteret for udvalget, forventeligt
på udvalgsmødet i november 2026.
De 3 nøgleprojekter udgør:
• Rundgangen
Med iscenesættelse af rundgangen (stiforløbet) langs den historiske bykerne (byplateauet), er hensigten
at tydeliggøre og skabe sammenhæng i formidlingen af byens historie og fortælling, samt invitere til nye
oplevelser i bymidten.
• Algade indenfor byplateauet
Det foreslås at forvandle Algade fra af være en 1000 meter gade til 1000 spændende rum, dvs. forandre
indtrykket af gaden fra at være en langt gadeforløb til en variation af mere intime rum og oplevelser. Dette
foreslås gjort fx ved at variere belægningen, beplantningen og byrumsinventaret, samt trafikrummets størrelse.
• Algade indenfor byplateauet - Slotstorvet
Her arbejdes med scenarier som understøtter Slotstorvet som forplads til borgterrænnet og byens
hovedattraktion. Intentionen er at styrke de historiske referencer som Gåsetårnet og Voldgraven, samt tilføre
pladsen rumskabende elementer, som har til formål at formidle byens historie, give lyst til ophold samt
ruminddele pladsen. Alle elementer foreslås flytbare.
Der er ligeledes igangsat en parkeringsanalyse med henblik på, at få et ordentligt og faktabaseret grundlag for
at vurdere både behov og muligheder. Der gives en kort status om parkeringsanalysen på mødet.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at
udkast til tre nøgleprojekter i masterplanen danner grundlag for andet inddragelsesrul.
Beslutning i Udvalget for Lystbådehavne, Turisme og Bymidter den 1. september 2026
Fraværende: Ingen
Indstillingen tiltrådt således, at
• beboernes situation,
• universel design,
• fleksibel brug hen over året
tages med i det videre arbejde.
Udvalget ønsker ligeledes, med den færdige masterplan, at få et økonomisk overslag og et forslag til hvordan
masterplanen kan udføres i etaper.
Bilag
- Vordingborg-Proces-august-2026
- Masterplan for Vordingborg bymidte - Udkast 190826
Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Lystbådehavne, Turisme og Bymidter, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.