Vordingborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 1. september, Udvalget for Social, Ældre og Sundhed, Vordingborg

Orienteringssag - Orienteringer

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Social, Ældre og Sundhed den 1. september 2026 Fraværende: Ingen Indstillingen tiltrådt.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Social, Ældre og Sundhed, Vordingborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Alle skoler deltager i "Alle Børn Cykler"
Som et led i at styrke bevægelse blandt børn og unge, deltager alle folkeskoler i Vordingborg Kommune i 2026
i cykelkampagnen "Alle Børn Cykler", som afvikles fra d. 7. - 21. september. Målet er at understøtte, at flere
børn i Vordingborg Kommune cykler til og fra skole. Skolevejsanalysen fra 2025 viste, at der er potentiale for,
at flere børn cykler i skoler, og særligt de børn der bor under 1 km fra skolen. En del af disse børn bliver i dag
ofte kørt i skole.
Undersøgelser peger på, at børn, der er fysisk aktive før skolestart – eksempelvis ved at cykle til skole – kan
være mere koncentrerede og læringsparate i timerne efter.
Indsatsen tilrettelægges i samarbejde mellem Sekretariat for Sundhed og Sekretariat for dagtilbud og skoler.
Vordingborg Kommune deltager i Hygiejneugen
I anledning af den nationale Hygiejneuge i uge 38, sætter Tandplejen og Sundhedsplejen sammen med
kommunens hygiejnekonsulent ekstra fokus på hånd- og mundhygiejne i kommunens dagtilbud og skoler.
På dagtilbudsområdet får en række institutioner mulighed for at få besøg af Tandplejen, der møder forældrene
i forbindelse med afhentning af børnene. Her får forældrene tips og tricks til at sikre de vigtige, gode
tandbørstevaner. Derudover får alle institutioner materiale til at arbejde ekstra med håndhygiejne i løbet af
Hygiejneugen.
På skoleområdet tilbyder både Tandplejen og Sundhedsplejen besøg på fire skoler på 5. årgang, hvor
Sundhedsplejen giver børnene mulighed for i praksis at se, hvilken forskel det gør at vaske hænder, mens
Tandplejen gør det samme i forhold til at børste tænder.
Nye nikotin-forebyggelsesinitiativer i udskolingen
Sekretariat for Sundhed sætter i efteråret ekstra fokus på nikotinstopmuligheder i folkeskolens
udskolingsklasser. Det sker blandt andet gennem projektet NikoFree, som Vordingborg Kommune kører
sammen med Faxe, Guldborgsund, Holbæk og Næstved kommuner. Indsatsen er finansieret af midler fra
Sundhedsstyrelsen.
Baggrunden er en flerårig stigning i antallet af unge, der bruger særdeles afhængighedsskabende
nikotinprodukter som vapes, nikotinposer og puffbars. Erfaringen fra sekretariatet er, at mange af disse unge
gerne vil stoppe, men har svært ved det på egen hånd.
Solformørkelsesarrangement for unge og familier var stor succes
Flere end 1.000 mennesker dukkede op til solformørkelseseventet i Stege Skov d. 12. august, som var
arrangeret af Sekretariat for Sundhed og formidlet i samarbejde med Dark Sky koordinatoren i Center for
Kultur, Fritid og Udvikling.
Arrangementet blev afviklet som et led i den naturbaserede forebyggelsesindsats, målrettet børnefamilier,
herunder særligt udsatte børnefamilier og unge med særlige behov. Målet var at give disse en særlig positiv
naturoplevelse, der motiverer til at bruge naturen mere i hverdagen, da brug af naturen har flere
veldokumenterede, positive sundhedseffekter. Naturvejlederen i Sekretariat for Sundhed havde derfor forud
for arrangementet gjort en særlig indsats for at nå voksne med relation til sårbare børn og unge, herunder
trivselskonsulenter, Familie Center Kalvehave, Headspace, ungdomshuset i Stege Havn, Cafe
Fængselsgården i Stege, Moena Mønshallerne, børnehaverne, spejderne, bibliotekerne og skolerne.
Det vurderes, at målgruppen udgjorde en god del af det samlede antal fremmødte. Men der sås derudover en
bred deltagerskare, som formentligt mødte op på baggrund af den brede formidling om arrangementet, som
var et gratis offentligt arrangement.

Sekretariat for Sundhed havde søgt - og fået - støtte til arrangementet gennem Naturvejledning Danmark til at
kunne tilbyde gratis musik, himmelformidling, forfriskninger, solformørkelsesbriller og materialer om sol til
arrangementet.
Referat fra bestyrelsesmøde i ViSP fra d. 18-08-26
Referatet omhandler blandt andet det faglige tema om hjerneskade, nyt fra kommunerne og
brugerorganisationerne samt budgetopfølgning og kommunernes abonnementer. Derudover beskrives
beslutningen om at reducere antallet af årlige nyhedsbreve fra fire til to samt planlægningen af kommende
møder, hvor hjernerystelse er valgt som næste tema.
Referat vedlagt som Bilag 1, samt fire bilag tilhørende referatet. Bilag 2 – Oplæg om Afasi, Bilag 3 –
Budgetoverblik, Bilag 4, - Antal unikke borgere, Bilag 5 – Hjernen.
Medarbejdere på Vaskeriet som er ansat på særlige vilkår
Det kan oplyses der i juni måned var 25% af personalet der var ansat på særlige vilkår.

Indstilling

Administrationen indstiller,
at

orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Udvalget for Social, Ældre og Sundhed den 1. september 2026
Fraværende: Ingen
Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Bilag 1 - ViSP Referat bestyrelsesmøde 18.08.26
  • Bilag 2 - Oplæg om afasi til bestyrelsen
  • Bilag 3 - Budgetoverblik inkl. abonnement
  • Bilag 4 - Antal unikke borgere
  • Bilag 5 - Hjernen
  • Referat af KLU møde 150626

Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Social, Ældre og Sundhed, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.