Vordingborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 1. september, Udvalget for Social, Ældre og Sundhed, Vordingborg

Orienteringssag – Styrelsen for Patientsikkerheds påbud til Distrikt Solvang

Administrationen indstiller, at orienteringen om Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse om påbud til Distrikt Solvang tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Social, Ældre og Sundhed den 1. september 2026 Fraværende: Ingen Indstillingen tiltrådt.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Social, Ældre og Sundhed, Vordingborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 17. juni 2026 truffet afgørelse om at meddele Distrikt Solvang påbud
efter sundhedsloven.
Sagen forelægges til orientering om Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse samt om den administrative
opfølgning. Resumé til offentliggørelse af afgørelsen er vedlagt som bilag.
Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte den 14. april 2026 et reaktivt tilsyn i Distrikt Solvang på baggrund
af et tidligere tilsyn hos en privat leverandør af hjemmepleje i Vordingborg Kommune. På baggrund af tilsynet
har Styrelsen meddelt påbud om straks at sikre:
• Forsvarlig medicinhåndtering
• Forsvarlig varetagelse af behandling af borgere, hvor sundhedsfaglige opgaver er overdraget til andre
behandlingssteder
• Systematiske sygeplejefaglige vurderinger og opfølgning herpå
• Tilstrækkelig journalføring
Administrationen har udarbejdet en handleplan med henblik på at sikre efterlevelse af påbuddet.
Implementeringen af handleplanen er igangsat. Handleplanen følges op af ledelsen for at sikre
implementeringen frem mod Styrelsen for Patientsikkerheds opfølgende tilsyn.
Opfølgende tilsyn
Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte et opfølgende tilsyn den 13. juli 2026. Påbuddet er på nuværende
tidspunkt fastholdt. Den skriftlige afgørelse foreligger endnu ikke, da den er forsinket som følge af ferie hos
Styrelsen. På den mundtlige tilbagemelding oplyste Styrelsen, at der fortsat er forhold, som skal bringes i
orden, men anerkendte samtidig, at en væsentlig del af de påpegede mangler nu er rettet. Styrelsen har
oplyst, at der planlægges et nyt opfølgende tilsyn i oktober 2026.
Styrelsen vurderer samlet, at de konstaterede forhold udgør kritiske problemer af betydning for
patientsikkerheden. Tilsynet peger blandt andet på mangler i medicinhåndtering, journalføring,
sygeplejefaglige vurderinger og samarbejdet om borgere, hvor sundhedsfaglige opgaver varetages på tværs
af kommunale og private leverandører. Det fremgår samtidig af afgørelsen, at Styrelsen anerkender, at
Vordingborg Kommune allerede i forbindelse med partshøringen havde planlagt og iværksat relevante
forbedringstiltag, men vurderer, at effekten endnu ikke er dokumenteret i et omfang, der kan begrunde
ophævelse af påbuddet.
Påbuddet vedrører Distrikt Solvang, men erfaringerne fra tilsynet indgår samtidig i det løbende kvalitets- og
patientsikkerhedsarbejde på tværs af Center for Pleje og Omsorg med henblik på at styrke kvaliteten og
forebygge tilsvarende problemstillinger i den øvrige organisation.
Administrationen vurderer, at de iværksatte og planlagte tiltag adresserer de forhold, som Styrelsen for
Patientsikkerhed har påpeget. Arbejdet med implementering af handleplanen fortsætter frem mod Styrelsen
for Patientsikkerheds næste opfølgende tilsyn, som forventes afholdt i oktober 2026. Administrationen vil
fortsat følge udviklingen tæt og orientere udvalget, når den skriftlige afgørelse fra tilsynet den 13. juli 2026
foreligger, samt efter det kommende opfølgende tilsyn i oktober.

Økonomi

De iværksatte tiltag forventes gennemført inden for Center for Ældreliv og Rehabiliterings eksisterende
økonomiske ramme.

Indstilling

Administrationen indstiller,
at

orienteringen om Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse om påbud til Distrikt Solvang tages til
efterretning.

Beslutning i Udvalget for Social, Ældre og Sundhed den 1. september 2026
Fraværende: Ingen
Indstillingen tiltrådt.

Bilag

  • Bilag 1 Tilsyn - Solvang - Handleplan
  • Resumé til offentliggørelse

Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Social, Ældre og Sundhed, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.